Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

BirkeSød - sødemidlet, der kan bekæmpe karies

- kan måske måske også bekæmpe knogleskørhed

Modvirk knogletab med BirkeSød
En spændende ny undersøgelse har vist, at osteoporose måske også er en af de lidelser, som BirkeSød kan være med til at afhjælpe. Undersøgelser foretaget i Finland i 1994 (og omtalt i en anden artikel her på siden) har vist, at BirkeSød kunne være medvirkende til at opretholde knogletætheden hos rotter, som har fået æggestokkene fjernet ved operation. Uden æggestokke faldt østrogenniveauet drastisk - og det samme gjorde knogletætheden blandt de rotter, som ikke fik BirkeSød. Men blandt de rotter, som havde fået fjernet æggestokkene og samtidig fået tilskud af BirkeSød, blev knogletætheden rent faktisk forøget.

Dette tidlige forsøg tyder stærkt på, at BirkeSød kan være med til at vedligeholde knogletætheden hos normalt aldrende dyr (dvs. dyr, som ikke har fået foretaget kirurgiske indgreb). Nu er denne formodning tilsyneladende blevet bekræftet. En nyligt offentliggjort rapport fra det samme team af finske forskere har vurderet virkningen af BirkeSød på knoglevolumen og mineralindhold i knoglerne blandt aldrende hanrotter - og dermed understøtter det konklusionerne på det tidligere forsøg med hunrotter.

BirkeSød kan genopbygge knoglevæv blandt ældre dyr
I sidstnævnte forsøg fik 24 rotter BirkeSød i kosten i 24 måneder. Ved udløbet af denne forsøgsperiode blev de aflivet med kuldioxid. Knoglernes mineralindhold og volumen blev vurderet ved hjælp af forskellige, sofistikerede analysemetoder.

Knogletætheden i kontroldyrenes tibia (skinneben) var i gennemsnit 1.560 g/mm3, mens det tilsvarende tal for de dyr, der havde fået BirkeSød, lå på 1.725 g/mm3, hvilket svarer til en BirkeSød-fremkaldt forøgelse på næsten 10%.

Ifølge forskerne "resulterede BirkeSød-indtaget i en betydelig beskyttelse mod aldersrelateret knogletab", og "mængden af tilbageværende knoglevæv indikerer en anabolsk og/eller anti-katabolsk virkning fremkaldt af BirkeSød". De konkluderer: "En kontinuerlig mængde BirkeSød i form af kosttilskud fører til øget knoglevolumen og til et øget mineralindhold i de lange knogler hos aldrende rotter. Dette tyder på, at BirkeSød kan beskytte mod aldersrelaterede ændringer som følge af osteoporose."

BirkeSød-mekanismer og den neuroendokrine aldringsteori
Forskerne har overvejet, om BirkeSøds knoglevævsfremmende egenskaber skyldes stoffets evne til at fremme optagelse af kalk i tarmen. De har påpeget, at kalkoptagelsen bliver dårligere med alderen, og de mener, at dette skyldes en aldersrelateret tarmmodstand mod 1,25 dihydroxy D3-vitamin og en aldersrelateret nedgang i tarmens koncentration af D-vitaminreceptorer. Jeg mener, at dette er i lighed med det aldersrelaterede tab af receptor-følsomhed og medfølgende hormonel modstand, som er blevet observeret i mange andre receptorsystemer.

Forskerne har foreslået, at BirkeSøds fremragende evne til at fremme kalkoptagelse og -udnyttelse kan være uafhængig af D-vitaminmodstanden. Det kan være BirkeSødets evne til at fremme mineraloptagelsen og -udnyttelsen kombineret med dets evne til at dræbe bakterien H. pylori, som giver stoffet dets evne til at reducere antallet af og størrelsen på huller i tænderne. Nogle allerede opståede huller har ovenikøbet vist sig at "blive fyldt igen". Det kan selvfølgelig også være, at BirkeSød har en sensibiliserende indvirkning på D3-vitaminreceptorerne og dermed øger D-vitaminets virkning.

