Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Urter og krydderier D-E-F-G

388. DAMIANA (Túrnera diffusá)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Californien, Mexico, Antillerne, Brasilien, Bolivien.
Anvendelse: Svigtende seksuallyst.

389. DILD, URT (Anéthum gravéolens)
Forekomst: Orienten, Kaukasus, Middelhavslandene, USA.
Bruges i folkemedicinen ved disse lidelser:
Anvendelse: Tarmluft; mælkemangel; søvnforstyrrelser; kolik.
Samme indikationer gælder for:

390. DILDFRØ
der også bruges som krydderi.

391. DILDSPIDSER
Samme som dildfrø.

392. DIPTAMROD (Díctamnus fraxinélla)
Forekomst: Europa, Asien, Argentina.
Blev tidligere brugt mod hysteri og som vanddrivende middel. Ormedrivende middel og i folkemedicinen mod malaria. Anvendt i traditionel kinesisk medicin.

393. DUEURT, DUNET (Epilóbium parviflórum)
Forekomst: Nordlige halvkugle.
Forsøg med mus og rotter har vist en hæmmende virkning for svulster. I folkemedicinen brugt som et vævsblødgørende middel, f.eks. ved betændelsestilstande og et slimløsende middel. Ifølge Maria Treben virker dunet dueurt gunstigt på urinvejslidelser (også prostata).

394. DØVNÆLDEBLOMST (Lámium álbum)
Forekomst: Europa, især Balkan, Rusland.
Blomsten regnes for den mest virksomme del af planten.
Anvendelse: Forstyrrelser i fordøjelsesapparatet: diarré og forstoppelse; slim i åndedrætsvejene; nyre- og blærekatar; hvidflåd; kvindelidelser; "blodrensningsmidler".

395. DØVNÆLDEURT
Samme som døvnældeblomst.

396. ECHINACEA (Echinácea angustifólia)
Medicinsk del: Roden.
Forekomst: Nordamerika.
Planten kendes også under navnet solhat og er blevet brugt gennem århundreder af Nordamerikas indianere. Man har fundet forskellige stoffer i planten med antibiotiske og betændelsesbekæmpende egenskaber. Det er et effektivt middel til forebyggelse af forkølelse og infektionssygdomme.
Anvendelse: Feber; virusinfektioner; rekonvalescens; forebyggelse mod forkølelse og influenza; betændte og vanskeligt helende sår.
Fås som urtekapsel, pulver og dråber.

397. EFEDRAURT (Ephédra vulgáris)
Forekomst: Indien.
Blev tidligere brugt mod diarré og reumatisk lidelser. Af planten udvindes efedrin (stof, der virker på lignende måde som adrenalin, dvs. karsammentrækkende).
Anvendelse: Bronkielidelser, krampehoste, allergi.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

EFEU, se VEDBEND

398. EGEBARK (Quércus róbor)
Forekomst: Europa, Lilleasien, Kaukasus.
Et afkog af barken bruges mod slimhindebetændelse og -blødninger, f.eks. i livmoderen; endvidere mod betændelsestilstande i fordøjelseskanalen og diarré.
Anvendelse: Slimhindekatar; diarré; betændelse i munden (gurgling); hæmorider (udvortes).

399. EGEBLADE (Quércus róbor)
Et adstringerende (sammentrækkende) middel, der anvendes i forårskure.

400. ELMEBARK (Úlmus campéstris)
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Asien.
Barken indeholder slimløsende og adstringerende (sammentrækkende) stoffer; vanddrivende.
Anvendelse: Diarré; ødemer (væskeansamlinger).

401. ENEBÆR (Juníperus commúnis)
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika, Nordafrika.
Sved- og vanddrivende, mavestyrkende og vinddrivende.
Anvendelse: "Blodrensningsmiddel"; ødemer; urinvejslidelser; gigt; reuma.
OBS! Enebær indeholder en æterisk olie, som er stærkt nyreirriterende, må derfor ikke bruges af nyrepatienter eller gravide.

ENGLEROD, se ANGELIKAROD

ENGNELLIKEROD, se NELLIKEROD

402. ENSIAN (Gentiána lútea)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Sydeuropa, Balkan, Tyrkiet, Indien.
Ensian indeholder bitterstoffer og er derfor fordøjelsesfremmende. Bør ikke bruges af mennesker med for meget mavesyre og nyrelidelser.
Anvendelse: Mavekatar; styrkende under rekonvalescensen; træg fordøjelse.

