Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Urter og krydderier L-M-N

504. LAKRIDSPULVER, ENGELSK
Pulveriseret "sort" lakrids, der anvendes som en smagsfaktor i urtetheer, bagværk o. lign.

505. LAKRIDSROD (Glycyrrhíza glabra)
Forekomst: Europæiske middelhavslande, Balkan, Rusland, Kaukasus, Tyrkiet, Mellemøsten, Kina, Mongoliet.
Anvendelse: Sår i mave og på tolvfingertarm; dårlig ånde; betændelsestilstande i svælg og bronkier; irritation.
Fås også som økologisk vare.

LANG OSTERLANGE, se SLANGEROD, SORT

506. LAURBÆRBLADE (Laúris nóbilis)
Forekomst: Middelhavsområdet, Balkan, Tyrkiet, Mellem- og Sydamerika.
Krydderi.

507. LAVENDELBLOMST (Lavándula officinális)
Forekomst: Europa, Nordafrika, Krim, Moldavien, Kaukasus.
Anvendelse: Nervøsitet, nervøs hjertebanken; migræne; søvnforstyrrelser; hoste, astma; tarmluft; nedsat galdefunktion.

508. LEMONGRÆS (Andropógen citratus var. eller Cymbopógen citrátus)
Anvendte del: Urten, hvoraf der udvindes en æterisk olie (citronelleolie).
Forekomst: Forskellige steder i Asien.
Anvendelse: Også kaldet indisk jernurt eller indisk melisse; bruges bl.a. som duftfaktor i kosmetik- og sæbeindustrien.

LEVERURT, se ANEMONE, BLÅ

509. LILJEKONVAL (Convallária majális)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Kaukasus, Nordamerika.
Anvendelse: Især ved hjertesvaghed, arteriosklerose, hjerteneurose og i tilfælde, hvor digitalis ikke kan bruges.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

510. LINDEBARK   (Tília platyphýllos)
Stimulerer sekretionen og elimineringen af galde og virker krampeløsende. Desuden karudvidende, især på hjertearterierne.
Anvendelse: Svag leverfunktion; galdesten; forebyggelse af hjerteforstyrrelser.

511. LINDEBLADE (Tília platyphýllos)
Bruges som theerstatning. De friske blade er rige på C-vitamin.

512. LINDEBLOMST (Tília platyphýllos)
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland.
Virker sveddrivende, beroligende og betændelsesbekæmpende.
Anvendelse: Hoste, forkølelse; nervøsitet.
Fås også i økologisk kvalitet.

LINFRØ, se HØRFRØ

513. LOBELIA (Lobélia infláta)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Nordamerika, Indien, Rusland.
Slimløsende, krampeløsende.
Anvendelse: Bronkial astma; kighoste; bronkitis; brækmiddel.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

514. LOPPEFRØ (Plantágo psýllium)
Forekomst: Sydeuropa, Nordafrika, Rusland.
Afførende, betændelseshæmmende, hostelindrende.
Anvendelse: Træg fordøjelse; mave/tarmkatar; reuma og betændelse (omslag).

LOPPEFRØ, INDISK, se INDISK LOPPEFRØ/GRÅ

515. LUCERNE/ALFALFA (Medicágo satíva)
Medicinske del: Urten/frø.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Nordamerika, Vestafrika, Asien.
Også kaldet alfalfa. Planten er rig på vitaminer, mineraler og klorofyl; i folkemedicinen brugt mod artritis (ledegigt) og gigt. Kan bruges til spiring.
Fås også i økologisk kvalitet og som urtekapsel.

516. LUNGEURT (Pulmonária officinális)
Forekomst: Mellem- og Østeuropa.
Slimløsende, hostelindrende, sammentrækkende, antidiarretisk.
Anvendelse: Lungesygdomme/-katar; hoste, hæshed; blærelidelser; uren hud, bylder, sår.

