Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Urter og krydderier A-B-C

329. ABROD (Artemísia abrótanum)
Medicinsk del:
Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien, Kina, Østasien, dyrkes flere steder i Europa og Nordamerika.
Hele planten har en behagelig citronfrisk duft og kaldes også ambra. Traditionelt dyrket som en duftplante og brugt som smagsingrediens på samme måde som malurt.
Anvendelse: Appetitmangel; nedsat galdeproduktion; slim i bronkier og åndedrætsveje; indvoldsorm.

ABSINTHIUM, se MALURT

330. AGERMÅNE (Agrimónia eupatória)
Medicinsk del:
Urten.
Forekomst: Nord- og Mellemeuropa, Balkan, Rusland, Asien, Nordamerika.
Agermåne indeholder bl.a. nogle bitterstoffer, der virker regulerende på galde og leverfunktionen. Desuden har planten betændelseshæmmende egenskaber.
Anvendelse:  
Lever-, mave- og galdelidelser, især ved galde- og leverfunktionen; reuma; fordøjelsesforstyrrelser med diarré; dysenteri (akut tarmbetændelse med blod i afføringen); mave/tarmkatar; sengevædning hos børn; gurglemiddel ved betændelse i mund og svælg.
Agermåne er en farveurt, der giver brunlige farvenuancer.

AGER-PADDEROKKE, se PADDEROKKE

331. AKACIEBLOMST
(Acácia farnesiána)
Forekomst:  
Vestindien, Middelhavsområdet, Nordindien og Nycaledonien.
Anvendelse: Kramper; manglende seksuallyst.

332. ALANTROD
(Ínula helénium)
Forekomst:
 Syd- og Sydøsteuropa, vundet indpas i Mellemeuropa, Lilleasien og det nordøstlige USA.
Anvendes ved sygdomme i åndedrætsvejene, fordøjelsesbesvær og forstyrrelser i stofskiftet. Roden indeholder insulin, der er et vigtigt næringsstof for diabetikere.
Anvendelse: Slimhoste, irriteret hoste; fordøjelsestræghed; træg galdevirksomhed; sukkersyge; katar (slimhindebetændelse), infektion i blære og urinveje; indvoldsorm.

333. ALCANAROD
(Alkánna tinctória)
Forekomst:
Middelhavsområdet, Ungarn, Lilleasien, Indien.
Anvendelse: Alkanarod har ingen medicinske indikationer og bruges kun som et farvemiddel, især i kosmetik. Planten giver rødbrune farvenuancer.

ALFALFA, se LUCERNE

334. ALLEHÅNDE (Piménta dióica)
Anvendte/medicinske del:
Frugten.
Forekomst
: Antillerne, især Jamaica, Mellem- og Sydamerika, især Mexico og Guatamala, Indien, Réunion (dyrket).
Anvendelse: Allehånde anvendes først og fremmest som et krydderi, men virker også stimulerende og styrkende på fordøjelsen.

335. ALOE
(Alóe véra eller férox)
Medicinske del
: Saften af bladene.
Forekomst
: Sydafrika, Europa, Asien (Indien), Amerika (Vestindien).
Aloe er virksom mod hudproblemer og indvoldssår, idet den hæmmer blodforurening og dannelsen af mavesyre; har desuden en smertestillende virkning ved artritis (ledegigt). Fremmer galdeproduktionen.
Anvendelse: Mavesår; artritis; fordøjelsestræghed; udvortes bruges aloe vera gel og juice ved behandling af brandsår, vanskeligt helende sår, bylder, soleksem og andre hudproblemer.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

ALPEURT, se HJORTETRØST

336. ALHEA (Althaéa officinális)
Medicinske del: Blad og rod.
Forekomst: Europa, Rusland, USA.
Althea virker lindrende ved irritationer i slimhinderne i mund og svælg og ved mave/tarmkatar. Theen kan bruges til gurgling. Roden desuden ved nyre- og urinvejslidelser.
Anvendelse: Irriteret hoste ved katar i mund, svælg og bronkier; mave/tarmkatar; nyre- og urinvejslidelser (børn).

AMBRAURT, se ABROD

337 AMMI-URT (Ámmi visnága)
Forekomst: Middelhavsområdet, dyrkes i Chile, Mexico og Nordamerika.
Drogen virker krampeløsende på bronkialmuskulaturen, på mave/tarmkanalens muskulatur, galdevejene, urinvejene og hjertets koronarkar.
Anvendelse: Kighoste; krampetilstande i mave/tarmkanal; galdekolik; menstruationssmerter; nyre- og blæresten; angina pectoris; bronkial astma.

