Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Urter og krydderier H-I-J-K

427. HAMAMELIS (Hamamélis virginiána)
Medicinske del: Blade og bark.
Forekomst: Nordamerika, Kaukasus, Sortehavskysten, Østasien.
Indeholder garvestoffer og har samme indikationer som egebark.
Anvendelse: Slimhindekatar; diarré; betændelse i munden (gurgling); hæmorider (udvortes).

428. HAMPEFRØ (Cánnabis satíva)
Forekomst: Vestlige Asien, dyrket i mange områder på grund af plantens narkotiske egenskaber.
Anvendelse: Irritationsdæmpende ved blærebetændelse; urinrørskatar, sukkersyge; manglende galdeafsondring.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

429. HANEKRO (Galeópsis ségetum)
Forekomst: Øst- og Sydøsteuropa, vestlige Rusland, Balkan.
Plante med adstringerende (sammentrækkende), sved- og vanddrivende egenskaber; i folkemedicinen brugt ved lungelidelser.

HARMIN, se RUDE

430. HASSELURT (Ásarum europáeum)
Medicinske del: Planten med roden.
Forekomst: Østeuropa, Balkan, Rusland, (Kaukasus, Sibirien).
Planten stimulerer kredsløbet og er vanddrivende.
Anvendelse: Kredsløbssvækkelse, ødemer.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

HAVETIDSEL, se STRANDMANDSTRO

HAVETIMIAN, se TIMIAN, HAVE

431. HAVREHALM (Avéna satíva)
Forekomst: Europa.
Indeholder pektin, pentosan, saponin, vitamin A, ringe mængder voks og fedt, meget kiselsyre og calcium.
Anvendelse: Gigt og reuma

432. HENNA BLADE/HENNA PULVER (Lawsónia inérmis)
Forekomst: Nordafrika, Asien.
Indeholder lawson (rødt farvestof, naphthochinonderivat) og bruges til fremstilling af hårfarvemidler.

433. HERBES DE PROVENCE
Krydderiblanding bestående af: anis, fennikelfrø, oregano, basilikum, rosmarin, timian, blå lavendelblomst.

434. HESTEHOV (Petasítes officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Kaukasus.
Anvendelse: Irritationer og krampesmerter i maven, galde og tarm; menstruationssmerter; astma.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

435. HESTEKASTANIE (Aésculus hippocástanum)
Medicinske del: Barken og bladene.
Forekomst: Balkan, Kaukasus, Lilleasien, Himalaya.
Barken er den medicinsk mest interessante del af planten. Den indeholder stoffer, der er sammentrækkende, øger blodkarrenes modstandskraft, virker betændelseshæmmende og vanddrivende. Hestekastanie er derfor et af de mest skattede midler til behandling af problemer i forbindelse med det kapillære og venøse kredsløb.
Anvendelse: Åreknuder; årebetændelse; hæmorider; svage blodkar (synlige blodårer); tunge ben, ødemer.
Bladene anvendes i hostemidler.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

436. HIBISCUS (Hibíscus sabdaríffa)
Anvendte del: Blomsten.
Forekomst: Afrika, Vestindien, Brasilien, Asien.
Blomsten af hibiscus bruges som en velsmagende og forfriskende tilsætning i urtetheer og som nydelsesthe; desuden hostelindrende, slimløsende (gurglemiddel).

437. HIMMELSK THE
Nydelsesthe bestående af padderokke, lakridsrod, hjertensfryd og pebermynte.

438. HINDBÆRBLADE (Rúbus idaéus)
Forekomst: Europa, Nordasien, Nordamerika.
Virker urin- og galdedrivende.
Anvendelse: "Blodrensningsmiddel"; øm hals (gurgling); hududslæt (afvaskning); irriterede øjne (skylning).

439. HJERTENSFRYD/MELISSE (Melíssa officinális)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Balkan, Brasilien, Lilleasien, Nordamerika.
Planten virker beroligende på mavekramper, men er også effektiv mod nervøsitet og søvnbesvær. Desuden sveddrivende og galdestimulerende.
Anvendelse: Kolik (tarmkramper); irriteret tyktarm; mavekramper; tung fordøjelse; nervøse tilstande.
Fås også i økologisk kvalitet og som urtekapsel.

