Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Crohns Sygdom - er mykobakterier årsagen?

Er mykobakterier fra drøvtyggere årsagen til Crohns Sygdom hos mennesker?
I august 1998 kunne man læse følgende overskrift i den engelske avis Daily Mail: "Morbus Crohn-bakterie fundet i mælk". Undersøgelser foretaget af det britiske landbrugsministerium havde i 10 ud af 31 råmælksprøver og i 6 ud af 31 prøver af pasteuriseret mælk påvist Mycobacterium paratuberculosis (MAP). De britiske mælkeproducenter reagerede med det samme og forhøjede både temperatur og opvarmningstid ved pasteuriseringen. Derudover oprettede de specialsider på internettet, hvor bekymrede forbrugere kunne søge oplysninger. Her anbefales Crohn-patienter i endnu højere grad end før kun at drikke mælk, som er pasteuriseret ved ultrahøje temperaturer. Den britiske regering har besluttet at foretage stikprøver af mælk over hele landet.

Det er mælken, der gør det
En japansk undersøgelse fra 1996 viser, at hyppigheden af Crohns Sygdom er ligefrem proportional med indtagelsen af animalsk protein. Det gælder specielt mælkeprotein, hvorimod det ikke er tilfældet for fiskeprotein. Mennesker, som er blevet ammet hhv. har fået modermælkserstatning, er klart underrepræsenteret blandt Crohn-patienterne.

Et spansk forsøg har vist, at Crohns Sygdom ofte diagnosticeres i perioden juni-august. Patienter får ofte tilbagefald eller akutte anfald om efteråret eller vinteren. Spørgsmålet er, om dette skyldes en sæsonmæssig forekomst af MAP i mælkeprodukter. I 1996 beviste et britisk forsøg, at MAP findes i både råmælk og pasteuriseret mælk. I denne undersøgelse fandt man i månederne januar-marts og september-november oftere mykobakterier i mælkeprøver end i andre måneder.

Et stort antal forsøg viser, at den mykobakterie, man finder i kvæg og mælk, er så varmeresistent, at den kan overleve pasteurisering ved 71oC i 15 sekunder og derfor findes i den pasteuriserede mælk, som kan købes i forretningerne. Tilsyneladende afhænger udfaldet af pasteuriseringen meget af mælkens kimindhold fra starten og af pasteuriseringstiden. I øvrigt blev pasteurisering af mælk ironisk nok opfundet på grund af en anden bakterie af MAP-familien, nemlig tuberkulose-bakterien, som blev bekæmpet meget effektivt på denne måde.

Ifølge Sung og Collins udskiller en paratuberkuløs ko100 mio. mykobakterier pr. gram kød. Deres forsøg viser, at der ofte er mere end 10 kim i en ml mælk, så den sædvanlige opvarmningstid på 15 sekunder er ikke nok, og kimantallet bliver kun reduceret, ikke fjernet. Homogenisering af mælken før pasteurisering øger kimreduktionen.

I Australien har man kunnet fremelske MAP fra mælk, som var blevet opvarmet til hele 82oC i 15 sekunder. Her i landet bliver mælken derimod opvarmet i 15-30 sekunder til 72-75 oC. Derfor er der størst risiko ved råmælk og ost af råmælk fra kvæg, får og geder, der sælges af enkeltbrug. Her kan store mængder MAP i nogle tilfælde gå direkte til forbrugerne, fordi mælken ikke bliver fortyndet og pasteuriseret på et mejeri.

MAP kan overleve 28 dage i Emmenthaler-ost, 45 dage i Tilsiter-ost og 60 dage i friskost. Forschungsanstalt für Milchwirtschaft der Schweiz kunne spore MAP i Emmenthaler- og Tilsiter-råmælksost selv efter 120 dage. Det er lykkedes tjekkiske forskere at spore MAP i f.eks. salat, ræddiker og tomater, som er dyrket i MAP-inficeret jord. Deres resultater bekræfter, at den gylle og gødning, der anvendes inden for planteavlen, kan være en infektionsveje.

