Årsagen til mange sygdomme i den menneskelige organisme kan findes i tarmen. Alt fra skader på hjerte og kredsløb over lever- og nyrelidelser til kræft. Disse sygdomme opstår som følge af forgiftninger, der udgår fra tarmen – som dermed bliver fokuspunkt for hele kroppen.
Vi oplever følgerne som migræne, vegetativ dystoni, nedtrykthed, svimmelhed, nyrelidelser, leverskader og pancreas-insufficiens (svag bugspytkirtelfunktion). Oftest starter det med forstoppelse af tarmen.
Det første skridt i behandlingen
Det er vigtigt for behandlingen, at man genopretter og normaliserer den biologiske tarmflora med tarmrensende og enzymopbyggende midler. Denne altafgørende flora, som består af milliarder af bakterier, formindskes eller ødelægges ved indtagelse af antibiotika, stimulanser som nikotin og alkohol, kemiske substanser i lægemidler og gennem ensidig og/eller forkert ernæring.
Tarmens pleje og renholdelse står derfor øverst på listen over ethvert tiltag til behandling af sygdomme, som kan tænkes at stamme fra tarmen. Selvom man aldrig har taget antibiotika og i øvrigt har levet “i pagt med naturen”, indtager man alligevel uden at vide det giftige stoffer via kosten. Slagtedyr behandles med hormoner, antibiotika og lignende stoffer. Planterne gødes med kemikalier (derfor taler man om “kunstgødning” i modsætning til naturgødning), og der bliver sprøjtet med larve- og insektmidler, som ofte er meget giftige. Men disse stoffer udskilles kun delvis af dyrene og planterne. Resten ophobes og er efter slagtning eller høst påviselig i tydelige koncentrationer.
Hvordan opstår sygdomme?
I naturen forekommer virus, der kan være farlig, og som kan overføres fra insekter, fugle og pattedyr, fx kokoppevirus, sarsvirus, ebolavirus og influenzavirus.
Betændelser i tarmvæggen gør det muligt for de bakterier, som er nyttige i tarmen og kun i tarmen, at komme over i blod- og lymfebanen og derfra til andre organer, hvor de kan ophobe sig. Det er årsagen til de sygdomme, vi nævnte i indledningen til denne artikel.
Den biologiske bakterieflora i tarmen har andre opgaver at udføre – ud over at bearbejde næringen. Når tarmfloraen formindskes eller ødelægges, svækkes immunforsvaret. Beskadigede tarmbakterier udvikler sig og bliver ondartede. De udskiller meget giftige stofskiftesubstanser som indol og scatol, der virker stærkt kræftfremkaldende.
Bakteriefloraens betydning
Den biologiske bakterieflora hører til de mikroorganismer, som har indgået en symbiose med menneskekroppen – et “samliv” til gensidig nytte. Længe før kroppens eget forsvarssystem træder i aktion, fjerner bakteriefloraen farlige sporer, som er kommet ind i kroppen med kosten. Er floraen i ligevægt, vil der ikke komme diarré eller infektion. Organismens modstandskraft afhænger i høj grad af, hvordan tarmbakterier og de indtrængende fremmedorganismer “samarbejder”.
Bakteriefloraen ligger oven på tarmslimhinden og udgør den første forhindring for indtrængende organismer. Denne beskyttelse er fra naturens side ustabil, da der kan opstå huller på grund af tarmens peristaltik. Bakteriernes eksistens afhænger meget af næringens art og omfang, som kan forandre eksistensbetingelserne i positiv eller negativ retning. Men denne biofilm sikrer en normal tarm.
Forstyrres ligevægten alligevel, fungerer første forsvarslinje ikke længere. Indtrængende, sygdomsfremkaldende stoffer bliver dermed ikke straks nedbrudt. Om det næste skridt er sygdom eller blot let utilpashed, afhænger i væsentlig grad af de indtrængende mikroorganismers opbygning og angrebslyst – og ikke mindst deres antal.
Kolerabakterier producerer store mængder enterotoxin i tarmen – et stof, som virker meget aggressivt på tarmslimhinden. Og her nytter selv den sundeste biofilm ikke meget. De sygdomsudløsende coli-bakterier skal ved deres indtrængen i mave-/tarmkanalen først slås med deres slægtninge i tarmfloraen. Med salmonella forholder det sig anderledes. Disse bakterier kommer oftest i stort antal ind i organismen med kosten og ødelægger tarmfloraen alene i kraft af antal. Følgerne er diarré og ubehag.
Bakterierne er også med til at danne næringsstoffer
Man bør måske nævne, at symbionterne, som man også kalder de nyttige bakterier, deltager i produktionen af B-vitaminer, K-vitamin, p-aminobenzoesyre, pantotensyre, biotin og niacin – stoffer, som er uundværlige for opretholdelsen af normale, sunde kropsfunktioner. Heraf kan man så slutte, at pleje af den biologiske tarmflora er et must. Det begynder med biologisk korrekt næring, som skal være fri for kemiske rester. Brugen af giftige, kemiske lægemidler bør reduceres til et absolut minimum. Stimulanser af enhver art bør også undgås. Bestemte vitalstoffer skal tilføres som “næring” til de nyttige tarmbakterier. Også regelmæssige kure med gærpræparater genopbygger tarmfloraen – både effektivt og sundt. Det samme gælder mælkesyreprodukter som yoghurt, kefir og rå surkål. I det hele taget er vitalstofrig fuldkost den allerbedste sundhedspleje. Der findes en række gode naturmidler til genopbygning af en beskadiget bakterieflora – midler, som bl.a. andet sælges i helsekostforretninger. Forebyggende behandling, hvor man ud over at spise en naturlig, fiberrig kost begrænser sit forbrug af stimulanser, er helt afgørende. Enhver behandling – uanset hvor god den er – hjælper ikke ret meget, hvis patienten ikke er klar til at gøre noget for at blive sundere.
Man bør heller ikke glemme, at behandlingen kun lykkes for den læge, der medtager tarmens bakterieflora i behandlingsplanen, som det foreskrives i den holistiske medicin. For som dr. Sauerbruch siger: “Naturen er den bedste læge: Ikke blot heler den mange lidelser – den taler heller ikke ondt om sine kolleger.”
Læs også
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Tarmen og dens betydning for sundheden
Ubalancer på tarmen – hvorfor opstår de?
Mælkesyrebakterier – indre vagtposter mod sygdomme
Probiotika – og de sygdomme, de modvirker
Brottrunk – genvej til en sund tarm
Allergi skyldes ofte forstyrrelse af tarmfloraen – Brottrunk hjælper!
Kilde
“N und G”- Ganzheitsmedizin. Virusprobleme und Krankheit, 2005.
