Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Astma – noget skader, noget hjælper

Antallet af astmapatienter er stigende. Denne alvorlige luftvejslidelse har allerede ramt ca. 300 mio. mennesker verden over, og man regner med, at tallet ligger på 400 mio. om 20 år (ifølge tal fra Annual World Asthma Meeting, 2. juli 2004). I USA er det fortsat børnene, der rammes hårdest. Ifølge de amerikanske miljøbeskyttelsesmyndigheder er den hastighed, hvormed man konstaterer nye tilfælde, steget til det dobbelte mellem 1980 og 1995. I 2001 havde 6,3 mio. amerikanske børn astma. Omkostningerne til behandling af dem beløber sig til over 3 mia. dollars om året.

Kun få forskere har lyst til at komme med et definitivt bud på, hvorfor antallet af astmatilfælde er fortsat med at stige i løbet af de sidste to årtier. Men mange peger på faktorer, som synes at hænge uløseligt samme med sygdommen, f.eks. hvæsende åndedræt, stakåndethed og hosteanfald.

CO2-ophobning
En rapport fra American Public Health Association og forskere ved Harvard-universitetet lægger en stor del af skylden for de mange astmatilfælde på global opvarmning og smog, samt på atmosfærens stigende CO2-indhold. Alle disse faktorer skyldes industrien og bilernes udstødning, som øger forureningen.

Med denne stigende mængde giftstoffer, som slippes ud i atmosfæren, er antallet af astmatilfælde blandt helt små børn specielt bekymrende. Denne patientgruppe er steget mere end dobbelt så hurtigt som gennemsnittet, nemlig med 160% fra 1980 til 1994.

Ifølge forskerne (Inside the Greenhouse: The Impacts of CO2 (Carbon Dioxide) and Climate Change on Public Health in the Inner City) har den globale opvarmning - som omfatter store stigninger i atmosfærens indhold af CO2 fra forbrændingsmotorer og industriproduktion - båret ved til astmabålet på flere forskellige måder.

  • Ekstra varme i atmosfæren har stimuleret til hurtig plantevækst, hvilket resulterer i flere svampe og sporer og mere pollen. Disse organismer forårsager allergi, som ofte fører til astma. Ukrudt som f.eks. ambrosie, som udsender allergeniske partikler, er blevet langt mere udbredt i løbet af de sidste få år.
  • Ekstreme vejrforhold har ført til flere oversvømmelser og fugtige huse - og det fører igen til mere indendørs luftforurening på grund af skimmelsvampe.
  • Forurening fra diesel i kombination med pollen og skimmelsvampe irriterer lungerne og giver generende allergiske reaktioner.

Bussernes farlige udstødning
Rapporten fortæller, at i kvarterer som Harlem i New York lider 25% af alle børn af astma. Og antallet er størst blandt børn, der bor i lejligheder tæt på en busrute.

Det har overrasket forskerne, at kuldioxid fra bytrafik og forbrænding af kul og naturgas forbliver i luften over de store byområder - og danner dermed en form for kuppel af CO2-forurening.

Undersøgelser af luftkvaliteten i New York, Phoenix og Baltimore viser, at disse permanente CO2-kupler indeholder mellem 400 og 600 dele pr. mio. kuldioxid. Det er betydeligt mere end gennemsnittet på verdensplan, som ligger på 379 dele pr. mio. Ser man på jordens historie helt tilbage til 400.000 år før den industrielle revolution, viser det sige, at atmosfæren i gennemsnit har indeholdt 180-280 dele pr. mio.

Problemer om natten
Åndedrætsproblemer, som bliver værre om natten, kan være en indikation på astma, siger Robert Fink, MD: "Astma kan være en nattesygdom, som er værst mellem kl. 22 og kl. 4 om morgenen, hvor cortisolproduktionen er lavest [cortisol er et hormon, som regulerer mange af vores kropsfunktioner]". (Pedicatric Asthma: Diagnosis and Treatment Goals, Medscape).

Hvis problemerne med at trække vejret er alvorlige nok til at påvirke søvnen, bør man ifølge Dr. Fink søge læge for at få undersøgt åndedrætsbesværet.

Astma og kost
Selvom der ikke findes nogen skudsikker beskyttelse mod astma, så tyder forskningsresultater på, at en kost med et stort indhold af frugt og grønt kan reducere risikoen betydeligt.