Figur 3. Vurdering af, hvor lang tid det tager at dræbe alle bakterier ved pasteurisering ved 71 oC:

Antal kim pr. ml ved start

Sekunder

1.000.000

70

100.000

59

10.000

47

1.000

35

100

23

10

11

Kilde: EU.L.E.N-SPIEGEL Nr. 4 - 10.10.2003

Referencer:
McClure HM et al. J. Infect. Dis. 1987/155/S.1011-1019
Grieg A et al. Vet. Record 1997/140/S.141-143
Crohn B et al. JAMA 1932/99/S.1323-1329
Wilder WM et al. J. Clin. Gastroenterol. 1987/2/S.87-91
Beitman RG et al. Dig. Dis. Sci. 1981/26/S.741-747
Kelly JH et al. Ann. Oto. Rhinol. Laryngol. 1979/88/S.95-99
McCalum DI, Gray WM. Br. J. Dermatol. 1976/95/S.551-554
Kirsner JB. Arch. Dermatol. 1982/118/S.280-282
Kozarek RA. Am. Fam. Physician 1987/35/S.205-211
Menard DB et al. New Engl. J. Med. 1976/295/S.818-819 11. Nugent FW et al. New Engl. J. Med. 1976/294/S.262-265
Sachar DB. Gastroenterol. 1985/88/S.1996-2002
Farmer RG et al. Gastroenterol. 1985/88/S.1818-1825
Dahme E, Weiss E. Ferdinand Enke Verlag, Stuttgart 1978
Meylan M et al. Klinik für Nutztiere und Pferde und Institut für Veterinärbakteriologie, Bern 1998
Rosenberger G. Verlag Paul Pary, Berlin/Hamburg 1978
Felows IW et al. Am. J. Gastroenterol. 1988/83/S.752-755
Probert CS et al. Gut, 1993/34/S.1547-1551
Van Gossum AM et al. Acta Gastroenterol. Belg. 1996/59/S.7-9
Streeter RN et al. Am. J. Vet. Res. 1995/56/S.1322-1324
Taylor TK et al. Vet. Record. 1981/109/S.532-533
Sweeney RW et al. Am. J. Vet. Res. 1992/53/S.1312-1314
Tamboli CP. Can. J. Gastroenterol. 1996/10/S.173-177
Shoda R et al. Am. J. Clin. Nutr. 1996/63/S.741-745
Millar DJ et al. Appl. Environ. Microbiol. 1996/40/S.3446-3452
Chiodini JR. Clin. Microbiol. Rev. 1998/2/S.90-117
Gui GPH et al. J. Antimicrob. Chemother 1997/39/S.393-400
Sweeney RW et al. J. Clin. Microbiol. 1992/30/S.166-171
Grant IR et al. Appl. Environ. Microbiol. 1996/62/S.631-636
Stabel JR et al. Appl. Environ. Microbiol. 1997/63/S.4975-4977
http:/members.aol.com/ParaTBweb/crohn.htm
Chiodini RJ, Hermon-Taylor J. J. Vet. Diagn. Invest. 1993/5/S.629-631
Meylan M et al. Am. J. Vet. Res. 1996/57/S.1580-1585
Hope AF et al: Proc. 5 th. International Colloquium on Paratuberculosis 1996/S.377-382
Hermon-Taylor JN et al. BMJ 1998/316/S.449-453
Pavlik I et al. Vet. Microbiol. 1995/45/S.311-318
Sung N, Collins MT. Microbiol. 1998/64/S.999-1005
Chiodini RJ et al. Cornel Veterinarian 1984/74/S.218-262
Tavarela Veloso F et al. Scand. J. Gastroenterol. 1989/170/S.32-35, Diskussion S.50-55
Manousos ON et al. Scand. J. Gastroenterol. 1996/31/S.599-603
Jorgensen JB. Nord. Vet. Med. 1977/29/S.267-270
