Artikler: 6721  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Reumatisme og gigt

Af E. L. David.

Tidligere vidste man meget lidt om årsagen til reumatiske sygdomme, som nu er millioners plage. Reumatisme var navnet for mange ukendte sygdomme. Først i løbet af de sidste 60 år har vi erfaret mere om disse sygdommes oprindelse, idet de mange symptomer på dem gjorde forskningsarbejdet yderst vanskeligt. For mere end 2000 år siden havde dog Hippokrates temmelig god viden om disse sygdomme, idet han så årsagen i stofskiftet og terapien for dem i en almindelig regenererende behandling.

Hermed nogle milepæle i gigtforskningen i det 19. og 20. århundrede:

1858 Vogel peger på nervøse forstyrrelser som værende årsagen.

1865 Garrod forbinder leddegigt med forøget urinsyremængde i gigtpatienters blodserum. Han betragter sygdommen som en uorden i urinsyreudskillelsen.

1895 Bircher-Benner kan betragtes som den førende stridsmand og pioner i den diætetiske behandling af reumatisme. 1900 Kellog beviser, at selvforgiftning (æggehvideforrådnelse) er hovedfaktoren ved reumatiske sygdomme.

1903 Auerbach fandt patologiske forandringer i muskler og led.

1909 Pässler giver focalinfektioner i mandler og tænder skylden.

1912 Levaditi fandt streptokokker i reumatikernes blod.

1914 Pfeiffer fandt i masseforfaldet af røde blodlegemer og i den stadige formindskelse af hæmoglobinet beviset for tilstedeværelsen af en infektion.

1914 Aschoff opdagede gigtknuderne i hjertemusklerne som resultater af en infektionsproces.

1918 Schmidt beviser, at forkølelser kunne være årsagen til reumatisme. Han fandt i de afkølede væv colloidal-kemiske forandringer, som han forbinder med sygdommen.

1928 Gudzent er af den mening, at visse fødemidler forårsager allergiske reaktioner i legemet, som kan være årsag til leddegigt.

1928 Grote kom efter lange kliniske eksperimenter og lang tids efterforskningsarbejde til den slutning, at den terapi, der går ud på at styrke reumatikerens almentilstand er den rigtige og uden de skadelige eftervirkninger, som fremkommer efter de sædvanlige salicylsyrebehandlinger.

1932 Efipinger fandt, at processen af serainflammationer var årsag til nedsat cellestofskifte på grund af de giftige affaldsprodukter.

1950 Blond beviser, at leddegigt som så mange andre stofskiftesygdomme er symptomer på en beskadiget lever. Han betragter leddegigt som et forstadium til kræft.

  1. De årsager, som set fra et biologisk synspunkt er ansvarlige for reumatisme, er følgende: Infektionsfremkaldere (for det meste streptokokker, stafylokokker eller blandede infektionsvirkninger). De er for det meste koncentreret i mandlerne eller i tænderne (indelukkede kroniske betændelser på rodspidserne, betændelse i tandnerven og paradentose).
  2. Allergiske processer.
  3. Konstitutionel disposition.
  4. Forkølelser.
  5. Mangel på visse hormoner eller vitaminer.
  6. Stofskifteforstyrrelser (svigtende leverfunktion).
  7. Kronisk forstoppelse (selvforgiftning), afvigelse fra normalt urinindhold.
  8. Tuberkulose. Ofte kun i latent form, altså i kombination med blandede streptokok- og stafylokok-infektioner.
  9. Influenza. Efter influenza og tuberkulose er legemet svækket og har en lille modstandskraft mod streptokok-infektioner, som fører til reumatiske symptomer.

Klinisk diagnose af de forskellige reumatiske lidelser:

Akut leddegigt:
Kliniske symptomer bliver observeret efter halsbetændelser, feber og pludselige smerter i de større led. Hævelse, forbundet med, forandringer i leddene, sommetider forbigående, sommetider vedvarende. De anatomiske symptomer er inflammation i de indre ledhinder med vandagtige væsker. Almenbefindendet er let forstyrret, ofte med sved. Denne tilstand kan føre til hjertesygdomme. Huden har i visse tilfælde blårøde pletter. Ganske små blodudtrædninger under huden eller små knuder, som senere forsvinder.

Årsagerne kan være forstyrrelse i udvikling eller vækst, patologisk fedme, arvelighed eller traumatiske skader. Kliniske symptomer er knirken og knagen eller friktioner i knæleddene, stivhed, særlig efter hvil. Friktionerne forårsages af forandringer i leddene og atrofi af muskler, som er blevet brugt for lidt. Røntgenbilleder viser hævelser, forstørrelser af benender og bruskknuder samt visse fejl i brusken.

Akut muskel-reumatisme:
Årsager kan være forstoppelser, kronisk kolde fødder, influenza, mandelbetændelse, stofskifteforstyrrelser og bakteriegifte. De kliniske symptomer er pludselige smerter, gerne fremkaldt ved afkøling af legemet. Lav blodsænkning grundet allergiske processer. Som anatomiske resultater: små knuder.

