Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alternativ behandling udbredt blandt europæiske kræftpatienter

Yngre, veluddannede kvinder, der bor i bysamfund, er den gruppe kræftpatienter, der er mest tilbøjelige til at søge alternativ behandling. I gennemsnit bruger hver tredje europæiske kræftpatient alternativ behandling. Det viser en undersøgelse af 1.000 patienter i 14 lande.

Undersøgelsen er foretaget af medlemmer af den europæiske sammenslutning af kræftsygeplejersker og er publiceret online i Annals of Oncology.

Selv om det er brystkræftpatienter, der er mest positivt indstillede overfor brug af alternativ behandling, så er det patienter med diagnoser som kræft i bugspytkirtlen, leveren, knoglerne og hjernen, der har det mest omfattende forbrug, og som bruger flest penge på alternativ behandling.

Den europæiske undersøgelse viser, at halvdelen af patienterne bruger alternativ behandling - i gennemsnit i 27 måneder - for at styrke deres krop til at bekæmpe kræften. Fyrre procent ønskede at styrke deres fysiske velvære og 35 procent ønskede at forbedre deres psykiske velvære. Og når man spurgte dem, om de synes, det virkede, svarede 22 procent, at de følte, de var blevet fysisk bedre i stand til at bekæmpe kræften, mens hele 42 procent følte, at de havde fået det bedre psykisk. Kun 3 procent mente ikke, at deres alternative behandling havde haft nogen virkning.

Brugen af alternativ medicin varierer fra mindre end 15 procent af patienterne i Grækenland til knap tre fjerdedele af patienterne i Italien.

I gennemsnit brugte patienterne 123 euro - eller godt 900 kroner - om måneden på behandlingen.

I Kræftens Bekæmpelse har man også gjort den erfaring, at det er de meget syge patienter, der har en diagnose med dårlige overlevelseschancer, eller som har fået tilbagefald af sygdommen, der bruger mest alternativ behandling.

»Vi har brug for mere viden, om indsatsen står i forhold til udbyttet. Kunne kræftpatienter i stedet i det offentlige regi tilbydes alternative tilbud som for eksempel massage, afspænding, meditation, visualisering, akupunktur eller kostrådgivning«, udtaler Inger Lise Engholm fra Kræftens Bekæmpelse på foreningens hjemmeside.

Kilde: Ugeskr Læger feb. 2004.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012