Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Bukkehorn – mod mavebesvær og diabetes

Ifølge American Diabetes Association’s estimater lider ca. 17 mio. amerikanere af diabetes. Der findes adskillige konventionelle behandlingsmuligheder, og selvom mange af disse metoder virker, når de anvendes rigtigt, så har en del diabetikere valgt at give deres behandling et ekstra løft med elementer fra den alternative medicin i form af kosttilskud og/eller urter. Andre leder blot efter en måde at undgå at bruge hypoglykæmisk (blodsukkersænkende) medicin, fordi de fleste af disse præparater har uønskede bivirkninger. Mange af de urtebaserede tilskud har en lang historie, som gør, at de - på trods af, at den videnskab, der beviser deres berettigelse, er forholdsvis ung - helt givet er forsøget værd. En af disse urter er bukkehorn (Trigonella foenum-graecum L) - en vigtig ingrediens i A. O. Hansen 103 kapsler og Urte-Pensil kapsler og pulver.

Historie
Du har formentlig allerede stiftet bekendtskab med duften af bukkehorn - uden at være klar over det. Urten har en skarp, karakteristisk aroma, som får de fleste vesterlændinge til at tænke på indisk mad. Bukkehorn er således en af hovedingredienserne i vestens karryblandinger. Desuden giver urten smag til efterligninger af ahornsirup og bruges som ingrediens i bagværk og chutney. Den blev oprindelig dyrket i Kina, Middelhavsområdet og Indien, men har nu også fundet vej til Saskatchewan i Canada, hvor man er i fuld gang med at undersøge, om den evt. er et godt dyrkningsemne for de canadiske landmænd.

Bukkehorn er en grøn urt, som ligner alfalfa og dyrkes på nogenlunde samme måde som hvede.

Læs også: Bio Alfalfa kapsler.

Anvendelse
De første angivelser af, at man har anvendt bukkehorn, stammer tilbage fra det gamle Egypten, hvor man brugte urten til at sætte fødsler i gang, som røgelse eller sammen med andre urter til balsamering. Indvortes er bukkehorn traditionelt blevet anvendt til at behandle appetitløshed (som tit følger med andre sygdomme), mavebesvær, gastritis, mavesår, forhøjet blodsukker og forhøjet kolesteroltal, samt generel svaghed. Topisk er bukkehornsfrø blevet knust (kan købes i matas og helsekostforretninger) og blandet med vand til et grødomslag, som kan anvendes til behandling af stafylokok-infektioner i huden, muskelsmerter, inflammation i lymfeknuderne, podagra, hudafskrabninger og bensår. Nye undersøgelsesresultater understøtter brugen af bukkehorn til at nedsætte blodsukkerniveauet hos diabetikere og - i mindre målestok - til at sænke blodets indhold af kolesterol. Desuden kan indholdet af opløselige fibre i bukkehorn spille en rolle ved vægtkontrol.

Lidt grundlæggende om planten bukkehorn…
I Indien spiser man stadig de grønne bukkehornsblade, som er en god kilde til beta-caroten. Men det er bukkehornsfrøene, der anvendes i den alternative medicin. I modsætning til mange andre planter har bukkehornsfrø et usædvanligt højt indhold af proteiner (ca. 20-30%) samt en interessant aminosyre ved navn 4-hydroxyisoleukin, som potentielt kan stimulere insulinudskillelsen. Fedtsyresammensætningen er på 5-10% - i overvejende grad linolsyre, linolensyre, oleinsyre og palminsyre. Det mest usædvanlige ved planten er dens kulhydratindhold - af de tilbageværende 45-65% kulhydrat er ca. 15% den opløselige fiber galactomannan. Ud over disse makronæringsstoffer indeholder bukkehornsfrø også flavonoider, kumariner, saponiner (1,3%), samt mere kalk, fosfor, jern, zink og mangan end de fleste grønsager.

