Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sukker - sandheder og usandheder

Det var sandheden i Jyllandsposten i 1971:

Til eftertanke før juleugens glade sammenkomster: " Sukker betyder fare". Den nyeste forskning fortæller: Det er næppe fedtstofferne, men det store forbrug af sukker, der har gjort åreforkalkning langt hyppigere end før.

Af Erik Bostrup, Jyllands-Postens lægevidenskabelige medarbejder

Sukker som årsag til hyppigere hjertedød
Åreforkalkning er en gammel sygdom og har vel eksisteret omtrent lige så længe, som der har været mennesker på jorden, men den er blevet langt hyppigere i nyere tid, og der er nu fremragende ernæringsforskere; blandt dem professor John Yudkin fra London, der mener, at åreforkalkningens hyppighed skyldes det stærkt øgede sukkerforbrug l befolkningerne.

Med ordet sukker menes her disakkaridet sucrose, som udvindes af sukkerrør og sukkerroer. Sucrose findes i nøjagtig samme form i begge planter.

Det nedbrydes i organismen til monosakkarider som glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker), som umiddelbart fordøjes.

Også stivelse, som er et polysakkarid, og som vi især får gennem brød, gryn og kartofler, må omdannes til druesukker for at kunne fordøjes.

Det vil sige, at langt det meste af det, som vi forbrænder i legemet, er rent druesukker.

Men det ser stærkt ud til, at får vi det i form at sukker (sucrose), kan det være farligt, i hvert fald for nogle personer, nemlig dem, der ikke hurtigt nok kan omsætte det, men får forhøjet indhold af sukker i blodet i for lang tid.

Det er ikke blot sukkersygepatienter, men talrige andre, der aldrig har mærket noget til, at de har sukkersyge.

Denne gruppe mennesker bliver særlig fede af sukker og kommer desuden ud for nogle skadelige ændringer af hormonbalancen, som efter al sandsynlighed kan være stærkt medvirkende til at fremkalde åreforkalkning.

Da sukkersygepatfenter i langt højere grad and andre udvikler åreforkalkning„ og da de sendiabetiske sygdomme netop rammer blodkarren, er det nu sukkeret og ikke det dyriske fedt,som er under mistanke, når talen er om de faktorer, der fremkalder åreforkalkning eller arteriosclerose.

Kolesterol-skrækken har efter professor Yudkins mening bygget på en alt for simpel problemstilling, der ikke har kunnet forklare åreforkalkningens højst indviklede årsagsforhold.

Han har derfor ved hjælp af sukker prøvet på i laboratorieforsøg at genskabe så mange som muligt af de unormaliteter, der optræder i forbindelse med åreforklakning, og har vist, at fodring med sukker hæver indholdet af såvel kolesterol som triglyceriden i blodet, og at det hos nogle personer øger blodets indhold af hormonerne insulin og cortison og forøger deres blodpladers klæbrighed, så tilbøjeligheden til blodpropper øges

Han har altså ved hjælp af sukker kunnet fremkalde ændringer af samme art, som man kender fra mennesker med åreforkalkning.

Et alt for højt sukkerforbrug synes derfor at være direkte sygdomsfremkaldende.

Hvem er med i risikogrupperne?
De tilhører en risikogruppe, der må være temmelig stor, da åreforkalkning og dermed også øget tilbøjelighed til dannelse af fatale blodpropper i vore dage tegner sig for over halvdelen af det samlede antal dødsfald.

Det var sandheden fra De Danske Sukkerfabrikkers annoncer i 1992:

Sukker

Enhver, der vil være i god form, skal skære sukkeret væk fra kosten. Rigtigt?

Nej. Nærmest tværtimod.

Kulhydrater er præcis, hvad dine muskler har brug for masser af, hvis du jævnligt dyrker motion. Du kan få dem fra kornprodukter, frugt, grønt... og fra sukker, som er et såkaldt simpelt kulhydrat.

Træner da regelmæssigt, har du brug for ekstra mange kulhydrater. De omdannes i kroppen til glykogen, som musklerne lagrer og bruger til at arbejde på. Træner du hårdt, kan lagrene tømmes på mindre end et par timer.

Med normal kost tager det op til 2 døgn at fylde dem igen - men sørger du for at få rigeligt med kulhydrater også lige efter sidste træning (en del må meget gerne være sukker eller andre letomsættelige kulhydrater), kan du fylde lagrene på under et døgn. Og det er vigtigt for præstationsevnen, at lagrene er fyldt før træning - det afgør, hvor længe og hvor intensivt du kan arbejde.

Kulhydrater giver altså dine muskler mere at arbejde med og betyder, at du hurtigere kan bygge dem op og nå bedre resultater.

Træner du mest for at tabe dig, er det også vigtigt, at dine muskler har tilstrækkelig med energi - ellers kører du hurtigt træt og kan måske ikke overkomme dit program. Men endnu vigtigere for dig er det nok, at kulhydraterne forbrændes i kroppen før noget andet (det er fedt, der sidder på sidebenene - ikke kulhydrater); at de kan øge din forbrænding samtidig med at give en god mæthedsfornemmelse; og at de indeholder under halvt så mange kalorier som fedt. De seneste resultater fra international forskning tyder endda på, at skærer man ned på kulhydraterne, vil man uvilkårligt spise mere fedt i stedet - og det er slemt for vægten.

Kulhydraterne kan altså både give dine muskler mere energi og din krop slankere linier.

Og du kan gå en fremtid i møde, hvor du kan spise sukker helt uden at sukke.

Man kan godt være sød, selvom man er sund.

DANSUKKER - DE DANSKE SUKKERFABRIKKER

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012