LUPULIN, se HUMLEMEL

517. LYNGBLOMST (Callúna vulgáris)
Forekomst: Europa, Rusland, Amerika.
Beroligende, adstringerende (sammentrækkende), vanddrivende.
Anvendelse: Nyre- og blærelidelser; gigt og reuma; søvnforstyrrelser.

518. LÆRKESVAMP (Fúngus láceris)
Forekomst: Overalt, hvor der forekommer lærketræer (Lárix decídua): Europa, Nordrusland, Sibirien, USA.
Tidligere som afføringsmiddel, adstringerende (sammentrækkende) og bittermiddel. Ved bronkialastma og nattesved hos tuberkulosepatienter.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

519. LØG (Állium cépa)
Forekomst: Asien, Ægypten, Europa, Mexico.
Anvendelse: Løg indeholder betydelige mængder C-vitamin og forskellige mineraler og spormineraler, samt æteriske olier. Gavner hjerte og kredsløb, modvirker åreforkalkning; sættes desuden ind ved forstoppelse, kolik, hoste, hæshed, luftrørskatar, halsbetændelse, hævede ben og urinbesvær. Udvortes mod insektstik.

LØGURT, se KATTEURT

520. LØVEFOD (Alchemílla vulgáris)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordamerika.
Sammentrækkende, mod blødninger, krampeløsende.
Anvendelse: For kraftige menstruationer; diarré; kramper hos gravide og i forbindelse med fødslen.
Fås også som urtekapsel.

LØVEHALE, se HJERTESPÆNDE

521. LØVETAND (Taráxacum officinále)
Medicinske del: Urten og roden.
Forekomst: I alle verdensdele.
Roden anses for den medicinsk mest virksomme del. Den er en bitterdroge, galde- og vanddrivende. Ved langtidsanvendelse kan den fjerne galdesten.
Anvendelse: (Rod): Galdesten; forstoppelse; for høje kolesterolværdier; nedsat leverfunktion. (Blade og blomster): "Blodrensningsmiddel"; leverlidelser; diabetes; reuma; neuralgi.
Fås også som urtekapsel.
Fås også som økologisk vare.

522. LØVSTIKKE (Levísticum officinále)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Europa, Rusland, Nordamerika.
Anvendelse: Vanddrivende, mavestyrkende, beroligende, slimløsende og menstruationsnormaliserende. Roden samt urten anvendes som krydderi.

MAGGIURT, se LØVSTIKKE

523. MAHONIA (Mahónia aquifólium)
Medicinske del: Rodbarken.
Forekomst: Nordamerika.
Anvendelse: I homøopatien mod psoriasis og andre hudlidelser; ved tilbøjelighed til urinsyre. Teknisk til gulfarvning.

524. MAJSGRIFFEL (Zéa mays)
Medicinske del: Griflen, dvs. den mellemste, stangformede del af støvvejen i blomsten.
Forekomst: Hjemmehørende i tropisk Amerika, dyrkes i alle varmere lande.
Virker vanddrivende.
Anvendelse: Vandladningsbesvær; blæregrus; ødemer (i forbindelse med organiske hjertelidelser); diabetes.

MAJSSTAK, se MAJSGRIFFEL

525. MALURT (Artemísia absínthium)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordafrika, Asien til Kashmir og Sibirien, Nordamerika.
Malurt stimulerer sekretionen i fordøjelseskanalen.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær; mavekramper; luften i maven; appetitløshed.
Anvendes sparsomt.
Fås også som urtekapsel.

MALVA, se KATOST BLOMST

MALVE, se HIBISCUS

MANDSTRO, se STRANDMANDSTRO

526. MANGELØV/BREGNE (Dryópteris filix mas)
Forekomst: Der findes ca. 9.000 bregnearter, de fleste i troperne. I Danmark på fugtige, skyggefulde steder, f.eks. i haver.
Ikke medicinsk plante, må ikke anvendes til indtagelse; rodstokken har været anvendt til farvning.