338. ANEMONE, BLÅ (Anemóne hepática)
Forekomst: Europa, Rusland, Østasien, Nordamerika.
Blå anemone kaldes også leverurt. Er i folkemedicinen blevet brugt mod lever-, nyre- og blærelidelser; urindrivende; udvortes som sårmiddel.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

339. ANGELIKAROD (Angélica archangélica)
Forekomst: Europa, Rusland (Sibirien), Lilleasien, Canada.
Aromatisk plante, der traditionelt har været anvendt som smagsfaktor på grund af indholdet af æteriske olier. I vore dage bruges især roden, der virker styrkende, krampeløsende og beroligende, ved sygdomme i fordøjelsesorganerne.
Anvendelse: Kolik (smerter/kramper i tarmen); fordøjelsesbesvær; aerofagi (luftslugning), tarmluft; mave/tarmkatar; mave- og tolvfingertarmssår; nervøsitet, nervøst søvnbesvær.

340. ANGOSTURABARK (Cuspária angustúra)
Forekomst: Sydamerika, især Venezuela og Vestindien.
Angosturabark er en bitter-aromatisk droge, der påvirker fordøjelsen.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær; mangel på mavesyre; dysenteri (blodgang); diarré og feber.

341. ANIS (Pimpinélla anísum)
Medicinsk del: Frøene.
Forekomst: Østlige Middelhavsområde, Europa, Rusland, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika
Anis bruges som et husholdningskrydderi, men virker også medicinsk, især fordøjelsesfremmende.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær; kolik (smerter/kramper i tarmen); tarmluft; slim i åndedrætsvejene; hovedpine; dårlig ånde (de hele frø tygges).
Anvendes hele, knust og som pulver.
Fås også som økologisk vare.

APRESTAGUM, se JOHANNESBRØD-KERNEMEL

ARNIKA, se GULDBLOMME

342. ARROW-ROOT (Amýlum marántae)
Anvendte del: Roden.
Forekomst: Vestindiske øer, tropiske egne af USA, Brasilien, Guayana, Ostindien, Srilanka, Sydafrika.
Det samme som maranta-stivelse: et fint, hvidt, smag- og duftløst pulver, der anvendes bl.a. i babymad og chokoladefremstillingen.
Anvendelse: Diarré (virker lindrende).

343. ARTISKOKBLADE (Cynára scolýmus)
Forekomst: Middelhavsområdet.
Artiskok er en delikat grønsag, og det er blomsten, som er den spiselige del af planten. Den medicinske virkning fås imidlertid først og fremmest fra bladene, der indeholder det aktive stof cinarin. Cinarin stimulerer galdesekretionen og bidrager til en sænkning af kolesterolspejlet. Det udøver også en regenererende virkning på leverens celler. Artiskok har flere andre gavnlige virkestoffer som cynaropicrin, flavonoider osv., der tilsammen gør artiskok til et godt bittertonikum.
Anvendelse: Forstyrrelser i lever- og galdefunktionerne; for høje kolesterolværdier; migræne, når denne hænger sammen med fordøjelsesforstyrrelser.

Fås også som urtekapsel.

344. ARVE, RØD (Anagállis arvénsis)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien, Amerika.
Rød arve virker vanddrivende; brugt som fiskegift af indianerne i Nordamerika.

345. ASKEBARK (Fráxinus excélsior)
Forekomst: Europa, Rusland, Asien.
Anvendelse: Reuma/vekselfeber, orm.

346. ASKEBLADE (Fráxinus excélsior)
Forekomst: Europa, Rusland, Asien.
Der findes flere forskellige slags asketræer; den medicinsk relevante art er Fraxinus excelsior. I folkemedicinen skattes askeblade for deres virkning mod betændelsestilstande, reumatiske lidelser og artritis (ledbetændelse), desuden har de vanddrivende egenskaber. Blodtryksnormaliserende. Moderne videnskab har bekræftet plantens traditionelle terapeutiske kvaliteter.
Anvendelse: Gigt; smertefulde led; artrose (slidgigt); artritis (ledbetændelse); ved disse fire lidelser sammen med Ægte Venustorn® ; ødemer.
Fås som urtekapsel.

347. BALDRIANROD (Valeriána officinális)
Forekomst: Europa, Rusland, Asien, Nordamerika, Mexico.
Baldrian er et af naturens bedste beroligende midler og uden skadelige bivirkninger, ligesom den heller ikke er vanedannende.
Anvendelse: Søvnforstyrrelser; nervøsitet; stress; mave- og muskelkramper af nervøs art; menstruationskramper.
Se Rolin*at kapsler og Baldrian-Humle tabletter.

