Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Nikotin-tyggegummi – giftigt og vanedannende

»Produkterne er ikke et mirakelmiddel - det skal man ikke tro. Hvis man ønsker at stoppe sin afhængighed, så er produkterne ikke egnede,« siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Hun henviser til den årlige undersøgelse om danskernes rygevaner, som bl.a. Sundhedsstyrelsen står bag. Den viser, at hver tredje bruger af nikotinprodukter bliver langtidsafhængig. De bruger produkterne mere end et år.

»Bliver man ved med at være afhængig af nikotinen, så er det synd. For det første fordi man har lettere ved at begynde med at ryge igen, da man ikke slipper af med nikotinafhængigheden.

For det andet er det jo også dyrt,« påpeger Inge Haunstrup Clemmensen.

Hun forklarer, at ifølge Lægemiddelkataloget anbefales det, at man kun bruger produkterne i tre måneder. Herefter kan man yderligere bruge dem i tre måneder til nedtrapning - hvis man har brug for det.

Endelig mangler der viden om langtidseffekten af nikotinmisbrug. Om afhængigheden giver sundhedsproblemer? Der er ingen undersøgelser, der viser, hvor farligt det egentlig er at skifte sit rygemisbrug ud med et nikotinmisbrug.

Det bekymrer konsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen, som ønsker, at producenterne af Nicorette og Nicotinell skal tage et ansvar. »Der er ikke lavet ret meget om langtidseffekten af nikotinprodukter. Jeg har ofte sagt til medicinalindustrien, at de må gå i gang med undersøgelser. Det vil jo også være i deres egen interesse, så en eventuel usikkerhed kan manes i jorden.«

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012