440. HJERTESPÆND (Leonúrus cardíaca)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Østeuropa, Rusland, Mellemasien, Nordamerika.
Anvendelse: Hjertevirksom, især ved neuroser; beroligende, nervøse hjerteforstyrrelser; klimakteriebesvær; migræne; angstfornemmelser.
Fås som urtekapsel.
Anvendes sparsomt - bør ikke bruges af gravide.

441. HJORTETRØST (Eupatórium cannabínum)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien, Nordafrika.
Bladene har en svag afførende og galdestimulerende virkning. Anvendes i folkemedicinen som et vand- og feberdrivende middel.
Anvendelse: Lever- og galdelidelser.

442. HJORTETUNGE (Asplénium scolopéndrium)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa.
I folkemedicinen som et sveddrivende middel ved lungesygdomme, som vanddrivende middel og mod milt- og leverlidelser. Udvortes til sårbehandling.

HJULKRONE, se BORAGO

HOLLANDSK NYRE-THE, se ORTHOSIPHON

443. HUMLE (Húmulus lúpulus)
Medicinske del: De kvindelige blomster.
Forekomst: Europa, Nordamerika, Australien, Asien, Argentina, Sydafrika.
Anvendelse: Nervøsitet og søvnforstyrrelser; klimakterielidelser; urinvejskatar.
Anvendes sparsomt.

HUMLE, SPANSK, se OREGANO

444. HUMLEMEL/LUPULIN (Glándulae lúpuli)
Nerveberoligende, mavestyrkende, udvortes mod vanskeligt helende sår, i folkemedicinen mod tuberkuløse infektioner. Indeholder bl.a. østrogene substanser og bruges ved klimakterielidelser.
Se Rolin*at kapsler.

HUNDEROSE, se HYBEN

445. HVIDKLØVER (Trifólium répens)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Europa, Nord- og Vestasien, Nordafrika.
Anvendelse: Gigt og reuma; hævede kirtler.

446. HVIDLØG (Állium satívum)
Medicinske del: Knolden.
Forekomst: Asien, Nordafrika, Mellem- og Sydeuropa, USA, Mexico.
Hvidløg er styrkende, stærkt betændelseshæmmende, stimulerende, blodtrykssænkende, slimløsende, ormedræbende. Styrker kredsløbet og modvirker åreforkalkning og for højt blodtryk; bekæmper skadelige bakterier i fordøjelseskanalen og er et effektivt middel mod kolik, diarré samt tynd- og tyktarmskatar.
Anvendelse: For højt blodtryk; åreforkalkning; kronisk bronkitis; indvortes: infektioner/katar; kolik; skadelige mikrober i fordøjelseskanalen (forrådnelsesbakterier, candida-svamp); sår, betændte (udvortes).
Fås i økologisk kvalitet og som urtekapsel; se også Candolic og Super Garolic kapsler.

447. HVIDTJØRN (Crataégus oxyacántha)
Medicinsk del: Blomster, blade og bær.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland.
Kredsløbs-, hjerte- og karmiddel, især ved hjertesvaghed, alderdomshjerte, koronarskader (nedsat gennemblødning), forsnævring og fejl i hjerteklappen, beroligende middel ved hjerteneurose, understøttende og supplerende med lægeordineret medicin.
Anvendelse: Forstyrrelse i hjerterytmen; alderdomshjerte/hjertesvækkelse; forebyggelse mod åreforkalkning; nervøsitet, søvnforstyrrelser.
Fås også som urtekapsel.

448. HYBEN (Rósa canína)
Medicinsk del: Frugten.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Kaukasus.
Anvendelse: Generelt styrkende og normaliserende; bioflavonoiderne virker karstyrkende, mens indholdet af C-vitamin har en almen immunitetsstyrkende virkning. Fremmer på grund af fiberindholdet fordøjelsesfunktionen. Den danske naturlægepionér A. O. Hansen var allerede for over 50 år siden blevet klar over, at mange kan have glæde af hyben ved forskellige reumatiske muskel- og ledlidelser, bl.a. slidgigt, på grund af hybens store samspil af mikronæringsstoffer.
Fås også som økologisk vare.

