Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mørke briller kan skjule et mørkt sind

En britisk undersøgelse har vist, at solbrillebærere i højere grad end andre mennesker lider af depression og angst.

Solbriller kan være tegn på psykisk uligevægt, mener to britiske psykiatere fra Maudsley Hospital i London.

De har netop afsluttet nogle undersøgelser, der tyder på, at mennesker, der bærer mørke briller, er mere depressive og hypokondriske end folk i almindelighed.

Solbriller skjuler øjnene. Især kan man effektivt gemme sig bag reflekterende glas, der virker som spejle. Andre mennesker har sværere ved at opfatte sindstilstand og ansigtsudtryk hos personer, der bærer solbriller.

Folk, der vælger at skjule deres øjne, har måske en grund til det, mener de to psykiatere, Robert Howard og Ronald Varori. De har gennemført en undersøgelse blandt 20 patienter på London-hospitalet.

Deltagerne i undersøgelsen havde oprindeligt henvendt sig på grund af almindelige legemlige lidelser såsom smerter i hjertet eller mavebesvær. Blandt patienterne udvalgte man 20 solbrillebærere, der gennemgik en række psykologiske standardtests.

Solbrillegruppen blev derefter sammenlignet med en kontrolgruppe. Den bestod af 20 patienter på samme alder og med lignende legemlige symptomer. Blot bar personerne i kontrolgruppen næsten aldrig mørke briller. Sammenligningen viste, at patienterne i solbrillegruppen langt hyppigere var depressive end deltagerne i kontrolgruppen.

Solbrillebærerne led også i højere grad af andre psykiske symptomer som tvangstanker, angst, hypokondri og fornemmelse af at være forfulgt.

Robert Howard har kontaktet amerikanske kolleger for at få dem til at undersøge, om solbrillefreaks i USA har lignende psykiske symptomer. Brugen af solbriller er langt mere udbredt blandt amerikanere, som i mange tilfælde tager de mørke briller på for at skabe sig et image.

Siden Howard offentliggjorde resultatet af sin undersøgelse, har fire af hans psykiaterkolleger på hospitalet aflagt deres vane med at gå med mørke briller.

Læs også:
Blue Vision - klinisk virksomhed

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012