Lidt grundlæggende om diabetes…
De fleste ved, at der findes to typer af diabetes: Type I og Type II. Blodsukkerniveauet kontrolleres af et hormon ved navn insulin, som transporterer sukker fra blodbanen ind i cellerne. Tilstedeværelsen af insulin i kroppen bestemmer, om personen lider af Type I eller Type II. Diabetes Type I er en sygdom, hvor kroppen overhovedet ikke producerer insulin, hvilket får blodsukkerniveauet til at stige. Denne sygdom opstår som regel hos børn. Kun 5-10% af diabetikerne er Type I, men denne patientgruppe må tage daglige insulinindsprøjtninger. I modsætning hertil er diabetes Type II, som tidligere blev kaldt for "gammelmandssukkersyge", men som nu i stadigt stigende grad også ses hos børn. Her producerer kroppen ganske vist insulin, men enten sker det i utilstrækkelige mængder, eller også bliver det ikke genkendt af de celler, der skal modtage det - og det resulterer igen i et for højt indhold af sukker i blodet.

Selvom man kan leve et ganske normalt liv med både Type I og Type II, så skal man blive ved med at holde kontrol med sit blodsukkerniveau på grund af de komplikationer, som en ukontrolleret diabetes kan føre til: Tandkødssygdomme, fodsygdomme, hudproblemer, dårligt syn eller endog blindhed, nyresygdomme, kredsløbssygdomme, neuropati og - i sjældne tilfælde - organtransplantation.

Præ-diabetes er en form for "opvarmning" til Type I, og det er et ganske almindeligt fænomen. Det er først fornylig, at tilstanden har fået navnet præ-diabetes, mens man tidligere talte om, at en person havde et højt/dårligt faste-plasmaglukosetal (FPG) eller en højt/dårlig oral sukkerbelastning (OGTT). Nyere forskningsresultater fra Diabetes Prevention Program har vist, at ca. 11% af de personer, der havde præ-diabetes, udviklede diabetes Type II hvert år i de tre år, der fulgte efter selve undersøgelsen. Andre forskningsresultater viser, at de fleste præ-diabetikere udvikler Type II i løbet af 10 år. Det lyder måske noget nedslående, men den gode nyhed er, at hvis man kan sætte ind over for patienter i præ-diabetes-stadiet, har man rigtigt gode muligheder for at forebygge eller udsætte udviklingen af diabetes Type II. Faktisk er en udtalelse fra American Diabetes Association meget lovende for alle alternative forbrugere, fordi den netop ikke anbefaler brugen af medicin, men tværtimod advokerer for en ændring af livsstil. "Den store fordel ved vægttab og fysisk aktivitet tyder meget på, at en livsstilsændring bør være førstevalget, når man vil forebygge eller udskyde udviklingen af diabetes." Det betyder, at et mindre vægttab (5-10% af kropsvægten) og i alt 150 minutters moderat motion om ugen er mere effektivt til forebyggelse eller udskydelse af diabetes Type II end præparater som metformin, acarbose og troglitazone. Men hvis du allerede tager disse præparater, så husk at tale med din læge, inden du holder op med at tage dem.

Bukkehorn mod diabetes
Og det er endnu mere lovende, at bukkehornsfrø, som har et højt indhold af opløselige kostfibre, i gennem lang tid er blevet brugt som hjælp til at kontrollere blodsukkerniveauet. Eftersom bukkehorn bruges til at behandle diabetes Type II, har der fra flere sider lydt antydninger af, at urten også kan spille en stor rolle for personer med præ-diabetes. Under alle omstændigheder ser de foreløbige forskningsresultater lovende ud.

