Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Urter og krydderier O-P-R

OLIBANUM, se VIRAK

549. ORANGEBLOMST (Cítrus aurántium)
Forekomst: Middelhavsområdet, Tyrkiet, Israel, Pakistan, Vestindien, USA, Ecuador.
Anvendelse: I folkemedicinen brugt som nerveberoligende middel og mod hoste i theblandinger; duft og smagskorrigens.

ORCHIENNEFRØ, se LUCERNEFRØ

550. OREGANO/SPANSK HUMLE (Oríganum vulgáre var. créticum)
Anvendte del: Urten.
Forekomst: Kreta, Grækenland.
Anvendelse: Krydderi.
Fås også som økologisk vare.

551. ORNEROD (Cárlina vulgáris)
Forekomst: Rusland, Mellem- og Sydeuropa, Balkan.
Anvendelse: Indeholder garvestof, i folkemedicinen anvendt mod søvnbesvær.
Anvendes sparsomt.

552. ORTHOSIPHON (Orthósiphon stamíneus)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Java, Sumatra, Sydindien, Australien, tropisk Amerika.
Vanddrivende.
Anvendelse: Nyrelidelser, især skrumpenyre; urinsur- og fosforsur vandladning; muskelspændinger.

553. PADDEROKKE (Equisétum arvénse)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nord- og Sydamerika, Nordasien.
Padderokke er meget rig på kiselsyre og vanddrivende, virker styrkende på slimhinder og i det hele taget på vævs(gen)opbygningen.
Anvendelse: Urinvejslidelser; blære- og underlivsbetændelse; beskadigelse af/betændelse i sener og led; ledsmerter; svage slimhinder hos kvinder.
Fås også som urtekapsel. Se desuden Bio Silica kapsler.
Fås også som økologisk vare.

554. PAPRIKA (Cápsicum ánnuum)
Medicinske/anvendte del: Frugten.
Forekomst: Oprindeligt fra Mellemamerika, dyrkes i mange subtropiske områder.
Paprikas røde farve stammer fra indholdet af en række carotinoider, f.eks. alfa- og betacaroten. Capsicum dyrkes i over 50 forskellige former; alt efter stamplante, varietet, oprindelse, høst og bearbejdning sondres der mellem forskellige paprikakvaliteter, hvoraf edelsüss og rosen-typerne er de mest kendte.
Se også Cayennepeber.
Capsicum annuum indeholder flere forskellige aktive stoffer, bl.a. capsaicin (der dog ikke findes i edelsüss paprika).
Anvendelse: Mavesår; tyktarmskatar; infarkt; åreforkalkning; for højt eller for lavt blodtryk.
Fås også som økologisk vare.
Se også Caye kapsler.

555. PARADISFRØ/KERNER (Afrámomum melegúeta)
Forekomst: Tropisk Vestafrika.
Anvendes som krydderi og stimulans.
Anvendes sparsomt.

556. PASSIONSBLOMST (Passiflóra incarnáta)
Forekomst: Sydlige USA, Bermuda.
Anvendelse: Beroligende med smertestillende og søvnbefordrende virkninger; anvendes også ved neuralgier.

557. PEBER (Píper nígrum)
Anvendte/medicinske del: Frugten.
Forekomst: Hjemland Indien, dyrkes i næsten alle tropiske lande.
Sort peber er den umodne, uskallede frugt. Fås også som økologisk vare.
Hvid peber er den modne, afskallede frugt. Fås også som økologisk vare (hel).
Grøn peber (Madagascar-peber) er den umodne frugt, behandlet således at den oprindelige, grønne farve er bevaret.
Krydderi, bakteriedræbende, derfor egnet til konservering af madvarer; urindrivende, stimulerende, fordøjelsesfremmende.
Anvendelse: Forstoppelse; kvalme og opkastningsfornemmelser; svimmelhed; artritis (ledbetændelse).

558. PEBER, ROSA (Schínus terebinthifólius)
Anvendte del: Frugten.
Forekomst: Brasilien.
Såkaldt rosa peber er ikke i familie med sort/hvid peber, men kommer fra en helt anden plante. Anvendes som krydderi.

