Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

PAIN®GONE til behandling af tennisalbue

Af Ole Asbjørn, G.P., M.D.

I 1965 introducerede Melzack and Wall (1) den såkaldte "gate-control"-teori om elektrisk strøm, der påvirker nervefibrene. En sådan stimulering påvirker produktionen af endorphiner i hypothalamus, hvilket medfører smertelindring specielt i muskelskeletsystemet. Flere kliniske forsøg er udført ifølge denne teori (2, 3, 4, 5, 6).

Alle resultater viste forskellige, men altid positive resultater med hensyn til TNS' smertelindrende effekt.

Forsøgene blev udført med teknisk forskelligt udstyr, men placering af elektroder på forskellige steder af kroppen blev anvendt i alle forsøg. Pain®Gone er et nyt instrument, udviklet således at patienter selv kan behandle forskellige former for smerte. Pain®Gone er designet som et plastikhylster (på størrelse med en stor blyant), hvori elektronik og krystaller er placeret. Ved at trykke på en knap på toppen af pennen sker der en aktivering af en indbygget højvolts generator. Der er tale om 15.000 volt (0,000006 ampere), og frekvensen er 1-2 Hz (lav frekvens).

Fig. 1. Fordeling efter alderssammensætningen i testgruppen.

Metode:
Pain®Gone blev forsøgt på 25 patienter med akut tennisalbue (epicondylitis lateralis og medialis humeri). 50% af patienterne fik 25 klik over det mest smertefulde område, mens de resterende 50% blev behandlet med et lignende antal klik 15 cm over det mest smertefulde område. Behandlingen fortsatte dagligt, indtil der var et tilfredsstillende resultat, eller behandlingen viste sig ikke at virke. Der blev ikke givet nogen anden form for medicinsk behandling (smertestillende medicin eller gipsning af albuen).

Figur 1 viser alderen på patienterne. Forsøget varede i 9 måneder fra december 1997 til august 1998. Efter behandlingen blev patienterne spurgt om den smertelindrende effekt ved at bruge Huskinsons analoge skala (7), hvor patienterne selv skal udpege effekten på en skala fra 1-20, hvor 1 svarer til ingen effekt og 20 til total smertelindring. Skalaen er i dette forsøg ændret til at gå fra 1-10.

Resultater:
Der var 29 patienter i forsøget. 4 patienter ønskede ikke at forsætte med behandlingen efter første omgang og bad om smertestillende medicin eller anden form for behandling. De indgår derfor ikke i resultatet. Der var 6 patienter, der ikke følte nogen form for lindring, mens 19 patienter efter 3-5 dages behandling følte en effekt svarende til 6-10 på skalaen. De fleste af de patienter, der havde fået smerterne lindret valgte et 8-tal på skalaen og indikerede dermed, at der havde været en god smertelindrende effekt, selvom de stadig følte en svag smerte. 5 og 3 patienter valgte et 9- og 10-tal på skalaen, da de ikke følte nogen form for smerte efter behandlingen.

Dette betyder, at 76% af patienterne i forsøget havde en effekt, der svarer til god eller meget god smertelindring. Da patienterne blev spurgt under kontrollen og under en ny behandling fortalte alle 25 patienter, at smerten forsvandt efter 5-15 minutters behandling, og smerten vendte tilbage efter 3-6 timer efter behandling. Dette kunne tyde på, at TNS har en effekt, der er på niveau med smertestillende tabletter. Der var ingen forskel på effekten afhængig af om stimuleringen var foretaget 15 cm over albuen eller på det mest smertefulde sted.

Figur 2: Måling af smertelindring. Smertelindringsskala: 6-10 fra god til meget god smertelindring.


 

 

 

 


Diskussion:

"Tennisalbue" og "golfalbue" er meget almindelige lidelser. I de fleste tilfælde er de forårsaget af uhensigtsmæssige bevægelser af underarmen og albuen (golf- eller tennisspil, brug af redskaber som skruetrækkere eller, som det ofte er tilfældet i dag, arbejde med mus eller arbejde som kassedame i et supermarked). Patologien er ikke fuldt ud kendt, men der kan være tale om en betændelsestilstand der, hvor senerne sidder på begge sider af overarmen (humerus) i albueområdet. Nogle forklaringer går i retning af, at vævet er ødelagt, eller at der er skader på senefibrene.

Mange behandlingsformer har været anvendt fra medicinsk behandling med smertestillende medicin til behandling med NSAID-medicin (medicin, der ofte anvendes til reumatisme) og intensiv fysioterapi. En anden behandlingsform er indsprøjtning af steroider der, hvor senerne er fastgjort til overarmen.

Behandling af akut tennisalbue er vigtig, da mange patienter - der ikke behandles i den akutte fase - vil udvikle kroniske symptomer. Kronisk tennisalbue er ikke bare en ubekvem lidelse - den kan faktisk resultere i en længerevarende behandling og sågar operation samt jobskifte. Det er derfor vigtigt, at behandlingen påbegyndes efter de første symptomer af lidelsen.

Konklusion:
Da det har vist sig, at TNS i forsøg har en smertelindrende effekt på tennisalbuer, er et nyt instrument - Pain®Gone - blevet testet på 25 patienter med akut lidelse.

Fig. 3. Måling af smertelindring.

 

 

 

 

 

 

(76% af patienterne opnåede en smertelindrende effekt efter 3-5 dage).

De fleste af patienterne forklarede, at effekten startede minutter efter behandlingen og varede i nogle timer. PainGone er effektiv som smertelindring til akutte tennisalbuer og er et godt supplement to andre behandlingsformer. Der blev ikke konstateret nogen former for bivirkninger under forsøget.

Referencer:
1. Melzach and Wall: Pain Mechanism, a new theory. Science, vol. 150, 1965
2. Loeser, Black, Christman. Relief of pain by TNS. Neurosur., vol. 42, 1975
3. Shealy, Maurer: TNS for control of pain, surg. Neur. Vol. 2, 1974
4. Andersson, Hansson, Holmgren, Renberg: Evaluation of the pain suppressive effect of different frequencies of peripheral electrical stimulation in chronic pain conditions, Acta orthop. Scnad. 47, 149-157, 1976
5. Vinterberg, Donde, Andersen: TNS som smertelindring hos patienter med reumatodi artrit. Uges. f. læger, 140, nr. 21,1978
6. Augustinsson, Carlsson, Lund: TNS vid kroniske smårttilstånd. Opuscula Medica, 19, 5, 1974
7. Huskinsson: Measurement of pain, The Lancet, 9, 1974

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012