Et typisk bukkehornsforsøg omfatter personer med diabetes Type II på standardkost med opdelte doser af bukkehornsfrø eller -ekstrakt i forbindelse med måltiderne. Patienterne kan have forskellige former for komplikationer og får som oftest oral medicinsk behandling. Et eksempel: 60 patienter med diabetes Type II fik 25 g knust bukkehornsfrø i to doser i forbindelse med frokosten og aftensmåltidet. Resultaterne viste, at det postprandiale blodsukkerniveau (dvs. blodets indhold af glucose efter måltidet) og urinens indhold af sukker faldt betydeligt sammenlignet med målingerne ved forsøgets start.

I en anden undersøgelse blev 25 personer, som for nylig havde fået stillet diagnosen diabetes Type II delt i to grupper, hvoraf den ene fik 1 g bukkehornsekstrakt, og den anden fik placebo. Efter en 2 måneder lang forsøgsperiode havde førstnævnte gruppe nedsat insulinresistens og et nedsat areal under kurven for blodsukker. Det betyder, at gruppe 1-deltagernes blodsukkerniveau var forhøjet i en kortere periode end gruppe 2-deltagernes. Og man fandt en tilsvarende nedsættelse af blodsukkerniveauet blandt raske forsøgspersoner, som fik 25 mg bukkehorn dagligt og blandt Type II-diabetikere, som fik 15 mg bukkehorn dagligt, svarende til 30 gram A. O. Hansen 103 pulver).

Bukkehorn til vægtkontrol
Man antager, at udover at kunne kontrollere diabetes er de opløselige fibre i bukkehorn også i stand til at fremme vægttab ved at give en følelse af mæthed og af at være fyldt. Klæbrige fibre som galactomannan fra bukkehornsfrø danner en tyktflydende gel i fordøjelseskanalen. Det nedsætter den hastighed, hvormed fødevarer og næringsstoffer (inkl. glucose til blodsukkerkontrollen) forlader maven og går ind i tarmen. Forsinket tømning af maven får personen til at føle sig mæt, fordi maven rent faktisk er fyldt i længere tid. Forsinket optagelse af næringsstoffer, specielt glucose, kan reducere det glykæmiske indeks på de fødevarer, der indtages. Et måltid med et samlet lavt glykæmisk indeks er blevet sat i forbindelse med mæthedsfornemmelse i adskillige undersøgelser.

Desuden har fiberrige fødevarer generelt en lav energitæthed. Fibre giver ikke kalorier, men de fylder meget. Derfor kan man reducere kalorieværdien af en given mængde mad ved at erstatte andre fødevarer med fibre fra bukkehorn. Man vil stadig få den samme mængde mad, men færre kalorier og samtidig en større mæthedsfornemmelse.

Praktiske ting
Bukkehorn kan fås i form af frø - enten knuste eller hele - eller som kosttilskud, primært i form af bukkehornsfibre. Herbal Medicines Monograph anbefaler 6 g knust eller stødt frø, men den typiske dosis, der anvendes i kliniske forsøg, ligger på 15-100 g.

Bukkehorn har GRAS-status (Generally Recognized As Safe) til anvendelse både som krydderi og i fiberform.

Bukkehornsfibre er mest effektive til at sænke det postprandiale blodsukkerniveau, hvis de indtages sammen med et måltid. Det er et sikkert middel til indtagelse, så længe du tager det sammen med et måltid og samtidig holder øje med blodsukkerniveauet. Desuden er det vigtigt, at du giver din læge eller kostvejleder besked om denne kostændring, så de også kan være med til at holde øje med dit blodsukkerniveau. På grund af bukkehorns indhold af kumarin kan urten måske have en indvirkning på andre urter, kosttilskud og medicin, der virker blodfortyndende. Det kan forstærke virkningen af MAO-hæmmere, hæmme virkningen af corticosteroider og måske have en indvirkning på hormonbehandling.

Læs også:
Diabetes, kræft og glykæmisk indeks
Kend dine kulhydrater - glykæmisk belastning (GI)
Glykæmisk indeks: prøv med æbleddike eller Brottrunk
Fødevarer med højt glykæmisk indeks øger risikoen for kræft

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012