BARDANAROD, se BURREROD

348. BASILIKUM (Ocímum basílicum)
Anvendte del: Urten.
Forekomst: Sydeuropa, Sydrusland, Nordamerika (Californien), Sydamerika (Argentina), Asien, Afrika (Angola).
Krydderurt med mavestyrkende og slimløsende egenskaber.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær; hoste; slimhindebetændelse i urinvejene.
Fås også som økologisk vare.

349. BERBERIS (Bérberis vulgáris)
Anvendte del: Rodbarken.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Pakistan, USA, Brasilien.
Berberis fremmer virkningen af kinin ved behandlingen af malaria, virker appetitstimulerende og styrker leverens og miltens funktioner.
Anvendelse: Lever- og galdelidelser; indre blødninger; blære- og nyrebækkenkatar; hæmorider; menstruationssmerter.
Berberis er en farveurt, der giver gule farvenuancer.

350. BERTRAMSROD (Anacýclus pyréthrum)
Forekomst: Algier, Marokko, Arabien, Syrien.
Duften af denne droge er let aromatisk, smagen skarp, den virker fremmende på spytsekretionen, smertelindrende og orme/parasitdræbende.
Anvendelse: Tandsmerter; tørhed i munden; tungelammelse; fordøjelsesbesvær.

BETONICA, se BETONIA

351. BETONIA (Betónica officinális)
Anvendte del: Urten.
Forekomst: Europa, Rusland.
I folkemedicinen anvendes betonia mod nedenstående lidelser:
Anvendelse: Diarré; slim i lungerne; halsbrand; gigt; nervesvækkelse; katarer; blære- og nyresten; tarmluft; nervøsitet.

352. BIBERNELLE URT (Sanguisórba officinális)
Forekomst: Nordlige tempererede zoner, Rusland.
Bruges i dag kun i folkemedicinen.
Anvendelse: Katar; blødninger; diarré; dysenteri (blodgang); lungetuberkulose.

353. BINGELURT (Mercuriális ánnua)
Forekomst: Europa, Middelhavsområdet.
I folkemedicinen bruges bingelurt i disse tilfælde:
Anvendelse: Materieholdig betændelse; fordøjelsesbesvær; ødemer; eksem; svage menstruationer; slimdannelse; appetitløshed.
NB! Indtagelse af frisk bingelurt kan give opkastninger, diarré, samt svien og brænden i spiserøret.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

354. BIRKEBARK (Betúla péndula)
Forekomst: Nord- og Østeuropa, Rusland.
I folkemedicinen forekommer disse anvendelsesområder:
Anvendelse: Feber; hudlidelser; ødemer; gigt; fodsved (bad); bylder (bad).

355. BIRKEBLADE (Betúla pendula)
Forekomst: Nord- og Østeuropa, Rusland.
Allerede i Middelalderen kendte man til birkeblades egenskaber med hensyn til at opløse urinsten. Birkeblade betragtes som et fortræffeligt vanddrivende middel, der er ikke irriterende, de virker effektivt udrensende i tilfælde af reumatiske lidelser, der skyldes stofskifteforhold, som f.eks. gigt (sammen med Ægte Venustorn®). Et godt råd er en årlig kur med birkeblade: det fjerner klorider, urinsyre og forebygger mod dannelsen af urinvejssten.
Anvendelse: Urinvejssten, ødemer/væskeansamlinger; reuma/gigt.
Fås også som urtekapsel (Phyto Birkeblade kapsler).

356. BIRKES (Papáver somníferum)
Forekomst: Stammer fra det østlige Middelhavsområde, dyrkes mange steder.
Birkes er de modne frø af opiumsvalmuen og bruges især i bagværk. Man sondrer mellem forskellige kvaliteter og oprindelsesområder: tysk (blågrå), russisk (blålig), tyrkisk (gulblå), levantiner (gulblå), ostindisk (hvid-brunlig). Opstillingen angiver samtidig rækkefølgen af oliekvaliteter, begyndende med den bedste kvalitet.

357. BISTORTA (Polýgonum bistórta)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Asien.
Bisorta indeholder forskellige virksomme garvestoffer og er derfor adstringerende (sammentrækkende).
Anvendelse: Diarré; dysenteri; kronisk katar; hvidflåd; bylder (udvortes).