Mayberry JF, Hitchens RAN. Soc. Sci. Med 1978/12/S.137-138
Horowitz EA, Lien EA. Infect. Med. 1997/14/S.569-573
Zeng L, Anderson FH. Scand. J. Gastroenterol. 1996/31/S.79-82
Gitnik G. Scand. J. Gastroenterol. Suppl. 1996/220/S.83-86
Thayer WR. J. Clin. Gastroenterol. 1992/15/S.5-7
Pranttera C et al. Am. J. Gastroenterol. 1989/89/S.513-518
Rigas A et al. Ann. Epidemiol. 1993/3/S.387-392
Bergstrand O, Helers G. Scand. J. Gastroenterol. 1983/18/S.903-906
Al-Shamali M et al. Scand. J. Gastroenterol. 1997/32/S.819-823
Clarkston WK et al. Dis. Colon Rectum. 1998/41/S.195-199
Walmsley RR et al. QJM 1996/89/S.217-221
Thomas GA et al. Gut. 1998/42/S.497-500
Dumonceau JM et al. Dig. Dis. Sci. 1996/41/S.421-426
Rowbotham DS et al. Gut. 1995/37/S.660-667
Sanderson JD et al. Gut. 1992/33/S.890-896
Frank TS, Cook SM. Mod. Pathol. 1996/9/S.32-35
Murray A et al. Microbios. 1995/83/S.217-228
Lisby G et al. Scand. J. Gastroenterol. 1994/29/S.923-929
Suenaga K et al. Am. J. Gastroenterol. 1995/90/S.76-80
Wal S et al. J. Clin. Microbiol. 1993/31/S.1241-1245
Cho SN et al. Gut. 1986/27/S.1353-1356
Tanaka K et al. Gut. 1991/32/S.43-45
Seldenrijk CA et al. Gut. 1990/31/S.529-535
Kobayashi K et al. Gastroenterology. 1989/96/S.1009-1015
Butcher PD et al. Gut. 1988/29/S.1222-1228
Gitnick G. et al. Dig. Dis. Sci. 1989/34/S.925-932
Brunello F et al. Dig. Dis. Sci. 1991/36/S.1741-1745
Vannuffel P et al. Clin. Diagn. Lab. Immunol.1994/1/S.241-243
Elsaghier A et al. Clin. Exp. Immunol. 1992/90/S.503-508
Francois B et al. Epidemiol. Infect. 1997/118/S.227-233
Del’Isola B et al. J. Infect. Dis. 1994/169/S.449-451
Wal S et al. J. Clin. Microbiol. 1993/31/S.1241-1245
Moss MT et al. Gut. 1992/33/S.1209-1213
Gitnick G et al. Dig. Dis. Sci. 1998/34/S.925-932
Graham DY et al. Gastroenterology. 1987/92/S.436-442
Chiodini RJ et al. J. Clin. Microbiol. 1986/24/S.357-363
Brooks A. BMJ 1998/317/S.491
Markesich DC. J. Clin. Microbiol. 1988/26/S.1600-1603
Verordnung über Hygiene - und Qualitätsanforderungen an Milch und Milcherzeugnisse auf Milchbasis (Milchverordnung) vom 24. April 1995, Anlage 6, 2.1
Greenbloom SL et al. Can. J. Gastroenterol. 1998/12/S.53-56
Prantera C et al. Am. J. Gastroenterol. 1996/91/S.328-332
Chiodini RJ, Rossiter CA. Vet. Clin. North. Am. Food. Anim. Pract. 1996/12/S.457-467
Triantafilidis JK et al. Ital. J. Gastroenterol. 1996/28/S.10-14
Wilenbucher R.F. Semin. Gastrointest. Dis. 7/S.94-104
Vergara M et al. Rev. Esp. Enferm. Dig. 1997/89/S.357-566
Stabel JR. J. Dairy Sci. 1998/81/S.283-288
Hammer, Bundesanstalt für Milchforschung, pers. Mitteilung von 1998
