Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge Lars Ovesen: De alternative lige så troværdige som Ernæringsrådet

Ernæringsrådets formand erkender problemet – ugeblades sundhedsprofeter og multinationale fødevareselskabers marketing-budgetter sender nationale kostanbefalinger ud på et sidespor – men han nævner ikke Fødevarestyrelsens godkendelse af usunde fødevarer.

Ernæringsrådet, der skal rådgive om vores kost- og sundhedsvaner, mangler lydhørhed i befolkningen.

"Vi har sværere ved at trænge gennem mediebilledet end sundhedsprofeter med ofte meget alternative ernæringsideer", siger Ernæringsrådets formand Bjørn Richelsen, ekspert i klinisk ernæring, fedme og diabetes, samt makronæringsstoffer.

"Vi kan sagtens komme med budskaberne, men sagen er, om vi kan få befolkningen med. Det er her, vi mødes af mange andre aktører. F.eks. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen, der er en dygtig kommunikator og elsket af folket. Og der er ugebladenes historier, f.eks. plantet af Atkins Foundation og kosttilskudsfabrikanter. Det ser ud til, at de har en større impact på befolkningen, end myndighedernes kostråd har", siger Bjørn Richelsen.

Kosttilskud er nærmest blevet en nationalspise i Danmark – en reaktion på den skov af usunde fødevarer og læskedrikke med allehånde tilsætningsstoffer, samt godkendt ødelæggelse af basiskosten med erstatning af fuldkornsmel med hvidt mel, rørsukker med hvidt sukker, tilladelse til at sælge kød med høj fedtprocent, Fødevarestyrelsens godkendelse af at måtte kalde 21 dage gamle fisk for "friske" osv., osv.

Bjørn Richelsens råd til fødevareindustrien lyder: brug flere midler på at producere sunde produkter, og lad være med at markedsføre så hårdt på de usunde produkter, f.eks. de såkaldte energidrikke.

Hjælper et sådant opråb?

"Nej, men det handler faktisk om, at vi skal overbevise dem med de største budgetter, f.eks. Coca-Cola og McDonalds, om at de skal passe på. For hvis de rigtigt lykkes med markedsføringen, så kører fedmeepidemien derudad".

Ernæringsrådet kom til nytår med sin nye kostanbefaling, og det er allerede velkendt, at mere motion er på agendaen, og der skal spises godt med brød med fuldkorn og fibre.

Men hvad med milliardforretningen i kosttilskud, som danskerne er vilde med at proppe i sig?

Hjerteforeningens sundhedschef Lars Ovesen kalder Ernæringsrådets profil på dette område virkningsløs.

"Jeg tror, at radiodoktoren og Atkins-reklamefolk i befolkningens øjne er lige så troværdige som Ernæringsrådet. Det er her problemet ligger", siger Lars Ovesen.

"Det er ren manipulation fra folk, der engang har siddet i Fødevaredirektoratet. Ernæringsrådet er præget af folk, der er så langt væk fra virkeligheden, at det gør ondt", siger Carsten Vagn-Hansen.

Læs også:
Det giftige blod
Manipulerede fødemidler

Kilder:
Børsen, oktober 2004
Århus Stiftstidende, 25. november. 2004
The Environmental Magazine, Jeremy Rifkin
Møde i Selskabet for Ernæringsforskning, 12. september 1996.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012