403. ESDRAGON FRANSK (Artemísia dracúnculus)
Anvendte del: Bladene.
Forekomst: Europa, asiatisk Rusland, Mongoliet, Lilleasien, Nordindien.
Køkkenurt, der også skal forbedre åndedrættet og give bedre søvn. Foruden fransk esdragon findes der russisk esdragon, der er mere bitter i smagen. Bladene er rige på jod og mineraler, samt vitaminerne A og C. Appetitstimulerende.

404. EUKALYPTUSBLADE (Eucalýptus glóbulus)
Forekomst: Australien, Tasmanien, herfra udbredt til mange subtropiske områder.
Bladene af arten "globulus" bruges som et middel mod forskellige lidelser i åndedrætsvejene. De indeholder store mængder æteriske olier, som virker bakterie- og virusbekæmpende. Desuden skal planten have en gavnlig virkning på diabetes
.
Anvendelse: Akut og kronisk bronkitis; forkølelse; betændelsestilstande i næse, pande, bihuler og luftrør; diabetes, når patienten ikke er afhængig af insulin.

405. EVIGHEDSBLOMST GUL (Helíchrysum arenárium)
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Ukraine, Hviderusland.
Anvendelse: Galdelidelser; blærebetændelse; smertefuld vandladning.

406. FARVEVISSE (Genísta tinctória)
Medicinsk del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien.
Bruges i folkemedicinen som et godt vanddrivende og afførende middel.
Anvendelse: Ødemer; nyrelidelser; lever- og miltlidelser; reuma og gigt.
Anvendes sparsomt.
Som plantefarve giver farvevisse gule farvenuancer.

FEBERTRÆ, se EUKALYPTUSBLADE

407. FENNIKEL (Foenículum vulgáre)
Medicinske del: Frøene.
Forekomst: Europa, vestlige Rusland, USA, Brasilien, Argentina, Asien.
Et slimløsende, aromatisk, mave- og fordøjelsesstyrkende, vinddrivende, krampeløsende middel; fremmer mælkeafsondringen.
Anvendelse: Kolik; fordøjelsesbesvær; tarmluft; mælkemangel.
Fås også som økologisk vare.

408. FRANGULABARK (Frángula álnus)
Forekomst: Europa, Nordafrika, Lilleasien, Kaukasus, Nordamerika, Brasilien.
Kaldes også tørstetræ; bruges som afføringsmiddel.
Anvendelse: Forstoppelse; nedsat leverfunktion.
Anvendes sparsomt.

409. FUGLEGRÆS (Stellária média)
Medicinske del: Planten.
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika.
Bruges i homøopatien ved reuma, ledlidelser, gigt. Udvortes ved hudlidelser og reuma.

410. FYRREKERNER (Pínus sylvéstris)
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika.
Fyrrekerner afgiver en stærk, karakteristisk duft på grund af deres indhold af æteriske olier. De er stærkt antiseptiske og egnet til infektioner i åndedrætsvejene. Da fyrrekerner desuden indeholder vitamin C og flavonoider, er de velegnede i behandlingen af forkølelse og influenza.
Anvendelse: Bronkitis, forkølelse, bihulebetændelse, betændelse i luftrøret; influenza; hoste, astma.

411. FØLFOD (Tussilágo fárfara)
Medicinske del: Blade og blomster.
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Balkan, Nordafrika, Asien, Nordamerika.
Anvendelse: Gener i luftvejene ved forkølelse; lungeemfysem (luftansamling i vævene); støvlunge (silicone).
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

412. GALANGAROD (Alpínia officinárum)
Forekomst: Kina og andre steder i Asien.
Anvendelse: Appetitløshed; mavesmerter og vanskelighed ved at tage på i vægt; menstruationsforstyrrelser; svimmelhed, afmagt, søsyge; leverlidelser.
Galangarod bruges i Asien til farvning af uld.

GENTIANROD, se ENSIANROD

GINGER, se INGEFÆR

GINKGOBLADE, se Kinesisk Ginkgo kapsler.

413. GINSENG, HVID (Pánax gínseng)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Kina, Korea, USA.
Traditionelt betragtet som en tonisk (styrkende), seksuelt stimulerende og livsforlængende droge. Ginseng indeholder mange forskellige stoffer. Foruden ginsenosiderne er der andre substanser med fysiologisk relevante egenskaber: B-vitaminer, C-vitamin, æteriske olier, østrogener. Kliniske undersøgelser har vist, at Ginseng sænker kolesterolspejlet, vitaliserer, fysisk og psykisk, samt har en betydelig adaptogen-virkning (dvs. modvirker stress).
Anvendelse: Træthed, rekonvalescens; depression; impotens; koncentrationssvækkelse; alderdomssymptomer.
Se Ginseng G1000 og Rød Ginseng kapsler.

