Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Øjets nethinde kan vise risiko for hjertesvigt

Mikroaneurismer, nethindeblødninger og bomuldspletter er sammen med andre tegn på retinopati uafhængige risikofaktorer for kongestivt hjertesvigt - selv hos patienter uden koronarsygdomme, diabetes eller hypertension. Dette er hovedkonklusionen på en befolkningsbaseret og prospektiv undersøgelse publiceret i januar i Journal of the American Medical Association.

Ifølge Ten Wong fra Universityof Melbourne, Australia, er retinopati en kendt markør for systemisk mikrovaskulær sygdom. Forfatteren tilføjer, at der "er tiltagende evidens for, at koronar mikrovaskulær dysfunktion kan være en underliggende mekanisme blandt patienter med symptomer og fund på myokardieiskæmi, hvor angiografi ikke kan påvise koronarlæsioner".

I dette studie blev næsten 12.000 mennesker mellem 49 og 73 år fulgt i syv år. De fik taget nethindefotografier mellem 1993 og 1995. Nethindeforandringer blev vurderet efter en standardiseret protokol. I alt var incidensen af kongestivt hjertesvigt 5% (492 indlæggelser eller dødsfald). Den var tre gange højere blandt patienter med retinopati (15 vs. 5%).

Selv efter justering for alder, forudgående koronarsygdom, blodtryk, diabetes og glykæmisk niveau og så videre, havde patienterne med retinopati en relativ risiko for hjertesvigt på to.

Læs også:
Vitaminer kan forhindre blindhed hos ældre
Blue Vision kapsler
Komplementære carotenoider

Kilde: Wong TV, Rosamond W, Chang PP et al. Retinopathy and risk of congestive heart failure. JAMA 2005;293:63-9.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012