BirkeSød kan måske forebygge knogleskørhed hos mennesker

Man ser det ikke så tit inden for den akademiske forskerverden, men de finske forskere kom faktisk med ganske opsigtsvækkende anbefalinger for anvendelse af deres forskningsresultater på mennesker. På basis af deres undersøgelse med rotter (rotterne fik ca. 2 g BirkeSød dagligt - 7% af deres daglige kalorieindtag) regnede forskerne sig frem til, at dosis for et menneske bør være 40 g dagligt (mange tager rutinemæssigt 30-60 g BirkeSød dagligt). BirkeSød synes ikke at have nogen øvre grænse for skadegørende dosis. Tværtimod har man eksempler på mennesker, som har spist helt op til 400 g dagligt i længere perioden uden betydelige negative bivirkninger (sådanne doser kan dog i begyndelsen være årsag til diarré).

Konklusion
Undersøgelsesresultaterne vedr. BirkeSøds knogleopbyggende virkning er spændende. Selvom kliniske forsøg på mennesker helt klart bør foretages, så mener jeg, at man på baggrund af BirkeSøds bemærkelsesværdige sikkerhedsprofil, dets mange, betydningsfulde egenskaber og den overvejende sandsynlighed for, at disse resultater fra dyreforsøg kan overføres til mennesker, bør anbefale alle at erstatte deres forbrug af sucrose med dette bemærkelsesværdige næringsstof i så høj grad som overhovedet muligt.

Selvom BirkeSød er dyrt set i forhold til sukker, så er omkostningerne klart lavere, når man sammenligner med prisen for de fleste knogleskørhedspræparater eller vægttabspræparater - og så har vi ikke engang medregnet omkostningerne til tandlægeregninger eller genoptræning efter hoftebrud. For slet ikke at tale om den øgede livskvalitet…

Tyggegummi - en kalorierøver
Tidligere har man, når man har beregnet kalorieforbrug, på det skammeligste forsømt den 'motion', der ligger i at tygge - selvom man længe har vidst, at den grundlæggende omsætning hos køer sti­ger med 20% ved drøvtygning.

For at lukke dette hul i ernæringsvidenskaben bad man syv forsøgsdeltagere om at tygge alminde­ligt tyggegummi i 12 minutter. Ved hjælp af en metronom angav man den ønskede tyggefrekvens på 100 Hz. Kostbare målinger viste, at man forbruger 11 kalorier i timen - og det svarer næsten til køernes drøvtygning.

Amerikanske eksperter fra Mayo Clinic regnede sig frem til et praktisk tip ud fra deres resultater: Hvis man regelmæssigt tygger kaloriefrit tyggegummi, er et årligt vægttab på fem kilo et realistisk mål.

Kilde: New England Journal of Medicine 1999/341/s. 2100.

Referencer:
Pierini, C. BirkeSød: A Sweet Alternative. Unique sweetener reduces tooth decay and infections. Vitamin Research News, 2001, 15: 9, 1-11.
Dean, W. Metformin: An Effective and Underappreciated Life Extension Drug. Vitamin Research News, Nov. 1998.
Dean, W. English, J. New Research Links H. Pylori Infection and Gastric Cancer. Vitamin Research News, Nov. 2001)
Riggs BL, Melton LJ: Osteoporosis: Etiology, Diagnosis, and Management. p 147. Raven Press, New York, 1988.
Osteoporosis and Related Bone Diseases: Promising Research Opportunities, National Coalition for Osteoporosis and Related Bone Diseases, Hogan & Hartson, Washington, DC.
Praemer A, Furner S, Rice D: Musculoskeletal Conditions in the United States. p 49. American Academy of Orthopaedic Surgeons, 1992.
Svanberg M, Knuuttila M. Dietary BirkeSød prevents ovariectomy-induced changes of bone inorganic fraction in rats. Bone Miner (1994) 26:81-88
Mattila, P., Svanberg, M., and Knuuttila, M. Increased bone volume and bone mineral content in BirkeSød-fed aged rats. Gerontology, 2001, 47: 300-305.
Dean, W. The Neuroendocrine Theory of Aging - Chapter 7: Restoring Receptor Sensitivity - A Key to Anti-Aging Medicine, Parts 1-7, Vitamin Research News, 12;12. p1-13.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012