MAREBOM, se KRANSBURRE

MAREURT, se KATTEURT

527. MARIETIDSEL (Sílybum mariánum)
Medicinske del: Frøene.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Asien (Usbekistan), Australien, Sydamerika.
Marietidsel har vist sig at være særdeles levervirksom, idet den ikke blot har forebyggende, men også helbredende virkning, bl.a. takket være indholdet af stoffet silymarin. Dette virker direkte på levercellerne, idet det regenererer disse og samtidig bekæmper levergiftige substanser (alkohol og andre gifte af ernæringsmæssig oprindelse).
Anvendelse: Nedsat leverfunktion; leverbetændelse; leverkartar; fedtlever; alkoholisme.
Se også: Phyto Marietidsel og Cardulon kapsler.

528. MARTSVIOL (Vióla odoráta)
Medicinske del: Urten og roden.
Forekomst: Europa.
Hostelindrende, vanddrivende, sveddrivende.
Anvendelse: Hoste, forkølelse, influenza; luftrørskatar; "blodrensningsmiddel"; reuma.

MARUBE, se KRANSBURRE

529. MATÉ (Ílex paraguariénsis)
Medicinske/anvendte del: Bladene.
Forekomst: Sydamerika.
Maté er koffeinholdig og har en udbredt anvendelse i Sydamerika som en stimulerende nydelsesdrik; virker mildt afførende. Forhandles også ristet.

530. MATIKOBLADE (Píper angustifólium)
Forekomst: Sydamerika.
Mod bakteriel betændelse i urinorganerne, vanddrivende, blodstillende såvel ind- som udvortes.

531. MELBÆRRIS (Arctostáphylos úva-úrsi)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Europa, Nordamerika.
Bladene er rige på garvesyre og indeholder også glykosider, der i organismen virker stærkt antiseptisk. Melbærris er adstringerende (sammentrækkende), vanddrivende, desinficerende og beroligende.
Anvendelse: Kronisk urinrørs- og blærekatar; blærelidelser; galdelidelser (sten); reuma og gigt.
Anvendes sparsomt.
Fås også som urtekapsler.

MELISSE, se HJERTENSFRYD

532. MERIAN, HAVE (Oríganum majorána eller Majorána horténsis)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Middelhavsområdet, især sydøstlige del.
Køkkenurt til sydlandske retter.
Anvendelse: Forkølelse; hovedpine; mave/tarmbesvær; nervøsitet.
Den æteriske olie i badevand, salver og omslag; også anvendt i aromaterapien.

533. MERIAN, VILD (Oríganum vulgáre)
Egner sig ikke som en krydderurt, men har lignende medicinske egenskaber som havemerian (indeholder det virksomme betændelsesbekæmpende stof thymol).

534. MESTERROD (Imperatória ostrúthium)
Forekomst: Mellemeuropa, Balkan, Balkan, især Krim.
Anvendelse: Virker sved- og vanddrivende, mavestyrkende og beroligende.

535. MISTELSTEN (Víscum álbum)
Medicinske del: Kvistene med blade.
Forekomst: Europa, Nordasien.
Mistelten er en snylteplante, som vokser på forskellige træer. Planten har blodtrykssænkende, vanddrivende og krampeløsende egenskaber. I den såkaldte antroposofiske medicin - inspireret af Rudolf Steiner (1861-1925) - anvendes den i tilfælde af kræft.
Anvendelse: For højt blodtryk; arteriosklerose; immunitetssvækkelse/kræft.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse som kosttilskud, men gerne som registreret lægemiddel.

536. MJØDURT (Filipéndula ulmária)
Medicinske del: Urten og blomsten.
Forekomst: Europa, Rusland, Nordamerika.
Navnet kommer af, at planten i Norden har været anvendt som smagskorrigens i mjød; virker vanddrivende og anvendes i folkemedicinen mod reuma, gigt og ledegigt. Blomsten har et lignende anvendelsesområde.
Se også: Dyna Kvik kapsler, samt Fussi the og kapsler.