BITTERKLØVER, se BUKKEBLADE

358. BITTERSØD/TROLDEBÆR (Solánum dulcamára)
Medicinske del: Stænglen.
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika.
Bittersød indeholder stoffer med antibiotisk virkning og er desuden mildt afførende, vanddrivende og hostelindrende.
Anvendelse: Eksem og kløende hudlidelser; kronisk bronkitis; astma.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

BITTERTRÆ, se KVASSIAVED

359. BJERGLØVEFOD (Alchemilla alpina)
Forekomst: Bjergene i Europa og Nordamerika.
Anvendes undertiden i folkemedicinen som et vanddrivende middel og ved sårbehandling.

BJØRNEBÆRBLADE, se BROMBÆRBLADE

360. BLÆRETANG (Fúcus vesiculósus)
Medicinske del: Algen.
Forekomst: Høstes på store dybder i Atlanterhavet og Stillehavet, hvor forureningen er minimal.
Algerne betragtes som nogle af de første levende væsener på kloden. Det er måske også forklaringen på deres utrolige ernæringsrigdom. Blæretang er et rigt koncentrat af sporelementer, vitaminer og mineraler (indeholder bl.a. jod, mellem 0,03% (Østersøen) og 0,1% (Vesterhavet).
Planten virker gunstigt på stofskiftet, fremmer celleaktiviteten og fjerner slagger. Blæretang indeholder planteslim som i kontakt med vand svulmer op i maven uden at blive optaget; på denne måde er blæretang nyttig i slankekure.
Anvendelse: Fedme; mineralmangel; struma; skrofulose (lymfeknudetuberkulose hos børn); hypertoni (forøget muskelspænding); arteriosklerose.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse på grund af indholdet af jod.

Se Blæretang/Havalge kapsler

361. BLÅBÆR (Vaccínium myrtíllus)
Forekomst: Europa, Rusland, Nordamerika.
Blåbær indeholder såkaldte antocyanosider, der betragtes som de vigtigste aktive stoffer i drogen, bl.a. på grund af den rolle, de spiller i dannelsen af synspurpur.
Anvendelse: Svækket syn/nattesyn, trætte øjne; diarré; irriteret tyktarm; kredsløbsforstyrrelser i de små kar.

Se Blue Vision kapsler.

362. BLÅBÆRBLADE (Vaccínium myrtíllus)
Forekomst: Europa, Rusland, Nordamerika.
Blåbærblade har i folkemedicinen følgende anvendelse:
Anvendelse: Diabetes; svag blærefunktion; tarmkatar; opkastninger; mavekrampe; hoste.

363. BLÅTRÆ (Haematóxylon campechiánum)
Medicinske del: Kernetræet.
Forekomst: Centralamerika, især Mexico, Vestindien.
Anvendelse: Diarré, også hos børn.
Blåtræ er en farveplante, der giver blå og grå farver.

364. BOLDOBLADE (Peúmus bóldus)
Forekomst: Chile, Peru.
Boldoblade indeholder stoffet boldin, der stimulerer leverens galdeproduktion. Desuden virker bladene let vanddrivende og urinsyreudskillende.
Anvendelse: Lever- og galdesygdomme (galdesten); fordøjelsesbesvær; orm; reumatiske lidelser.

BONDEROSE, se PÆONBLOMST

365. BORAGO (Borágo officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Balkan, Lilleasien.
Kaldes også hjulkrone; virker på sygdomme i urin- og luftvejene og som et sved- og stofskiftestimulerende middel; bruges ved betændelse og understøtter nerver og modstandskraft.
Borago kapsler er fremstillet af olien fra plantens frø og er et middel mod smerte og ubehag i perioden op til menstruationen; indeholder vigtige GLA-fedtsyrer.
Anvendelse: Urinvejs- og luftvejslidelser; nedsat stofskifte; sår, udslæt, bylder (udvortes); nervesvækkelse.
Ikke til indtagelse som levnedsmiddel.

BORAURT, se BORAGO

BREGNE, se MANGELØV

BROKURT, se BRUDURT

366. BROMBÆRBLADE (Rúbus fructicósus)
Forekomst: Europa, Asien.
Anvendelse: Mave/tarmkatar; blodrensningsmiddel; uren hud.

367. BRUDURT (Herniária glábra)
Forekomst: Mellem-, Øst- og Sydeuropa, Rusland, Nordafrika.
Brudurt har vanddrivende, betændelseshæmmende og antibiotiske egenskaber.
Anvendelse: Ødemer; blærekatar; nyrekolik; nyresten; blodrensningsmiddel.

368. BRUNROD (Scrophulária nodósa)
Forekomst: Mellemeuropa, Centralasien, Nordamerika.
Anvendelse: Hudlidelser, rosen.

369. BRUNRODBLADE (Scrophulária nodósa)
Forekomst: Mellemeuropa, Centralasien, Nordamerika.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012