GLASURT, se KOKLEARE

414. GLAUBERSALT
Opkaldt efter den tyske kemiker J. H. Glauber (1604-1670), det samme som natriumsulfat eller svovlsurt natron.
Anvendelse: Ved dårlig eller træg fordøjelse (1 tsk. opløses i et glas lunkent vand).

415. GRANATÆBLESKAL (Púnica granátum)
Forekomst: Pakistan, Indien, Kina, subtropiske og varme lande (Middelhavsområdet).
Indeholder garvestoffer og virker adstringerende (sammentrækkende). Anvendes i bitter samt teknisk i garverier til fremstilling af saffianlæder.

416. GRANNÅLE (Pícea vulgáris)
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika.
Meget anvendt i folkemedicinen ved nedenstående lidelser.
Anvendelse: Hoste og katar i luftvejene; slim i lungerne; engelsk syge; gigt, reuma; skørbug; ringe gennemblødning af huden; nervøsitet; nyrelidelser.

GRATIOLE, se NÅDESURT

417. GRINDELIA (Grindélia robústa)
Anvendte del: Urten.
Forekomst: Nordamerika, Brasilien, Rusland, Ukraine.
Anvendelse: Astma og bronkitis.

GRINE VED MIDDAG, se ARVE RØD

418. GRÆSKARKERNER (Cucúrbita pépo)
Forekomst: Amerika (Texas, Mexico), Europa.
Anvendelse: Prostatalidelser; blære- og urinvejslidelser; ormemiddel.
Se Progræsolie kapsler.
Fås også i økologisk kvalitet.

GRÅBYNKE, se BYNKE GRÅ

GUAJAC, se POKKENHOLT

GULDKNAP, se REGNFANG

419. GULDBLOMME (Árnica montána)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Europa, Rusland, Centralasien, Nordamerika.
Sættes ind ved sår, der stammer fra stød eller stik, forstuvninger eller mindre kvæstelser; desuden betændelse i tandkødet, mundens slimhinder og mandlerne.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

GUL SNERRE, se SNERRE GUL

420. GULTRÆSBARK (Xanthoxýlum fraxíneum)
Forekomst: Nordamerika.
Virker mavestyrkende, vanddrivende, styrkende, sveddrivende og krampeløsende.
Anvendelse: Tyfus og lungebetændelse (i folkemedicinen).

421. GUMMI GUAJACI (Resína guájaci)
Anvendte del: Harpiksen fra kernetræet.
Forekomst: Vestindien, nordlige kystområder i Sydamerika.
Bruges meget sjældent medicinsk. Virker i store doser afførende, i mindre vanddrivende.

422. GUMMI MASTIX (Pistácia lentíscus)
Anvendte del: Harpiksen.
Forekomst: Middelhavsområdet, De Kanariske Øer.
Tilsættes mundvand, tandtinkturer o. lign., samt bruges i likør- og parfumeindustrien.

GUMMI MYRRA, se MYRRA

423. GURKEMEJE (Cúrcuma lónga)
Anvendte del: Roden.
Forekomst: Asien, Java, Filippinerne, Vestindien, Sydamerika, Afrika.
Krydderi, der også virker galdestimulerende.
Se også: Phyto Curcuma kapsler.

424. GYLDENRIS (Solidágo virgáurea)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, især Balkan, Nord- og Vestasien, Nordamerika.
Virker på urinvejssystemet, fremmer desuden helbredelsen af eksem.
Anvendelse: Vandladningsbesvær; blærebetændelse; prostatalidelser; tyktarmskatar; eksem.
Fås også som økologisk vare.

425. GYVEL (Sarothámnus scopárius)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Balkan.
Kredsløbsmiddel, vanddrivende; på grund af indholdet af alkaloider virker gyvel blodtryksstigende og stimulerende på den glatte muskulatur i tyndtarmen og livmoderen.
Anvendelse: Hjertesvækkelse og for lavt blodtryk.

GÅSEFINGER, se GÅSEPOTENTIL

GÅSEMURRE, se GÅSEPOTENTIL

426. GÅSEPOTENTIL (Potensílla anserína)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Nordamerika.
Anvendelse: Diarré, mave- og tarmbesvær; for meget mavesyre; menstruationssmerter; betændelse i mundhulen (gurglevand); sår, uren hud, udvortes betændelse (afvaskning).
Farveurt, der giver gulbrune farvenuancer.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012