Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Melisse og salvie mod Alzheimer's?

Ekstrakt af melisse (Melissa officinalis) kan vise sig at være meget værdifuld i behandlingen af patienter med mild til moderat Alzheimer's, hævder en rapport i juli-udgaven af Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry.

Forfatterne forklarer, at i lighed med andre af de midler, der anvendes i behandlingen af Alzheimer's, påvirker melisse acetylcholin-receptorerne i nervesystemet i og med, at det kan binde såvel nikotin som muscarin.

Et forskerteam under ledelse af Dr. Shahin Akhondzadeh fra Tehran University of Medical Sciences i Iran har over en fire måneders periode undersøgt melisses sikkerhed og virkemåde sammenlignet med et placebomiddel. Forsøgsgruppen omfattede 42 personer med mild til moderat Alzheimer's.

Man evaluerede resultaterne af en række kognitive tests ud fra Alzheimer's Disease Assessment Scale (ADAS). De patienter, som var blevet behandlet med melisse, viste klart bedre resultater end den gruppe, der havde fået placebo, hvor der tilmed var tale om en forværring af resultaterne mellem de enkelte testrunder. Vurderede man resultaterne ud fra Clinical Dementia Rating-skalaen, var billedet det samme.

Der var ingen forskel på, hvor hyppigt patienterne oplevede bivirkninger ved de to behandlingsformer, bemærker forskerne, men de patienter, som fik melisse, havde mindre tendens til at være ophidsede.

"De foreløbige kliniske undersøgelser [af melisse og salvie (Salvia officinalis)] viste, at de i virkemåde og styrke er meget lig de [Alzheimer's-]midler, som er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse", siger dr. Akhondzadeh. Melisse har derudover den fordel, at stoffet kan dæmpe ophidselse.

"Disse urter er sikre og er blevet brugt gennem århundreder som vinddrivende, beroligende og angstdæmpende midler, så specielt i lyset af de nyligt offentliggjorte undersøgelser [bør de overvejes] i behandlingen af Alzheimer's," konkluderer dr. Akhondzadeh.

Kilde: J Neurol Neurosug Psychiatry 2003;74:863-866.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012