Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Trækker du vejret rigtigt?

Sandsynligvis udnytter du kun en sjettedel af din lungers ydeevne. Læs her hvordan du kan forbedre din vejrtrækning

"Da jeg var ung", fortæller den 74-årige londoner William P. Knowles, "trak vi vejret rigtigt, fordi vi havde hårdt legemligt arbejde. Mændene savede brænde, stakkede hø og gravede grøfter, og kvinderne gnubbede tøj på vaskebrættet og skurede gulve. Vi brugte virkelig kroppen. Dengang var motion ikke noget man tog, men noget man fik. I dag sidder vi ned fra morgen til aften, og derfor må vi lære at trække vejret rigtigt."

I løbet af de sidste 30 år har Knowles undervist cirka 100.000 mennesker i at bruge deres lunger på en bedre måde. De fleste har fået undervisning pr. brev, men samtidig har han patienter med særlige vanskeligheder, der får personlig instruktion.

Jeg opsøgte Knowles, fordi jeg havde hørt så mange begejstrede udtalelser fra mennesker, han havde hjulpet. En læge havde skrevet til ham: "For første gang i syv år slap jeg igennem vinteren uden min sædvanlige bronkitis, takket være de øvelser, du har lært mig." Og der var mange andre i samme stil.

"Det er naturligvis godt," sagde jeg til Knowles, „at du har kunnet hjælpe så mange mennesker med meget dårlige åndedrætsvaner. Men hvad kan du gøre for os andre? Mig for eksempel. Så vidt jeg ved, trækker jeg vejret godt nok."

Knowles betragtede mig med et vurderende blik. "Sandsynligvis udnytter du kun en sjettedel af din lungekapacitet," sagde han så.

Knowles er selv en kraftkarl og ser

20 år yngre ud, end han er. Han har regnet ud, at han har trukket vejret cirka 700 millioner gange i løbet af det trekvarte århundrede, han har levet, og at kun de sidste 400 millioner åndedrag har været, som de burde være. De fleste mennesker tager 14-18 overfladiske åndedrag i minuttet, men Knowles klarer sig med fire dybe vejrtrækninger, og hvis du følger hans råd, kan du hurtigt komme ned på otte.

"Luk munden godt op og ånd ud, så meget du kan!" kommanderede Knowles. Jeg tømte mine lunger, troede jeg da, og Knowles fortsatte: "Spids så mund og pust!" Jeg pustede, og det viste sig, at jeg havde en masse luft tilbage i lungerne. "Den sidste luft der," forklarede han, "står normalt stille i dine lunger, og den snyder dit blod og legemsvæv for ilt. Dine lunger rummer cirka tre liter luft, men i hvert åndedrag udånder du kun en halv liter Det vil sige, at du kun udnytter en sjettedel af din kapacitet."

Det er sundt at bruge lungerne så meget som muligt, siger Knowles. Man kommer til at føle sig bedre tilpas, mere oplagt, mindre træt. Man sover bedre, vågner friskere om morgenen, og efterhånden som det bliver en vane at ånde langsomt og dybt, ryger man mindre eller holder helt op.

"Tobaksrygning er en erstatning for ordentlig vejrtrækning, og det er derfor, at det bliver en last. Vi ånder ud og ind, og jo mere overfladisk rygeren trækker vejret, jo mere ryger han. Og omvendt, hvis man trækker vejret rigtigt, føler man mindre trang til at ryge. Cirka 80 procent af mine elever holder helt op eller sætter forbruget stærkt ned."

Knowles' elever indleder deres åndedrætsøvelser med at trække skuldrene tilbage og presse skulderbladene så tæt sammen som muligt. Det udvider brystkassen og giver plads til lungerne, så mellemgulvet kan stige og falde ubesværet i en dyb og naturlig rytme.

Her er et par prøver, der kan fortælle dig, hvor effektivt du trækker vejret. Først dine lungers kapacitet: tag et dybt åndedrag og begynd så at læse højt af denne artikel. Se, hvor mange linier du kan klare, før du må trække vejret igen, og sæt så antallet af linier op fra dag til dag. Og derefter: ånder du ordentligt ud? Hold en tændt tændstik otte centimeter fra din ansigt, træk vejret dybt og ånd ud med vidt åben mund. Hvis tændstikken ikke slukkes, er din udånding for overfladisk, og du bør tænke på at gøre noget ved det.