449. HYDRASTISROD (Hydrástis canadénsis)
Forekomst: Nordamerika, Østeuropa, Rusland.
Anvendelse: Blodstillende middel ved livmoderblødninger; udvortes mod bylder.
Må I Danmark ikke anvendes til indtagelse.

450. HYLD (Sambúcus nígra)
Medicinske del: Blomster, bær, blade, rod.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Lilleasien.
Anvendelse: Bladene: Sved- og vanddrivende; i folkemedicinen mod ødemer.
Blomsterne: Sveddrivende middel, især ved forkølelsessygdomme; gurglemiddel ved mundskylninger. Bærrene: Afførende, sved- og vanddrivende; ved forkølelsessygdomme. Roden (af Sambúcus ébulus): Sved- og vanddrivende, afførende; ved ødemer.
Fås også i økologisk kvalitet.

451. HYRDETASKE (Capsélla búrsa pastóris)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Som ukrudt bredt ud over det meste af jorden.
Plante med blodstillende egenskaber.
Anvendelse: For stærke og langvarige menstruationer; livmoderblødninger; blodspytning; nyrelidelser.
Anvendes sparsomt.

HØBLOMST, se KVIKGRÆS

452. HØGEURT (Hierácium pilosélla)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa.
Vanddrivende middel, der undertiden bruges ved influenza. I folkemedicinen mod kronisk tarmkatar.

HØNSEGRÆS, se PILEURT, VEJ-

453. HØRFRØ (Línum usitatíssimum)
Forekomst: Alle verdensdele.
Hørfrø er meget olieholdige og næringsrige (flerumættede fedtsyrer, proteiner osv.). Indvortes mildt afførende.
Anvendelse: Træg fordøjelse; betændelse i åndedrætsvejene, mave/tarm og urinvejene; udvortes varmeomslag ved kroniske sår og betændelse i huden.
Fås også i økologisk kvalitet.

454. ÍNDIGO, VILD (Baptísia tinctória)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Nordamerika.
Mildt afførende; bruges også ved betændelsesprocesser med feber; leverstimulerende. Udvortes mod bylder.
Som farveplante giver vild indigo blå farvenuancer.

455. INDISK LOPPEFRØ, GRÅ (Plantágo ispághula eller ováta)
Forekomst: Indien, Pakistan, Afghanistan, Iran, Arabien, Ægypten.
Frøene indeholder planteslim, der gør dem egnede som afføringsmiddel; desuden udvider fibrene sig (60-100 gange) i kontakt med mavevæsken, hvorved der dannes en ufordøjelig, men mættende gel.
Anvendelse: Fordøjelsesforstyrrelse/træghed (virker ikke irriterende); indre blødninger; overvægt; udvortes til omslag ved reumatiske lidelser og betændelse.

Se også Skallin Plus kapsler.

INDISK NYRE-THE, se ORTHOSIPHON

456. INGEFÆR (Zingíber officinále)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Sydøstasien, dyrkes i talrige tropiske områder.
Roden er aromatisk og et almindeligt krydderi, medicinsk virker den mavestyrkende, appetitstimulerende, fjerner tarmluft og tarmgifte.
Anvendelse: Sø- og køresyge; reumatiske lidelser.
I østafrikanske folkemedicin bruges ingefær mod hovedpine, hoste og for lidt mælkeafsondring.
Fås også som urtekapsel.
Fås også som økologisk vare.

457. IRISROD (Íris pállida)
Forekomst: Italien, Frankrig, Nordafrika, Krim, Kaukasus.
Anvendelse: Virker slimløsende og spytafsondrende. Bruges til udvinding af essenser. Hele irisrødder = violrødder som tyggemiddel til børn, der er ved at få tænder.

