Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Dommedag for vores mad?

Antibiotika i kyllingen, klor i salaten - og nu er også æbler giftige. Der bruges i gennemsnit 63 kemikalier på et æble. Er det ved at være livsfarligt at handle i et supermarked?

I sidste uge fik jeg en fødevareåbenbaring. Jeg stod der midt i supermarkedet og kiggede på køledisken med laks - og anede overhovedet ikke, hvad jeg skulle købe. Efter de seneste skræmmekampagner var det så en god idé helt at undgå laks fra opdræt? Jeg ledte efter vildlaks, men fandt ikke noget. Jeg spurgte en medarbejder om hjælp, og han kiggede på mig, som om jeg var tosset. Så gik det op for mig, at jeg har det på samme måde med færdigsnittet salat (jeg har hørt, at det bliver vasket i klorvand), brød (på grund af tilsætningsstoffer og højt fedtindhold) og cornflakes-produkter (på grund af saltindholdet). Så hvad er det sådan helt nøjagtigt, at man skal købe, hvis man er en sundhedsbevidst forbruger?

Sammensværgelsen i supermarkedet
Den mad, vi spiser dagligt, er slutresultatet af en stadigt voksende, enorm, global og kompliceret proces, som helt igennem kontrolleres af de store supermarkeder. I 1970’erne tjente de kun 10% af det totale beløb, som blev brugt på mad i Storbritannien. Nu sidder supermarkederne på 80% af indtjeningen, fordi hele 95% af os bruger dem, når vi skal købe mad, viser tal fra Government’s Consumer Attitudes Survey. Det betyder, at hele fødevareforsyningen kontrolleres af nogle få, store og meget magtfulde spillere.

Ifølge Felicity Lawrence, forfatter til Not On The Label: What Really Goes Into The Food On Your Plate (Penguin Books), er resultat hurtigt fremdyrkede fødevarer, som ser rigtigt godt ud, men rent faktisk ikke smager af noget, er fyldt med kemikalier og stort set ikke indeholder næringsstoffer. Et typisk eksempel er et æble fra et supermarked. Denne ret så enkle frugt dyrkes efter præcise specifikationer (helt ned til størrelse og forholdet mellem rødt og grønt på skrællen) og kan komme i kontakt med chokerende 63 kemikalier i æbleplantagen, herunder adskillige svampe- og insektmidler. Ifølge Pesticide Action Network (PAN UK) kan det f.eks. være nervegassen klorpyrifos, stoffet vinclozolin, som mistænkes for at være kræftfremkaldende, og det stærkt giftige paraquat. "Vi er ekstremt bekymrede over den overdrevne brug af pesticider på æbler i Storbritannien", siger PAN UK’s Stephanie Williams.

Faktisk er supermarkederne så strikse med, at varerne skal være kosmetisk perfekte, og tilmed så store kunder, at "landbruget ender med at sprøjte endnu flere pesticider ud blot for at kunne opfylde kravene", siger Friends Of The Earth.

Æbler høstes, før de er modne, og transporteres derefter ofte tusindvis af kilometer. Selvom der dyrkes masser af æbler i Storbritannien, køber supermarkederne de fleste æbler i udlandet, hvor stordrift betyder, at en enorm høst kan købes ét sted for en lavere pris. Æblerne - som så mange andre af supermarkedernes ’friske frugter og grønsager’ - opbevares i computer-styrede, specielt tilrettede lagre i uge- og endog månedsvis. Når de endelig når frem til hylderne, ser de måske nok helt perfekte ud, men faktisk er vitamin- og mineralindholdet faldet betydeligt i løbet af den tid, de har ligget på lager.

På hylden
Og historien er den samme, uanset hvilken hylde man kigger på. Brød har fornylig været i avisernes overskrifter, da man fandt ud af, at mange brød indeholdt store mængder tilsat fedt, fordi det er med til at øge brødenes holdbarhed. Og det er noget ironisk, at der er formentlig større risiko for, at fuldkornsbrød - det ’rigtige’ brød med de komplekse kulhydrater, som vi alle skal spise mere af - er forurenet med pesticider end det hvide brød, eftersom det er netop er lavet af fuldkorn, som indeholder de pesticider, som hveden blev sprøjtet med.

