Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lykkepiller uden dokumenteret effekt til flere og flere unge

Lægemiddelstyrelsens tal viser, at ca. 6.000 børn og unge behandles medicinsk imod depression - heraf får flere end 5.000 behandling med antidepressiv medicin.

Udviklingen er stærkt betænkelig, mener Thomas Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet og mag. art. i klinisk psykologi. Han mener, at det ikke giver mening at ordinere antidepressiv medicin til børn.

"Det er ret bemærkelsesværdigt, at det ikke er lykkedes at finde den samme effekt af de såkaldte lykkepiller hos børn som hos voksne, selvom effekten også hos voksne er mindre, end de fleste tror. Effekten er mellem 10 og 25 pct. hos voksne. Hos børn har man ikke kunnet påvise, at effekten er bedre, end når man i forsøg har givet børn virkningsløs medicin", siger Thomas Nielsen.

Han mener, at medicinen ordineres af ren og skær nød.

De danske myndigheder har godkendt følgende præparater: Cipramil, Cipralex, Fontex, Fevann, Seroxat og Zoloft. Derudover findes der en række kopipræparater med samme effekt. Ingen af disse produkter er godkendt til behandling af depression hos børn og unge.

Torkil Berge er stærkt bekymret over udviklingen, og han mener, det er vigtigt, at der kommer en debat omkring emnet, så forældre bliver opmærksomme på, at det er vigtigt at stille spørgsmål til lægerne om den medicin, der ordineres.

"Der skrives massevis af medicin ud og ofte på et forkert grundlag. Det er stærkt bekymrende", siger han.

Torkil Berge er redaktør for Tidsskrift for Norsk Psykologforening og har sammen med kollegaen Arne Repål skrevet bogen "LYKKETYVENE - Hvordan overkomme depresjon".

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012