Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Frådseri med god samvittighed

Sådan når du foråret uden de ekstra kilo - og uden at have fornægtet dig selv noget. Jo, det ER muligt!

I Kati Wilhelms personlige paradis flyver steaks ind i munden, og der findes ikke noget, der hedder kalorietabeller. Den dobbelte olympiske guldvinder i biathlon har nemlig fået en form for ernæringsfysiologisk drømmeverden foræret af kokken Heiko Götz, som har fremtryllet en menu "med en masse kærlighed i", som hun siger. En typisk kostplan for en ganske normal træningsdag om vinteren ser således ud: Havregrød til morgenmad, til middag græskarkernesuppe og kyllingebryst med ovnbagte kartofler og grønsager, om eftermiddagen en kvarksoufflé og til aftensmad kalvefilet i spinatpastadej. Og om aftenen steger stjernekokken gerne endnu en steak til sin klient, så hun ikke forfalder til en større synd i form af chokolade.

Alle vi andre dødelige kunne også godt have brug for en lukullisk guvernante, som kan synkronisere kalorietabeller og personlig livsstil - i det mindste om vinteren. For nye undersøgelser underbygger nu for første gang, hvad alle godt har vidst i lang tid: Vinterfedtet FINDES virkelig. Fedtdepoterne hos en gennemsnitsspiser fyldes specielt godt op i den kolde årstid. Således viste en 4 år lang undersøgelse foretaget af universitetet i Amsterdam med deltagelse af 18.000 personer, at alle i gennemsnit tillagde sig et tykkere fedtpolster i løbet af vinteren og vejede mere end om sommeren. Det var ikke så slemt, hvis blot ikke - som vist i en undersøgelse foretaget af de amerikanske sundhedsmyndigheder - ca. 360 g pr. person årligt bliver hængende på ribbenene. Mod alle vinterens søde og fede synder udretter forårets krumspring i form af fastekure som f.eks. FDH og glyx-kost åbenbart ikke ret meget.

Det er egentlig nærliggende nok, at kiloene sætter sig i den kolde årstid: "Vi spiser traditionelt mere fedt og flere kulhydrater om vinteren - også selv vi egentlig ikke mere har nogen grund til det," forklarer Susanne Klaus fra det tyske institut for ernæringsforskning (DIfE) i Potsdam. I disse tider, hvor vi går i varmeisolerende tøj, som kroppen kan ånde igennem, og har opvarmede boliger, mærker vores krop knap nok den kaloriekrævende kulde. Desuden bevæger vi os mindre i den mørke vinter i forhold til de lange sommerdage. Men samtidig burde vi spise bedre og mere kaloriebevidst. Hvis man erstatter pasta, fuldkornsbrød og kartofler med meget kød med et højt fedtindhold og få fibre, forøger man sin risiko for at få åreforkalkning, gigtsygdomme eller nyresten.

Stivelsesholdige fødevarer skal altså overhovedet ikke bandlyses, men det kan godt betale sig at fokusere mere på deres kvalitet. Såkaldte hurtige kulhydrater med et højt glykæmisk indeks, som findes i hvidt brød og kartofler, fører til en hurtig stigning i blodsukkerkoncentrationen og fremprovokerer en stærk udskillelse af insulin. Som resultat af det vil mere sukker blive optaget fra blodet til lever, muskler og fedtvæv og blive omdannet til fedt.

At der er en direkte sammenhæng mellem et højt glykæmisk belastning og vægtøgning, viste en gruppe forskere fra Boston i to foderforsøg med mus. To grupper forsøgsdyr fik den samme mængde kulhydrater, men med forskelligt glykæmisk indeks. Efter kun ni uger havde den gruppe, der fik den højglykæmiske kost, taget dobbelt så meget fedt på.

Og så alligevel: Selv biathleten Kati Wilhelm vil hverken forsage julegåsen (med en masse mættet fedt) småkagerne eller juleknaset (som er meget fedtholdige og har et meget højt glykæmisk indeks). For som hun sig: "Med det træningsprogram, jeg følger, kan jeg jo hurtigt forbrænde det igen."

Fedtforbrænding ved sportsudøvelse
Energiomsætning i kulhydrater og fedt
Energiproduktion i %
Træningstid i minutter
Kroppen udnytter relativt hurtigt og såvidt muligt fedt som energi

Undgå fedtlaget
Næsten ingen tæller kalorier eller beregner kulhydrat- og fedtindhold i deres daglige kost. Og det er godt nok. Det er let at mærke, hvad der er sundt og smager godt.

Mange kålsorter indeholder flere C-vitaminer end citrusfrugter.

For meget, for fedt og for sødt
Tyskerne er ganske vist begyndt at spise mere frugt og grønt (gennemsnittet ligger på 150 g om dagen), ifølge opgørelser for 2004 fra Deutsche Gesellschaft für Ernährung. Men de frådser for meget og for kalorieholdigt.

Korn, kartofler, grønsager og frugt
I den daglige kost bør de langsomme kulhydrater - dvs. grønsager, frugt og fuldkorn - være dominerende. Det afgørende er nemlig kulhydraternes såkaldte glykæmiske belastning, der tager hensyn til både mængden (pr. 100 g) og kvaliteten af stivelsen (glykæmisk indeks). Den glykæmiske belastning er en vurdering af, hvor stor en mængde insulin der udskilles efter et stivelsesholdigt måltid for at holde blodsukkerniveauet konstant. Hvide ris, majschips eller hvidt brød hører til de dårlige, hurtige kulhydrater, som desuden ikke stiller sulten i så lang tid.

Fisk i stedet for kød, olie i stedet for smør
En lækker laks, sild eller makrel en eller to gange om ugen - det styrker hjertet. For Omega-3 fedtsyrerne holder arterierne smidige og virker betændelseshæmmende. Raps- og valnøddeolie har ligeledes et gunstigt forhold mellem flerumættede fedtsyrer. I øvrigt gælder det om at mindske og optimere mængden af mættede fedtsyrer: Spis fedtfattige kød- og mælkeprodukter, færre kiks og kager samt en mådeholden mængde smør og æg.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012