Som eksempel kan nævnes en undersøgelse i Australien, som viste, at den gruppe personer, som spiste flest æbler og pærer, nedsatte risikoen for at komme til at lide af luftvejssygdommen. Undersøgelsen omfattede ca. 1.600 personer i alderen 20 til 44 år, og den viste, at blandt den gruppe, der spiste den største mængde af disse frugter, var antallet af astmatikere lavest (AJCN 2003; 78:414).

Dette er blot den seneste undersøgelse, der bekræfter, at æbler og andre frugter er med til at holde lungerne sunde.

" I løbet af de sidste 10-15 år er der kommet mange beviser fra undersøgelser på, at en kost, der indeholder meget frugt og grønt, har en gavnlig indvirkning på lungerne," siger Carol Trenga, Ph.D. og forsker ved University of Washington i Seattle. "Det ses tydeligst, når man kigger på frugter med et højt indhold af C-vitamin, som har en sammenhæng med forbedret lungefunktion blandt voksne og børn generelt."

Frugt og grønt til rygere
At holde op med at ryge er en af de bedste måder at reducere risikoen for og omfanget af lungesygdomme. Men selv om du ryger, har forskning på dette område vist, at de, der spiser en moderat mængde frugt og grønt, har færre lungeproblemer (American Thoracic Society 97th International Conference 5/2001).

Og du behøver faktisk ikke ændre din kost ret meget for, at det gør en forskel: Den ovenfor omtalte undersøgelse viste, at 1½ stykke frugt eller en spiseskefuld grønt pr. dag i betydelig grad reducerede rygernes risiko for alvorlige lungesygdomme.

Frugt og grønt som redningsplanke
Forskere ved University of Nottingham i Storbritannien har undersøgt kosten blandt flere end 2.500 mennesker. Her fandt man frem til, at et ugentlig indtag af fem eller flere æbler eller tre tomater kunne øge lungefunktionen. Æbler og tomater kunne desuden reducere risikoen for hvæsende åndedræt.

"Sandsynligheden taler for, at virkningen skyldes den samlede indvirkning fra alle næringsstofferne i æbler og tomater, specielt antioxidanterne, som findes i store mængder i æbleskræl, og som er med til at give tomater deres farve," siger Sarah Lewis, Ph.D.

"Antioxidanter fungerer formentlig ved at beskytte luftvejene mod angreb fra tobaksrøg og andre luftforurenende stoffer," tilføjer hun.

Dr. Trenga anbefaler, at man spiser mindst fem portioner frugt og grønt pr. dag. Hun bemærker desuden, at "det giver god mening desuden at tage et moderat tilskud af f.eks. C-vitamin (250-500 mg to gange dagligt) og E-vitamin (op til 400 I.E. pr. dag), hvis man befinder sig i en risikogruppe. Dette skal ses som komplementært til andre, individuelle behandlingsformer… De angivne mængder er uskadelige og har desuden andre gavnlige virkninger på helbredet (f.eks. modvirker E-vitamin hjertesygdom) udover at kunne forbedre lungernes funktion."

Hjælp fra naturens skatkammer
Eftersom astma har forbindelse til allergi, kan urter, vitaminer, mineraler osv. med til at dæmpe allergi i luftvejene, formentlig også være med til at reducere risikoen for astma.

En blanding af standardiserede urteekstrakter har vist sig at kunne forbedre åndedrættet og reducere virkningen af allergi (FASEB J 2004; Bind II:A912, Abs. 600.8). Blandingen indeholder Phyllanthus emblica (myrobalan), Terminalia chebula (haritaki), Terminalia bellerica (bibhitaki), Albizia lebbeck, Zingiber officinale (ingefær), Piper longum (lang peber) og Piper nigrum (sort peber). Andre undersøgelser har vist, at disse urter kan afhjælpe stoppet næse og fremme nyseture og dermed lette dannelsen af generende slim (J Am Coll Nutr 22(5): Abs 46, 2003).

Se:
Magnesium - kvindernes mineral?
Hormonbehandling øger risiko for astma
Betændelse i næsen øger risiko for rhinitis og astma
MSM, allergi og astma

Undgå antibiotika
Man kan formentlig også nedsætte risikoen for astma ved at undgå at tage antibiotika.

"I løbet af de sidste fire årtier er antallet af tilfælde af astma og allergi steget eksplosivt i de vestlige lande", siger Mairi Noverr, PhD, som har forsket i sammenhængen mellem brug af antibiotika og astma/allergi.

