Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Undervægt og vægttab hos ældre

Hvad gøres der i dag i relation til ernæring til ældre i pleje? I en nyere spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt personalet i de køkkener, der laver mad til ældre i hjemmepleje og på plejecentre, har man vist, at det er langt de færreste ældre, der får tilbudt den mad, der er mest velegnet til at ændre på den høje forekomst af dårlig ernæringstilstand. Resultaterne viser bl.a., at kun ca. 7% af de ældre får tilbudt den kost, der anbefales til dem, der er småtspisende og undervægtige.

Resultaterne viser også, at en kost, der er tygge/synkevenlig, kun tilbydes til knap 10% af de ældre. Det er på trods af, at der er meget, der tyder på, at 25-30% af de ældre lider af tygge- og synkeproblemer som følge af hjerneblødning, demens, Parkinsons sygdom m.m.

Endvidere viser resultaterne, at man i køkkenerne kun sjældent har kendskab til, hvad energiindholdet egentlig er i den mad, man tilbyder de ældre. Da det kun er yderst sjældent beboere og klienter bliver vejet, er det derfor næsten umuligt at følge med i, om de ældre får nok at spise.

Endelig sker det kun sjældent, at de ældre inddrages i madlavningen og planlægningen af måltidsservicen. Deres indflydelse på maden og muligheder for valg er begrænset, og det samme er dialogen mellem køkkenpersonalet, plejepersonalet og de ældre om måltiderne og maden.

Forklaringerne kan være mange, heriblandt manglende viden, manglende ansvarsfordeling, manglende opbakning fra ledelsen, manglende inddragelse af de ældre, manglende tværfagligt samarbejde og manglende synlighed af køkkenet. Desuden forskellige barrierer i relation til eksempelvis økonomi og etik.

Kilde: Beck AM, Kofad J. Måltidsservice på plejecentre. Fødevarerapport 2003;04. København, 2003.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012