537. MORBÆRBLADE (Mórus nígra)
Forekomst: Lilleasien, Iran, Kaukasus, dyrkes i lande med subtropisk klima.
Morbærblade er silkeormenes ernæring og indeholder bl.a. rigeligt C-vitamin.

538. MORGENFRUE (Caléndula officinális)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Europa, Rusland, vestlige Asien, Syrien, Ægypten, USA.
Anvendelse: Betændelseshæmmende, sveddrivende, indvortes mod betændelsesprocesser. Udvortes i salver til sår og bylder. Gør huden smidig og bruges f.eks. i shampoos.
Fås også i økologisk kvalitet.

539. MUSKAT, NØD og BLOMME (Myrística frágans)
Forekomst: Molukkerne, dyrkes i mange tropiske lande.
Muskatnødden er omgivet af en rød membran, den såkaldte muskatblomst.
Anvendelse: Bruges som krydderi, styrker i små mængder appetit og fordøjelse.
Bør anvendes sparsomt (større mængder virker hallucinationsfremkaldende).

540. MYRRA (Commíphora mólmol)
Medicinske del: Den indtørrede mælkesaft.
Forekomst: Sydarabien, Nordethiopien.
Virker desinficerende, deodoriserende og adstringerende (sammentrængende) ved betændelse i mundhulen; bruges især i tand- og mundplejemidler.

MYRTE, se SUMPPORST

MÆLKEBØTTE, se LØVETAND

541. MÆLKEURT (Polýgala vulgáris)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien.
Anvendelse: I folkemedicinen ved sygdomme i luft- og urinveje.

NASTURIUM, se BRØNDKARSE

542. NATTENS DRONNING (Selenicéreus grandiflórus)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Centralamerika, Mexico, Jamaica, Cuba.
Anvendelse: Nervøse hjerteforstyrrelser; angina pectoris; klimatisk betingede kredsløbsforstyrrelser.

543. NEEMTRÆ (Azadiracta indica)
Medicinske del: Bark, blade, frø
Forekomst: Indien
Anvendelse: Antiseptisk og insektdræbende middel

544. NELLIKE, KRYDDER- (Syzygium aromáticum L.)
Anvendte del: De tørrede blomsterknopper.
Forekomst: Hjemmehørende på Molukkerne, sydlige Filippinerne, dyrket mange steder i troperne.
Krydderi, styrkende, aromatisk. Kan også sættes ind ved øresusen og hovedpine (for højt blodtryk), der tygges 3 gange daglig 1-3 kryddernelliker. Også anvendt mod parasitter. Bruges til fremstilling af æteriske olier.
Se også: Phyto Nellikeblomst kapsler.

545. NELLIKEROD (Géum urbánum)
Forekomst: Europa, Centralasien, Nordamerika.
Duften minder om kryddernellike; den virker sammentrækkende og bruges mod diarré.

546. NIGELLAFRØ (Nigélla satíva)
Forekomst: Middelhavsområdet, Syrien.
Kaldet "Jomfruen i det grønne"; bruges som krydderi på tyrkisk brød.
Vanddrivende modvirker tarmluft.

547. NONI, POLYNESISK (Morinda citrifolia)
Forekomst: Polynesien.
Anvendelse: Bredt immunstyrkende, anvendt i folkemedicinen mod for højt blodtryk, menstruationskramper, artritis, mavesår, forstuvninger, depressioner, senilitet, dårlig fordøjelse, åreforkalkning, blodkarproblemer, afhængighed af stimulanser og smerter.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

NÆLDE, se BRÆNDENÆLDE

548. NÅDESURT (Gratíola officinális)
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Centralasien, Nordamerika.
Anvendelse: Har været anvendt ved gigt og leverlidelse, som vanddrivende og udrensende middel, ved hjertesygdomme.
NB! Planten regnes til giftdrogerne og må ikke anvendes til indtagelse.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012