Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hjerte- kredsløbssygdom - ét problem: flere sider

Hovedproblemet for kredsløbet er åreforkalkning, som trods navnet hovedsageligt er en aflejring af fedtstoffer i pulsårernes væg (fig. 1). Pulsårerne eller arterierne er fra fødslen smidige og elastiske og udstyret med muskelceller, der regulerer blodstrømmen ud til kroppens mange organer.

Ved åreforkalkning opstår flere problemer: Den tiltagende fortykkelse af karvæggen og manglende elasticitet nedsætter blodstrømmen, hvilket både kan give problemer for hjertet, der skal pumpe blodet rundt og for de organer, som skal modtage den nu nedsatte blodtilførsel. Hvis fedtaflejringerne i arterierne revner, vil der opstå en blodprop, der enten kan blokere blodstrømmen lokalt eller rive sig løs og medføre blokering længere ude i systemet. Endeligt beskadiger åreforkalkning cellelaget på karrenes inderside, så den normale fine regulering, afhængigt af det øjeblikkelige behov for blodtilførsel, forringes.

De vigtigste manifestationer af åreforkalkning nævnes i listen herunder:

Problem

Baggrund

Angina pectoris

Smerter pga. mangelfuld blodforsyning til hjertets muskler

Blodprop i hjertet (AMI)

Opstår som følge af åreforkalkning

Apopleksi/hjerneblødning

Blodprop eller blødningsepisode i hjernen - ofte som følge af åreforkalkning

Claudicatio intermittens

Åreforkalkning i benenes arterier ("vindueskiggersyge")

Forhøjet blodtryk

Stive og forsnævrede pulsårer

Omega-3 og blodtryk
En ny opgørelse - en såkaldt meta-analyse - har samlet data fra alle de hidtil publicerede undersøgelser om n-3 fedtsyrer og blodtryk, og konkluderer at n3 er i stand til at sænke blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk så meget, at det har behandlingsmæssig interesse (fig.5). Tilmed uden betydende bivirkninger - modsat megen blodtrykssænkende medicin. En dosis på ca. 3 gram n-3 fedtsyrer er nødvendig.

Omega-3 og arterierne
Påvirker det lag af celler, der dækker indersiden af arterierne, så det bliver mere afvisende over for de stoffer og blodceller, der passerer forbi - samtidigt bliver blodet mere letflydende, og begge dele fremmer naturligvis blodstrømmen og gavner en person, der i forvejen har brug for alt det blod, der kan sendes igennem systemet. I tilfælde af skader mindsker n-3 risikoen for, at der udvikles yderligere åreforkalkning. En betydende del af den fortykkelse og stivhed i arterierne, der kendetegner åreforkalkning, opstår når de muskelceller, der findes i arterievæggen bliver stimuleret til at dele sig. Omega-3 fedtsyrer nedsætter stimulationen - og dermed fortykkelsen- ved at bremse frigørelse af de såkaldte vækstfaktorer fra blodpladerne.

Arteriernes evne til at lede blodet effektivt rundt i systemet hos personer med åreforkalkning er ikke blot afhængigt af, hvor meget plads der er tilbage i årerne. Åreforkalkningen sidder ofte ujævnt fordelt i arterien og den sunde del kan være mere eller mindre sammentrukket. n-3 fremmer frigørelsen af flere gunstige stoffer, som produceres af cellerne på arteriernes inderside (stofferne kaldes EDRF og prostacyklin). Disse stoffer får muskulaturen i arterien til at slappe af og øger dermed pladsen til blodstrømmen.

Omega-3 og blodpropsdannelse
En blodprop dannes, når blodets celler kommer i kontakt med områder af arterierne, hvor åreforkalkningen er blevet beskadiget eller er revnet. Blodplader klæber til stedet, og hvis der kun er lidt plads, kan blodstrømmen helt blokeres. Imidlertid kan disse første ansamlinger opløses igen, og bliver det også i mange tilfælde helt spontant, men hvis man har indtaget n-3, er tendensen til blodpropsdannelse generelt mindre, og ansamlinger opløses lettere igen. Påvirkning af blodpladernes tendens til sammenklæbning ses helt fra lave doser på 1-2 gram n-3 fedtsyrer om dagen med stigende effekt ved stigende dosis.

Omega-3 og kredsløbet
Ligesom åreforkalkningssygdommen skyldes et samspil af en række negative faktorer, er n-3 fedtsyrernes effekt på kredsløbet et resultat af positiv påvirkning af en lang række risikofaktorer, hvor kun nogle få er nævnt her.

Det er lettere at forstå hvordan et enkelt stof kan virke så mange steder, når man tænker på hvad den grundlæggende funktion af fedtsyrerne er i kroppen. Fedtsyrer indgår i hver eneste af kroppens over 10.000 mia. celler, som en livsvigtig byggesten i cellemembranerne. Plante-omega-3, Flax olie, Perfect Balance udskifter en del af fedtsyrerne med n-3 fedtsyrer i hver eneste celle i kroppen: i arterierne, i blodpladerne. i de hvide blodlegemer, i hjertets celler og i fedtvævet. Det er fra denne strategisk vigtige placering i alle kroppens celler, at n-3 fedtsyrerne er med til at regulere de processer, der er afgørende for sundhed og sygdom.

Læs også:
Flax-olie er det geniale alternativ til fiskeolie
Arteriosklerose og omega-3 fedtsyrer
Bio Flax omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer og adfærds-, indlærings- og
Lignaner i knust hørfrø

Perfect Balance - en meget, meget, meget sund blanding!
Kredsløbet: sund og rask resten af livet


Referencer:

Lancet 1090: 336: 129-33
The New England Journal of Medicine 1990; 323: 1516-9
British Medical Journal 1993; 307: 1318-22
Lancet 1989; ii: 75;-61
Arch intern Med 1993; 153: 1429-38
Ann Nutr Metab 1992: 36: 233-7
J Lipid Res 1989: 30: 785-807
JAMA 1993; 269: 505-10.
Am Heart J 1988: 116:1713-24
J Int Med 1989: 225, suppl. 1: 25-9
Arteriosclerosis and Thrombosis 1991: II: 39-46

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012