Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Folsyre kan sænke blodtrykket

Folsyre - det B-vitamin, som kvinder har brug for under graviditeten for at forhindre fødselsskader - synes også at kunne reducere risikoen for, at kvinder får forhøjet blodtryk, viser nye forskningsresultater.

Unge kvinder, som indtager mere end 800 ?g folsyre pr. dag, kan reducere risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk med næsten en tredjedel sammenlignet med kvinder, som indtager mindre end 200 ?g pr. dag, hævder forskere på en fagkonference om forhøjet blodtryk afholdt i USA.

Hovedparten af den gruppe kvinder, der havde det højeste folsyreindhold i kroppen, tog et daligt folsyretilskud og er dermed med til at påvise en ekstra gevinst ved at tage tilskud af dette vitamin under graviditeten.

Ifølge tal fra WHO skyles ca. 2/3 af alle slagtilfælde og halvdelen af alle tilfælde af hjertesygdom et forhøjet blodtryk. På verdensplan menes forhøjet blodtryk at være skyld i 7,1 mio. dødsfald (13% af det samlede antal dødsfald pr. år) og ca. 4,4% af det samlede antal tilfælde af kroniske sygdomme.

Forskerne analyserede data fra flere end 95.000 kvinder, indsamlet under den såkaldte Nurses Health Study. Man studerede folsyreindtagets indvirkning på blodtrykket i to grupper: Kvinder på 26-46 år og på 43-70 år. Ingen af kvinderne havde haft forhøjet blodtryk inden forsøgets start.

Den mest iøjnefaldende virkning sås i gruppe af yngre kvinder, hvor de, der havde det største folsyreindtag (mere end 800 ?g pr. dag inkl. tilskud) havde en 29% lavere risiko for at få forhøjet blodtryk sammenlignet med dem, der lå i den laveste kvintil (og mindre end 200 ?g pr. dag). Ældre kvinder, som indtog op til 800 ?g pr. dag, havde en 13% lavere risiko for at få forhøjet blodtryk.

Folsyre findes i citrusfrugter, tomater, grønne bladgrønsager, kidney-bønner og kornprodukter. Vitaminet har vist sig at kunne reducere mængden af homocystein (et stof i blodet, som kan beskadige blodkarrene), og det kan være medvirkende til at få blodkarrene til at slappe af og dermed forbedre blodstrømmen, siger John P. Forman, hovedforfatter til undersøgelsesrapporten og forskningsleder ved Brigham and Women’s Hospital i Boston.

De gode resultater med indtagelse af folsyre var uafhængige af andre faktorer som f.eks. motion, saltindtag, og kost, som alle har en bevislig indflydelse på et forhøjet blodtryk.

Forskerne undersøgte også den uafhængige virkning af folsyretilskud ved at analysere den gruppe kvinder, som havde et meget lavt folsyreindtag. De yngre kvinder, som indtog 800 ?g pr. dag eller mere (primært i form af folsyretilskud) kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med 48% sammenlignet med dem, hvis folsyreindtag lå under 200 ?g pr. dag (og som ikke tog nogen form for tilskudspræparat).

"Det er meget svært at få (800 ?g folsyre pr. dag) fra kosten alene,"sagde Forman til Reuters Health Report. "Stort set alle kvinder i gruppen med det højeste indtag tog tilskud."

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012