Den kraftige, dybe udånding, siger Knowles, renser lungerne for urenheder, og den gør indåndingen lettere. Hans elever begynder med at tælle til 4, mens de ånder ind, og til 12, mens de ånder ud, og efterhånden forlænges rytmens takter til 7 og 21. Hver øvelse udføres tre gange.

Jeg har eksperimenteret med nogle af de gode råd, som Knowles lærte mig, og kan bevidne, at de er effektive. Når du skal løfte noget tungt, skal du ånde dybt ind og holde vejret, mens du løfter, så bliver byrden meget lettere. Når du går opad en trappe, skal du tage to trin, mens du ånder ind, to trin, mens du ånder ud, så bliver du ikke så forpustet. Og hvis du taber vejret, skal du gispe som en hund i et par minutter, så får du hurtigt vejret igen. Prøv det samme, når du fryser, og du bliver varm på et øjeblik.

Alt dette beviser Knowles’ påstand om, at man får kræfter af at trække vejret rigtigt. Enhver idrætsmand kender fænomenet, at der kommer en pludselig fornyelse af kræfterne efter en træthedsperiode under en anstrengende konkurrence Det betyder i virkeligheden ikke andet end, at åndedrættets rytme er blevet dyb og givende nok til at dække organismens krav. Formålet med Knowles’ åndedrætsøvelser er simpelthen at stille denne energi til rådighed for organismen til hver en tid.

Knowles’ lære bygger på hans egne erfaringer. Som ung kom han ud at sejle, men efter tre år til søs måtte han give op på grund af en kronisk hoste. Hans læge hjemme i Manchester kunne kun råde ham til at slå sig ned i et land med et mere tørt klima. Knowles havde ikke råd til at flytte sydpå, men rejste til Canada og boede en tid hos en tante i Montreal. Her konsulterede han en læge, som tanten anbefalede, og denne læge kom til det resultat, at Knowles trak vejret forkert.

Knowles protesterede og sagde, at hans åndedræt var lige så naturligt som hans hjerteslag. Men lægen gjorde ham opmærksom på en væsentlig forskel: vi har ingen kontrol over vores hjerte, men åndedrættet kan vi ændre - både til det værre og til det bedre. Efter lægens råd vænnede Knowles sig til at ånde langsomt og dybt, og hans hoste forsvandt.

Rigtig vejrtrækning kan, siger Knowles, lindre mange symptomer

ved lidelser i åndedrætsorganerne. Lægelige erfaringer tyder i samme retning, men det må understreges, ingen patient med lidelser i åndedrætsorganerne bør begynde på særlige øvelser uden først at konsultere sin læge.

Adskillige af Knowles’ elever har erfaret, at en bedre udluftning af lungerne mildner en kronisk bronkitis. Om emfysem - en sygelig udvidelse af lungerne - siger han: "Jeg ved, at mange af mine elever - og blandt talrige læger - har haft den største gavn af åndedrætsøvelser, og flere invaliderede patienter har kunnet gentage en normal tilværelse. Dr. A. Haas ved New York universitet har således fået over 65 procent af en gruppe svært invaliderede emfysem-patienter i gang igen, og åndedrætsøvelser er et vigtigt led i hans behandling."

Knowles gør også opmærksom på, at det bliver mere og mere påkrævet, at vi trækker vejret rigtigt, fordi den luft, vi indånder, bliver dårligere og dårligere. "Vi behandler vore maskiner bedre end os selv," siger han. "Vi finder os ikke i, at en bilmotor arbejder skidt, fordi der er snavs i benzinrøret, eller karburatoren er forkert indstillet. Men at vores egen organisme fungerer elendigt, fordi dens trillioner af celler ikke får den ilt, der er nødvendig for deres sundhed og trivsel, det er åbenbart helt i orden. Vi kan alle blive raskere og gladere ved at at trække vejret rigtigt, og jeg synes, at det er på høje tid, at vi bliver klar over det."

Health News 2005

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012