Kronisk muskel-reumatisme:
Overgangen fra den akutte form for reumatisme til den kroniske og langvarige form, focalinfektioner med materieansamlinger i legemet. De kliniske symptomer er depressioner, irritation, smerter, der flytter sig ved bevægelse, og som forøges i sengen. Reumatisk gonorre og reumatiske tuberkulose-neuralgier er andre former for reumatiske sygdomme.

Neuralgier:
a) Trigeminus-neuralgi, b) neuralgi i armnerverne, c) ribbensneuralgi, d) iskias. Disse neuralgier forårsages for det meste af betændte mandler eller tænder, stofskifteforstyrrelser, sukkersyge, gigt, endocrinale forstyrrelser, svangerskab, forandringer i levevilkår, visse giftstoffer (alkohol, nikotin, arsenik, bly), infektionssygdomme, overanstrengte øjne, åreforkalkning, blandede infektioner, mekanisk tryk eller kvæstelse.

Gigt:
Gigt er en almindelig arvelig sygdom, som for det meste begynder uden særlige symptomer og ofte ikke diagnostikeres rigtigt. Øjenbetændelse, forstyrrelser i mave og tarme, eksemer, kroniske og ukarakteristisk muskel- og ledlidelser, som modstå de sædvanlige arthritisbehandlinger, kan elimineres ved en streng gigtterapi. Patologisk besvær af gigtisk natur kan begynde i ethvert organ. En heldig behandling afhænger derfor af den korrekte diagnose. Mange, som studerer dette problem, betragter gigt som en allergisk sygdom. Behandlingen bør koncentreres om at nedsætte urinsyremængden i organismen. Dette kan kun opnås gennem diæt og ved at give alkaliske drikke og medikamenter, som forøger nyrernes evne til afsondring og på denne måde reducerer produktionen af urinsyre. Grundlaget for urinsyre er de purinholdige næringsmidler (te, kakao, kaffe, kødekstrakt, kød, fisk). Den terapeutiske diæt bør derfor være uden disse næringsmidler. Den akutte form for gigt udviser et typisk symptom af tåleddene: huden rød, varm at berøre, smertefuldt spændt. Mangel på appetit. Den kroniske gigt kan klassificeres som leddegigt, gigt i indvolde eller hud. Årsagen kan være mandelbetændelse, infektionssygdomme, arv, endogene forstyrrelser, forkert kost (spisning af for meget kød eller for meget brød med dets overskud af syre), gæring, dyspepsi, focalforgiftninger fra tænderne. De kliniske symptomer er i de fleste tilfælde mave- og tarmforstyrrelser, let feber, stort urinsyreindhold i urinen, sved med stærk syrelugt. Gigt kan angribe pludseligt om natten, især i storetåleddene. I kroniske tilfælde typiske gigtknuder, for det meste i albuerne, fingrene, det ydre øre og knæ. Tarmgigt er for det meste et ledsagende symptom for tuberkulose i nyrerne (skrumpning), stofskifteforstyrrelser, svagt hjerte, åreforkalkning, focalinfektioner.

Forslag til behandling af reumatikere:

a) Snævrest muligt samarbejde mellem alle specialterapeuter, særlig mellem tandlæger og kæbekirurger.

b) Kontrol med kemikalier i fødemidler, konserves, tillige kontrol med gift i landbrugs- og gartneriprodukter (gødningsstoffer, insektmidler).

Den bedste helbredelseskur er en faste med rå grønsags- og frugtsafter, men for at hindre for voldsomme udskillelseskriser anbefales det at begynde først med en hel-vegetarisk diæt i 2-6 mdr. Derefter mild råkost i 5-10 dage, så streng råkost i 2-6 uger og endelig faste med rå grønsags- og frugtsafter i 3-14 dage. Under hele kurtiden må tarmen renses hyppigt med lavement, under fasten hver dag.

Efter fasten benytter man så den samme overgang i modsat orden: først streng råkost i 2-6 uger, derefter mild råkost i 5-10 dage og så hel-vegetarisk diæt, som patienten gør klogest i at fortsætte med altid, kun afvekslende med streng råkost af og til, f.eks. som renselseskur hvert forår og efterår.

Medikamenter:
I årtier har salicylsyre-terapien (aspirin osv.) været den dominerende behandling for reumatiske sygdomme. Meget få af de antireumatiske medikamenter kan betragtes som kasuistisk behandling. Salicylsyrebehandlingen hører til fortiden, og da salicylsyren er et tjærebiprodukt, er det en farlig levergift, som kun virker lindrende; og da den virker på leveren, vil den i det lange løb forværre patientens tilstand og kan blive årsag til andre slemme sygdomme. Det samme kan siges om guldkuren. Begge behandlinger bruges stadig i England, selv på hospitaler og klinikker for reumatikere, og ingen særlig diæt gives til patienterne. Den homøopatiske behandling med diminutive doser af droger er kun understøttende en biologisk behandling og kan ikke betragtes som en kasuistisk terapi for reumatiske sygdomme.