458. IRLANDSK MOS (Chóndrus críspus)
Medicinsk del: Algen.
Forekomst: På klippekyster ved Nordsøen og Atlanterhavet.
Anvendelse: Tidligere et diætmiddel til svagelige børn, nu mest ved katarer i luftvejene, lungetuberkulose, blærebetændelse, diarré; desuden forskellig teknisk anvendelse i farmaceutisk industri osv.

459. ISLANDSK MOS (Cetrária islándica)
Medicinske del: Planten.
Forekomst: Vidt udbredt på den nordlige halvkugle.
Anvendelse: Hoste og katar i de øvre luftveje; katar i fordøjelseskanalen; appetitmangel.
I folkemedicinen desuden styrke- og næringsmiddel, ved kronisk bronkitis, kighoste, astma, lungetuberkulose, nyre- og blærelidelser og udmattelsestilstande.

460. ISOP (Hýssopus officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Sydøsteuropa indtil Ural, Sydfrankrig, Italien, Balkan, Krim, Asien.
Anvendelse: Bronkitis og astma; halsbetændelse; hæshed; hoste; kronisk luftvejskatar; nattesved; tarmluft.

461. JASMINBLOMST (Jasmínum officinále)
Forekomst: Ostindien, Iran og Middelhavsområdet.
Seksualstimulerende, krampeløsende, bruges til udvinding af æterisk jasminolie.

462. JERNURT (Verbéna officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika, Asien, Amerika, især Brasilien.
Anvendelse: Lever/galdesygdomme; nervøsitet; febertilstande; neuralgier; migræne; sår og blæredannelse i munden (gurglemiddel).
Anvendes sparsomt, bør ikke anvendes af gravide.

463. JOHANNESBRØD (Ceratónia silíqua)
Medicinske del: Frugten.
Forekomst: Middelhavsområdet, arabiske lande, Indien, Brasilien, Argentina.
Anvendelse: Bruges i theblandinger som hostemiddel; mod diarré. Johannesbrødpulver = carobpulver er næringsrigt (indeholder bl.a. værdifulde kulhydrater, vitaminer og mineraler) og kan bruges som erstatning for kakaopulver.

464. JOHANNESBRØD-KERNEMEL
Anvendelse: Fremstillet af frøene fra carob-bælgene; bruges som diætmiddel ved behandling af akut ernæringsforstyrrelse. Middel mod opkastninger hos spædbørn.

Opskrift til hjælp til gylpebørn
Til ca. 200 ml modermælkserstatning anvendes 1 gram (1/2 teskefuld) johannesbrødkernemel.

  1. Afmål den mængde vand, der skal bruges til modermælkserstatningen, og varm det i en gryde.
  2. Når vandet koger tages gryden fra varmen.
  3. Den afmålte mængde johannesbrødkernemel, som er opløst i lidt koldt vand, piskes i det spilkogende vand.
  4. Jævningen afkøles til ca. 40 grader.
  5. Modermælkserstatnings-pulveret piskes ud i jævningen.
  6. Blandingen stilles i køleskabet i flasker med låg.

Holdbarheden er 1 døgn i køleskab.

JOHANNESURT, se PERIKON

JOMFRUEN I DET GRØNNE, se NIGELLAFRØ

JOMFRU MARIAS SENGEHALM, se SNERRE, GUL

465. JORDBÆRBLADE (Fragária vésca)
Forekomst: Nordlige halvkugle.
Anvendelse: Diarré; mave/tarmkatar; urinvejslidelser; gigt og reumatiske lidelser; hæmorider.

JORDEFEU, se KATTEURT

466. JORDRØG (Fumária officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellemeuropa, Balkan, Rusland, Nordafrika.
Traditionelt brugt mod gulsot; moderne undersøgelser bekræfter, at planten regulerer galdefloden. Den fremviser også en gunstig virkning på galdesten, styrker fordøjelsen og leverens funktioner.
Anvendelse: Træg fordøjelse (oppustethed, mavepine); galdesten; forstoppelse.