Og kig lige en gang på varedeklarationen. Som Joanna Blythman, forfatter til Shopped: The Shocking Power Of British Supermarkets (Fourth Estate), påpeger: "Hvis du bager et brød selv, så bruger du mel, gær og vand. Et almindeligt brød fra et supermarked indeholder ifølge deklarationen også hydrogeneret olie, melbehandlingsstoffer, eddike og emulsifikatorerne E471, E475 og E476. Du kan godt finde brød, der ikke indeholder så mange tilsætningsstoffer, men du skal lede længe. Ifølge Felicity Lawrence sidder kun 11 bagerier nu på 81% af de 9 mio. brød, der sælges dagligt i Storbritannien.

Kødmarkedet
Og det står absolut ikke bedre til med kød, fisk og fjerkræ - måske endda værre. "De fødevarer vil jeg simpelthen ikke købe i et supermarked", siger Joanna Blythman. Felicity Lawrence er enig. Hendes bog beskriver detaljeret, hvordan de fleste kød- og kyllingeproduktioner er én lang industriel forarbejdningsproces. 2/3 af kyllingefarmene i Storbritannien har over 100.000 kyllinger pr. enhed - et industribrug så intensivt, at der må et ligeså intensivt forbrug af medicin til, for at man kan undgå sygdomme.

Kyllinger - og grise, får, køer og opdrættede fisk - behandles rutinemæssigt med antibiotika, og disse midler har kun en begrænset indvirkning på sygdomme. Resten af vores kød fremstilles på samme vis - og når der skal fremstilles billigt kød i store mængder, vil det uundgåeligt føre til, at der slækkes på dyrevelfærd, hygiejne og sikkerhed i hele produktionskæden. Er du bekymret? Det bør du være. Er du vred? Godt, for vi har mere magt, end vi selv er klar over. Hvis vi vil have bedre mad, kan vi gøre noget ved det.

Gør en forskel
Vi kan begynde med ikke at give supermarkederne skylden for det hele. I Storbritannien og andre steder har man fået en underlig uengageret holdning til mad. Vi har kun en vag ide om, hvordan den dyrkes og fremstilles, vi køber færre"råvarer" og flere forarbejdede fødevarer. I Storbritannien købes der færdigretter for ca. 70.000 kr. i minuttet - det er tre gange så meget som i de øvrige EU-lande. Man handler også mere og oftere i supermarkeder og køber mere fast food end i nabolandene. I 2002 blev der kun brugt i gennemsnit 20 minutter på at lave dagens hovedmåltid - i modsætning til en time i 1980.

Selvom velstanden i den vestlige verden er steget i løbet af de sidste 30 år, så er den andel af vores indkomst, som bliver brugt på mad, faldet. I 1930’erne brugte vi i gennemsnit 35% af indtægterne på mad. I dag er det mindre end 10%. Vi vil have billigere fødevarer, og det er det, supermarkederne giver os - også selv om den pris, vi så må betale, er forringet dyrevelfærd, dårligere kvalitet og ringere helbred.

På sin vis har vi mistet kontrollen med vores madvarer i løbet af de sidste 30 år. Efter at kvinderne i stigende grad er kommet på arbejdsmarkedet, og arbejdsugen i realiteten er blevet længere overalt i Europa, er der blevet mindre tid til at lave mad, og der er opstået et stigende behov for, at mad skal være nem at gå til. Men hvem kunne forudse, at det ville betyde, at vi pisker rundt i et supermarked med en indkøbsvogn fyldt med underlige, forarbejdede og fabriksfremstillede madvarer?

Vi er helt klart nødt til at få kontrol over situationen igen og få fornemmelse for den mad, vi spiser. Som Joanna Blythman siger: "Vi er nødt til at tage stilling til, hvor vigtig maden er for os. Er det bare brændstof, hvor de vigtigste krav er tilgængelighed og pris? Eller ser vi på det som noget mere fundamentalt? Vil vi have noget, der er ordentligt dyrket eller opdrættet, som er friskt, rent og fuldt af smag? Hvis det sidste er tilfældet, så er vi nødt til at ofre mere tid og opmærksomhed."

Supermarkederne er skyld i meget, men de er kommet for at blive, og for de fleste af os vil de blive ved med at være vores primære kilde til hverdagsmad. Men "det, vi putter i indkøbsvognen, sender et signal til supermarkederne", siger Felicity Lawrence. "Hvis vi er villige til at ændre lidt ved den måde, vi køber ind på, kan vi gøre en stor forskel."