"Vi mener, at sammenhængen mellem brug af antibiotika og et dårligt fungerende immunforsvar i lungerne skyldes de bakterie- og svampeændringer i tarmens mikroflora, som sker ved lang tids brug af antibiotika."

Med andre ord: Dr. Noverrs forskning viser, at de gavnlige tarmbakterier, som deltager i styrkelsen af immunforsvaret og dermed er med til at regulere immunforsvarets reaktion på pollen, kan være blevet bragt ud af balance ved lægernes overdrevne ordination af antibiotiske midler.

Dr. Noverr og hans forskerkolleger gav forsøgsdyr antibiotika, inden de blev udsat for svampeinfektion med Candida albicans. Derefter udsatte de dyrene for svampesporer. Resultatet var, at dyrene var langt mere overfølsomme over for inhaleringen af svampesporerne og i højere grad udviklede åndedrætsproblemer, der i natur ligner dem, mennesker oplever i høfebersæsonen (104th General Meeting American Society of Microbiology).

"De her fremlagte undersøgelsesresultater er den første direkte påvisning af, at antibiotikabehandling kan fremme udviklingen af en allergisk reaktion i luftvejene," siger Dr. Noverr.

På globalt plan er prognosen for astma bekymrende. Efterhånden som flere og flere lande fortsætter den industrielle vækst, vil jordens atmosfære i stigende grad blive belastet. Og der tages kun meget få seriøse skridt til at gøre noget ved den globale opvarmning. Desuden spiser vi for få lunge-venlige frugter og grønsager.

Men uanset hvor dårlige udsigterne er, kan du gøre noget for at sikre, at dine lunger er sunde: Spis flere æbler, hold dig på lang afstand af forurenende busser - og bed til, at luften bliver renere.

C-vitamin vs. luftforurening
Tager du C-vitamintilskud, kan du muligvis reducere risikoen for at få nogle af de mere alvorlige virkninger ved astma. Denne antioxidant hjælper lungerne med at bekæmpe de frie radikaler - ætsende molekyler, som kan beskadige lungevævet. Astmatikere har ofte en mindre mængde C-vitamin i lungerne end andre (Inhal Tox 2003; 15:101).

Ifølge Chris D. Metis, ND, og Jason Barker, ND, kan indtagelse af antioxidanter "…og her tænkes specielt på C-vitamin - dæmpe virkningen af luftforureningen, så indvirkningen på lungerne bliver mindre kraftig. Det gælder også ozons indvirkning på børn med moderat til svær astma". (Alt & Comp Ther 6/03).

Reducér familiens risiko for astma
Forskerne anbefaler mange forskellige ting, man kan gøre for at reducere risikoen for at udvikle astma:

  • Medmindre det er absolut nødvendigt, så giv ikke antibiotika til børn under 6 mdr. (European Respiratory Soc Conference, Wien, sept. 2003).
  • Børn under 3 år bør have sødmælk og smør hver dag (PIAMA Birth Cohort Study 2003; 58:567-72).
  • Undgå indendørs swimmingpools - de kemikalier, der findes her, kan gøre lungerne mere tilbøjelige til udvikling af astma (Occup & Environ Med 2003; 60:385-94).
  • Sig nej tak til hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen (Arch Int Med 23. februar 2004).
  • Lad være med at ryge - og lad ikke dine nærmeste være udsat for passiv rygning. Ifølge Dr. Fink er "børns indlæggelsesprocent på grund af astma 50% højere, hvis der er en ryger i familien."
  • Åbn vinduerne for at få indendørs luftforurenende stoffer ud.
  • Undgå produkter i sprayflasker, f.eks. hårlak.
  • Gør, hvad du kan for at modvirke stress - og lær dine børn det samme: "Psykisk betinget astma er en lidelse i sig selv", siger Dr. Fink. "Man har påvist, at gråd og latter kan fremkalde en histaminreaktion" - dvs. udløse det stof, som fremkalder en allergisk reaktion.

Lidt astma-tal…

  • 1,6 mio. besøger hvert år hospitalernes skadestuer på grund af astma
  • 500.000 indlægges årligt på grund af astma
  • 20 mio. arbejdsdage går hvert år tabt på grund af astma
  • 10 mio. skoledage går hvert år tabt på grund af astma
    National Health Interview Survey, 1982-1994

Kilde: Energy Times, oktober 2004

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012