467. KALMUSROD (Ácorus cálamus)
Forekomst: Østasien, Nordamerika, Rusland.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær, lever- og galdesygdomme; gigt og reuma; ødemer (væskeansamlinger).
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

468. KAMILLE (Matricária chamomílla)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika.
Kamille er en af vores mest skattede lægeplanter, den er krampeløsende, beroligende og betændelsesbekæmpende.
Anvendelse: Nervøsitet; søvnbesvær; betændte sår, bylder mv. (badning).
Fås også som urtekapsel og thebreve. Findes i Kamille Hudpleje-creme.
Fås også som økologisk vare.

469. KAMILLE, ROMERSK (Ánthemis nóbilis)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Mellem- og Vesteuropa, USA, Argentina.
Anvendelse: Krampetilstande i mave/tarm; menstruationssmerter; kighoste.

470. KANEL (Cinnámomum ceylánicum)
Forekomst: Ceylon og andre dele af Asien, Brasilien.
Almindeligt krydderi; medicinsk bruges barken som et betændelsesbekæmpende, sammentrækkende og stimulerende middel. Blomsten anvendes som krydderi og aromatisk faktor.
Anvendelse: Kvalme/opkastningsfornemmelser; oppustethed; diarré.
Fås også som økologisk vare.

471. KARDEMOMME (Elettária cardamómum)
Anvendte/medicinske del: Frugten.
Forekomst: Indien, Ceylon, Java.
Anvendelse: Almindeligt krydderi; mod dårlig ånde tygges frøene; nyttig ved oppustethed, dårlig fordøjelse og hovedpine.

472. KARRY, MADRAS/INDISK
Indisk krydderiblanding af varierende sammensætning, hovedingredienserne er gurkemeje, hertil hvid peber, paprika, cayennepeber, koriander, muskatblomme, ingefær, kanel, kryddernelliker, kardemomme, sennep og kommen, idet dog ofte et eller flere af disse stoffer udelades. Ordet "karry" kommer fra tamil kari = sovs, dyppelse. Madras karry er stærkere end ostindisk karry.
Fås også som økologisk vare.

473. KARSEFRØ (Lepídium satívum)
Anvendte/medicinske del: Spiren/urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Indien.
Anvendelse: Spises i almindelighed som spirer, men lader man planten vokse, får man en stærktsmagende salatplante, der har en antibakteriel virkning.

474. KASKARILLEBARK (Cróton níveus eller Cróton cascarilla)
Forekomst: Mellem- og Sydamerika, Vestindien.
Barken indeholder bitterstof og æteriske olier og bruges bl.a. som et aromatisk middel.
Anvendelse: Diabetes; malaria (Mexico).

KASTANIE, HESTE, se HESTEKASTANIE

475. KATOSTBLADE/BLOMST (Málva sylvéstris)
Forekomst: Europa, Balkan, Marokko, USA.
Slimløsende droge.
Anvendelse: Hoste og betændelse i luftvejene; mave/tarmkatar; hududslæt, uren hud, hævelser (afvaskning).

476. KATTEHALE (Lýthrum salicária)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordamerika.

Anvendelse: Diarré (også ved dysenteri og tyfus); blodstilningsmiddel (i folkemedicinen).

KATTEPOTE, se EVIGHEDSBLOMST

477. KATTEURT (Népeta catária)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordasien, Nordamerika.
Anvendelse: I folkemedicinen brugt ved kronisk bronkitis og diarré.

KHELLEURT, se AMMI-URT

478. KINABARK (Cinchóna succirúbra)
Forekomst: Tropiske områder i Amerika, Asien og Afrika.
Bruges som bittermiddel til stimulering af appetitten og fremme af mavesaftsekretionen. I folkemedicinen også mod influenza.
Anvendes sparsomt.

KINAS ROSE, se HIBISCUS

KJERRINGROK, se PADDEROKKE

479. KOBJÆLDE (Pulsatílla praténsis)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Bjergområder i Europa, Rusland, Balkan.
Beroligende ved sygdomme i genitalia; ved neuralgier og migræne, kighoste og bronkitis. Ved kredsløbsforstyrrelser. Generelt styrkemiddel for kvinder. Vand- og sveddrivende ved gigt, reuma, influenza osv.
Giftdroge! Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

480. KODRIVERBLOMST/ROD (Prímula véris)
Forekomst: Europa, Balkan, Lilleasien.
Anvendelse: Virker vand- og sveddrivende og kan bruges ved bronkiekatar og lungebetændelse. I folkemedicinen bruges roden mod gigt, reuma, migræne.
Kodriverblomst har en vand- og sveddrivende virkning; bestanddel af hostetheblandinger.
Anvendes sparsomt.