Få det bedste ud af din mad

Køb økologisk
Økologiske fødevarer produceres ved hjælp af meget få pesticider, og der er ikke anvendt antibiotika eller andre almindelige tilsætningsstoffer. Hjemmebagerier som f.eks. The Village Bakery eller Shipton Mill, økologiske leverandører som Yeo Valley eller Rachel’s Organic, og kødvarer fra f.eks. Duchy of Cornwall findes i velassorterede supermarkeder. For flere oplysninger om økologiske producenter, kontakt Soil Association på soilassociation.org. For flere oplysninger om pesticider.

Stol ikke på supermarkederne
Hvis vi ikke støtter de små, uafhængige leverandører, vil der snart ikke være alternativer til supermarkederne. Slagteren, fiskehandleren, bageren og grønthandleren på torvet er bedre uddannet og kender varerne bedre, end de fleste ansatte i et supermarked. Se evt. farmersmarkets.net.

Køb ikke "færdigpakket"
Det meste af den færdigpakkede salat er blevet vasket i en kloropløsning, som er stærkere end det vand, man finder i en offentlig svømmehal. Når frugt og grønt bliver skåret i stykker, begynder de at tabe næringsstoffer og blive mere modtagelig for forurenende stoffer.

Vis din vrede
Er du sur over fødevarernes tilsætningsstoffer og pesticiderne? Synes du, at industrilandbrug er afskyeligt? Er du frustreret over, at varedeklarationerne er vildledende? Så skriv til dit lokale supermarked. Vrede, velformulerede kunder, som ikke lader sig spise af med et udvandet svar, er supermarkedernes værste mareridt, fordi de er nødt til at gøre noget ved dem.

Dagsmenu

Morgenmad

Undgå
Sukkerholdige morgenmadsprodukter. De fleste morgenmadsprodukter er stærkt forarbejdede med et stort indhold af salt og sukker. De fleste ernæringsbarer er stort set alle fyldt med fedt og sukker.

Spis i stedet
Havregrød. Vælg en enkel morgenmad lavet af fuldkornsprodukter: Havregrød eller fuldkornsmüsli uden tilsat sukker er gode forslag. Hvis du spiser på vej til arbejde eller skole, så vælg yoghurt naturel, et stykke frugt og et stykke brød.

Frokost

Undgå
Færdiglavede sandwiches. Igen: Læs varedeklarationen, og hvis ingredienserne ikke findes hjemme i dit køkken, så lad være med at købe sandwichen. "Og hold dig fra supermarked-sandwiches", råder Joanna Blythman. "De er afkølede, og de er lavet med teknologisk fremstillet brød, fordi det er det eneste, der kan holde til nedkølingen."

Spis i stedet
En hjemmelavet madpakke. Lav helst dine egne sandwiches. Ellers kan du vælge at købe en i en delikatesse eller hos bageren, hvor den laves, mens du venter.

Aftensmad

Undgå
Færdigretter og færdigblandede salater. Færdigretter er en stærkt forarbejdet suppe af kemiske tilsætningsstoffer, fyldstoffer, fedt, sukker og natrium. Fisk er sundt, men fisk fra fiskeopdræt har et højt indhold af kemiske tilsætningsstoffer.

Spis i stedet
Økologisk kød eller fisk. Joanna Blythman siger: "Hvis du køber kød i supermarkedet, så køb økologisk. Og kig efter kyllinger med et lille bryst og store ben. Regn med, at du skal betale lidt mere - jo mere det koster, jo mere sandsynligt er det, at dyret er opdrættet og behandlet ordentligt". Køb frisk fisk fra havet eller - hvis det ikke lige er muligt - fiskekonserves.

Læs også:
Bio-Æbleeddike – genvej til bedre form og velbefindende

EU-parlamentarikere forgiftet med 76 forskellige kemikalier

Læs etiketten!

Kemikalier skader børn

Farlige kemikalier i maden

Cancer og østrogener fra miljøet

Hvad har De i blodet, hr. minister?

Det giftige blod
Vise ord fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet

Pektin er en superfiber

Æbler - lad skrællen være

Stegte æbler

Æbler og gulerødder var sundere i gamle dage

Det kemiske liv


Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012