Rastogi N et al. Antimicrob. Agents. Chemother. 1992/36/S.2843-2846
Van Kruiningen HJ et al. Gastroenterol. 1993/104/S.351-360
Fiocchini C. Gastroenterol. 1998/115/S.182-205
Prantera C et al. Ital. J. Gastroenterol. 1991/23/S.49-51
Naser SA et al. Am. J. Gastroenterol. 2000/95(4)/S.1094-1095
Martin G, Bräunig J. Fortbildungsveranstaltung für den öffentlichen Gesundheitsdienst, Berlin März 2002
Wenger U. Schweizerische Milchzeitung 2001/25/S.3
Shafran I et al. Gastroenterology 2000/118(4)/A4182
Ryan Pet al. Gut. 2002/51(5)/S.665-670
Corti S, Stephan R. BMC Microbiol. 2002/26/2(1)/S.15
Dundee L et al. Letters in Applied Microbiology 2001/33(3)/S.173-177
Shafran I et al: Gastroenterology 2000/118(4)/A5071
Glawischnig W, Khaschabi D. Wiener Tierärztliche Monatsschrift (WTM) 2001/3/S.66-69
Beard PM et al. J. Clin. Microbiol. 2001/39(9)/S.3080-3084
Daniels MJ et al. Vet. J. 2001/161(3)/S.306-313
Beard PM et al. J. Comp. Pathol. 2001/124(4)/S.290-299
Beard PM. J. Clin. Microbiol. 2001/39(4)/1517-1521
Grant IR et al. Appl. Environ. Microbiol. 2002/68(2)/602-607
Whittington RJ et al. Vet. Microbiol. 2001/81(3)/S.273-279
Lloyd JB et al. Vet. Rec. 2001/148(9)/261-263
Protokoll des Sachverständigengesprächs zur mikrobiologischen Risikoabschätzung einer Verbindung zwischen Mycobacterium paratuberculosis und Morbus Crohn am 19.09.2001 im BgVV, Berlin
Moser I: 2. Leipziger Tierärztekongress, Januar 2002
Grant IR et al. Appl. Environ. Microbiol. 2002/68(2)/S.602-607
Grant IR et al. Appl. Environ. Microbiol. 2002/68(5)/S.2428-2435
Djonne B et al. Vet. Microbiol. 2003/92(1-2)/135-143
Fischer OA. Vet. Microbiol. 2003/91(4)/S.325-338
Muskens J et al. Vet. Microbiol. 2001/78(2)/S.101-109
Pavlik I et al. Vet. Microbiol. 2000/77(3-4)/S.309-324
Hermon-Taylor J. 7th International Colloquium on Paratuberculosis, Bilbao/Spain June 2002
Hermon-Taylor J, Bull T. J Med Microbiol. 2002/51(1)/S.3-6
Schöni MH. Praxis. 2002/9(44)/S.1865-1868
Ignasi M et al. J. of Wildlife Diseases 2002/38(3)/S.629-632
Godfroid JF et al. Vet. Microbiol. 2000/77(3-4)/S.283-290
Sechi LA et al. J. Clin. Microbiol. 2001/39(12)/S.4514-4517
Roholl PJM et al. J. Clin. Microbiol. 2002/40/S.3112-3113
Pavlik I et al. 7th International Colloquium on Paratuberculosis, Bilbao/Spain June 2002
Yayo Ayele W et al. 7th International Colloquium on Paratuberculosis, Bilbao/Spain June 2002
Rosch M et al. Z. Gastroenterol. 2002/40(4)/217-28
Winkler R et al. Z. Gastroenterol. 2002/8/569-576
Bull TJ et al. J. Clin. Microbiol. 2003/41(7)/S.2915-2923

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012