481. KOKLEARE (Chochleária officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, nordlige Rusland.
Kaldes også skørbugsurt, fordi den i gamle dage brugtes mod skørbug.
Anvendelse: Gigt og reuma; fordøjelsesbesvær.

482. KOMMEN (Cárum cárvi)
Medicinske del: Frøene.
Forekomst: På alle kontinenter.
Anvendelse: Dårlig ånde (tygges); fordøjelsesforstyrrelser; tarmluft; træg galdefunktion; ringe mælkeafsondring (i folkemedicinen).
Fås også som økologisk vare.

KOMMEN, SPIDS, se SPIDSKOMMEN

KONDURANGO BARK, se CONDURANGO BARK

483. KONGELYSBLADE/BLOMST (Verbáscum densiflórum)
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien.
Slimløsende, sved- og vanddrivende.
Anvendelse: Hoste; dårligt helende sår (udvortes).

484. KORBENDIKT (Cnicus benedíctus)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Ukraine, Kaukasus, Balkan, sydlige USA.
Bittermiddel, stofskiftestimulerende, urinsyreudskillende.
Anvendelse: Fordøjelsesforstyrrelser; galde- og leverlidelser; gigt og reuma; bylder og frostknuder (i folkemedicinen).

485. KORIANDER (Coriándrum satívum)
Medicinske del: Frøene.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Nordafrika, Asien, USA, Sydamerika.
Anvendelse: Tygget virker frøene appetitstimulerende og fordøjelsesfremmende og mildt beroligende.

486. KORNBLOMST (Centauréa cyánus)
Medicinske del: Randblomsterne.
Forekomst: Europa, Forasien, Rusland, Balkan.
Anvendelse: Bittertonikum til fordøjelsesforstyrrelser, i folkemedicinen et vanddrivende middel.

487. KORNVALMUE (Papáver somníferum etc.)
Anvendte/medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Mange steder overalt på kloden.
Der findes over 100 forskellige slags valmuer. Opium er den indtørrede mælkesaft af planten. Blomsterbladene er uden euforisk virkning, mildt vanddrivende og bruges som pynt i theblandinger.

488. KORSKNAP (Glechóma hederácea)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, nordlige Asien, Amerika.
Anvendelse: Hoste, lettere bronkie/astmalidelser; mave/tarmkatar; smertefuld vandladning; sengevædning hos børn.
Farveplante, der giver grøngule nuancer.
Anvendes sparsomt.

489. KORSVEDBARK/BÆR (Rhámnus cathárticus)
Forekomst: Europa, især Rusland, Balkan, Asien, Nordafrika.
Anvendelse: Afførende i lighed med frangulabark, men med svagere virkning. Bærrene anvendes også som vanddrivende middel og blodrensningsmiddel.
Anvendes sparsomt.

490. KORTLÆBE, KLASE (Teúcrium sorodónia)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa.
Anvendelse: Slimløsende, øger mavesaftsekretionen, blodtrykssænkende. Udvortes ved sår og hudlidelser.

491. KRAGEKLO (Onónis spinósa)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Europa, Balkan, Asien.
Roden indeholder flavonoider, et saponin og en æterisk olie og har en god urindrivende virkning. I modsætning til enebær påfører den ikke nyrerne irritation.
Anvendelse: Ødemer; hudlidelser (i folkemedicinen); reuma og gigt (i folkemedicinen).

492. KRANSBURRE (Marrúbium vulgáre)
Medicinske del: Urten.
Forekomst. Sydeuropa, Marokko, Nordamerika, Sydamerika.
Også kaldet marube; slimløsende, stimulerer leverens funktion.
Anvendelse: Tør ho

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012