Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Radiodoktoren om løvetand/mælkebøtter

Af læge Carsten Vagn-Hansen

Spørgsmål: Du skrev for nogen tid siden godt og fyldestgørende om hybenpulver. Hvis du kender noget til mælkebøttesaft, kunne du så ikke fortælle lidt om det? - Jakke

Svar: Mælkebøtte, Taraxacum officinale, også kaldet løvetand, er et udmærket naturlægemiddel og en værdifuld del af naturens apotek og spisekammer. Den indeholder blandt andet et bitterstof ved navn taraxacin, kalium, A-vitamin, værdifulde fedtsyrer, terpenoider, inulin og steroler.

Mælkebøtte er urindrivende, galdedrivende, afførende og lindrer muskelsmerter.

Den er derfor bl.a. god, hvis mavesækken ikke tømmer sig ordentligt, og der er tendens til forstoppelse. Den er god mod type 2 diabetes med en effekt, der svarer til 65 procent af virkningen af tolbutamid, der er et ældre lægemiddel mod sukkersyge. Mælkebøtte i større mængder kan derfor forstærke virkningen af diabetestabletter.

Mælkebøtte kan give allergiske reaktioner hos særligt følsomme, men er i øvrigt meget ugiftig. Den er på Europarådets liste som en naturlig kilde til smagstilsætning i kategori N2, hvilket betyder, at den må tilsættes til mad i små mængder. Man kan lave te af bladene, bruge saften af mælkebøtterne eller købe urten i kapsler.

Nye mælkebøtteblade er gode i f.eks. salat og tærter, og har man tålmodighed og er god til at samle, kan man lave vin af blomsterne. Ristede mælkebøtterødder har været brugt som kaffeerstatning. Det er derfor alt i alt en stor skam, at man betragter mælkebøtten som ukrudt.

Læs også:
Løvetand
Løvetand/mælkebøtte

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012