Forskellige drikkekure
Nogle naturlige mineralvande bidrager til at rense organismen. Disse er Selters-, Karlsbader-, Marienbader- og Vichyvand og visse andre alkaliske og svovlholdige mineralvande. Vegetabilsk Brottrunk har et højt mælkesyreindhold, som er vigtigt for det sunde cellestofskifte. Yoghurt ødelægger visse skadelige tarmbakterier og er værdifuld, ved kronisk forstoppelse og tarmforstyrrelser.

Havvand er universet af mineraler. Mineralforholdet i det menneskelige blodserum er meget lig havvands mineraler. Havvands store helbredende værdi er endnu ikke almindelig anerkendt. Den skadelige af almindeligt kogsalt er neutraliseret i havsalt og havvand af de mange sporelementer. Havvand indeholder nemlig 32 kemiske elementer. Vandet tages fra oceanernes dybde og filtreres koldt. Som drikkekur tager man 2 eller 3 gange daglig et vinglas fuldt sammen med måltiderne. Der findes tyske firmaer, som leverer sådant havvand og havsalt. Dette gives ved kroniske sygdomme, anæmi, leukæmi, andre kræftsygdomme, kronisk forstoppelse, højt blodtryk, alderdom, reumatiske sygdomme.

Destilleret vand bruges også ved biologiske behandlinger, ¼ liter hver anden time, maksimal daglig kvantum 1,5 1iter. Kuren tages 3-5 dage, men i vanskelige tilfælde må den udstrækkes til 8-14 dage. På de amerikanske klinikker betragtes det som et udmærket middel til rensning af blodet. Til en rigtig drikkekur anvendes det dobbelte kvantum destilleret vand. Under drikkekuren må ikke indtages kogsalt og heller ingen frugt, kun salat, grønsager og kærnemælk eller yoghurt, eventuelt en smule kornmad. Små måltider en halv time efter urinering. Kuren gives for kroniske sygdomme, lever- og nyresygdomme, nervøse tilstande, diabetes, arthritis. Denne kurs helbredende virkning forklares således, at dette "døde vand" er fri for mineraler og derfor har stor evne til at absorbere syrer fra blodet og bortskaffe dem. Den kan betragtes som en af de bedste drikkekure.

Kartoffelsaft kan fremstilles ved hjælp af en saftpresser. Saften har stort kaliumindhold, højt C-vitaminindhold og har udmærkede helbredende egenskaber for en billig penge. En deciliter 2-3 gange daglig, en time efter måltiderne. Den har god virkning på for megen mavesyre, på hovedpine, højt blodtryk, diabetes, arthritis og kræft. Den kan gøres velsmagende med æblesaft eller peberrod.

Kartoffelvand er det vand, som kartofler koges i, uskrællede. Det er kendt som et udmærket middel til at bortskaffe legemsaffald. Man drikker en kop om morgenen i 1-2 måneder. Morgenmaden spises først to timer senere. Det bruges på Bircher-Benner-klinikken i Schweiz og anbefales i den biologiske diæt for gigt og reumatisme, diabetes og kræft.

Et varigt resultat, når det gælder om at bortskaffe focalinfektioner understøttes stærkt af den rigtige diæt. Uden en diæt kan ingen rigtige resultater opnås med medikamenter, fysioterapi osv. Diæten er det første skridt til at berolige en forstyrret organisme. Den angriber stofskifteforstyrrelser ved roden og sikrer efter bortskaffelsen af focalinfektioner den regenererende proces.

Fellingers nylige undersøgelse angående reumatiske sygdomme peger på en relativ mangel på aminosyrer som basis for mangelen på visse fermentative opbyggende materialer.

Kun kulhydrater med højt B-vitaminindhold er tilladt. Der bør kun bruges koldpressede vegetabilske olier, fortrinsvis, solsikke- og hørfrøolie

En el-saftpresser er en god investering for den familie, som er diætbevidst. Med denne maskine kan man udpresse safter af vilde urter som løvetand og brændenælde samt af alle grønsager og frugter, men man må passe på, at saften spytblandes, før den nedsvælges. Birkesaft bruges særlig mod gigt og reumatisme på grund af dens store virkning på nyrerne.

Den helbredende diæts opgave er en intensivering af stofskiftet og forbedring af væskecirkulationen for at opnå bedre og kraftigere iltning. Dette er kun muligt med den rigtige ernæring, da kun en sådan er i stand til at genskabe den tabte legemsmodstandskraft.

Se også:
Tarmen og dens betydning for sundheden
Ægte Venustorn® - mere info
Ingefær mod gigt
Med Ægte Venustorn® til kamp mod reuma og ledegigt
Tayuya Z-18 - effektiv helseplante
MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar
Bio Lignisul MSM giver nyt håb til gigtplagede

Kilde: NY TID OG VI, Nr.10-1958.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012

borse louis vuitton

borse louis vuitton

piumini moncler

Woolrich Outlet

Woolrich Outlet

piumini moncler

moncler

mulberry

Parajumpers

moncler jakke

Mulberry Vesker

Parajumpers

moncler

Calvin Klein

moncler Jacka

Mulberry väska

Parajumpers

nike free