559. PEBERMYNTE (Méntha piperíta)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Europa, Rusland, Nordamerika, Sydamerika, Nordafrika, Pakistan, Indien.
Mynte-slægten omfatter mange varianter, i Danmark kendes vand-mynte, eng-mynte, ager-mynte, grøn mynte, grå mynte, rundbladet mynte. Pebermynte er den mest anvendte af mynterne; af planten udvindes æteriske olier, der indeholder bl.a. mentol.
Aromatisk, appetitstimulerende, forhindrer brændende fornemmelser i maven, beroligende.
Anvendelse: Nervøs hjertebanken; fordøjelsesbesvær; tarmluft; diarré; søvnbesvær; smertefulde menstruationer.
Fås også som økologisk vare.
Se også Japansk Pebermynte præparater.

560. PEBERROD (Armorácia rusticána)
Forekomst: Europa, USA.
Stimulerende, vanddrivende, sennepsolierne i peberrod er bakteriedræbende.
Anvendelse: Ødemer; gigt og reuma; fordøjelsesforstyrrelser; vanskeligt helende sår.
Peberrod-eddike kan bruges mod fregner og leverpletter.

561. PERIKON/PERIKUM (Hypéricum perforátum)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien, Nordafrika.
Anvendelse: Depressioner, nervøsitet; diarré; dysenteri (blodgang); fordøjelsesbesvær; lever- og galdesygdomme; urinvejslidelser; sengevædning hos børn.
Indeholder stoffet hypericin, der er photosensibiliserende i større mængder.
Perikon er en farveplante, der giver brunlige farvenuancer.
Fås også som urtekapsel (Phyto Perikon kapsler; se desuden Optimal kapsler).

562. PERSILLE (Petroselínum horténse)
Medicinske/anvendte del: Urten.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Indien, Nordamerika.
Persille er rig på jern, klorofyl og caroten, bruges som vanddrivende og mavestyrkende middel, en stærk basedannende faktor.
Anvendelse: Blærelidelser; urinvejslidelser; ødemer; mineralmangel.
Samme indikationer gælder for persillefrø og -rod.
Fås også som urtekapsel.

PESTILENSURT, se HESTEHOV

PETASITES, se HESTEHOV

563. PILEBARK (Sálix álba)
Forekomst: Europa, Nordasien, Nordamerika.
Indeholder bl.a. salicin, der har en smertedæmpende effekt; desuden urin- og urinsyredrivende, sammentrækkende og febersænkende.
Anvendelse: Reumatiske lidelser; blødninger og blodhoste; influenzafeber.

PILEROD, se ARROW-ROOT

564. PILEURT, VEJ- (Polýgonum aviculáre)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: I alle verdensdele.
Blodstandsende, adstringerende (sammentrækkende), vanddrivende, støttemiddel i lungeterapien.
Anvendelse: Gigt og reuma; dårligt helende sår; diarré; blødninger.
Vejpileurt er en farveurt, der giver svagt gule farvenuancer.

565. PIMPINELLEROD (Pimpinélla saxífraga)
Forekomst: Mellem- og Sydøsteuropa.
Betændelsesbekæmpende, fordøjelsesfremmende, sveddrivende.
Anvendelse: Halsbetændelse; betændelse i svælg og strube; bronkitis; stenlidelser; gigt.

566. PISCIDIABARK (Piscídia erythrína)
Forekomst: Tropisk Amerika, Mexico, Vestindien, nordlige Sydamerika.
Beroligende, søvndyssende, sved- og vanddrivende.
Anvendelse: Smerter; kighoste; menstruationsbesvær.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

PIZZAKRYDDERI, ØKOLOGISK
Oregano, basilikum, rosmarin og timian

567. POKKENHOLT (Guáiacum officinále)
Medicinske del: Træet.
Forekomst: Mellem- og Sydamerika.
Stofskiftemiddel, vand- og sveddrivende, fremmer spytsekretionen; anvendes i mundplejemidler.
Anvendelse: Gigt; urinsur gigt.

568. POLEJMYNTE (Méntha pulégium)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Middelhavsområdet, Lilleasien, Nord- og Sydamerika.
Anvendes ved lever- og galdesygdomme, beroligende; bruges i folkemedicinen som pebermynte (se denne).

569. POMERANS (Cítrus aurántium amára)
Anvendte del: Frugt og skal.
Forekomst: Italien.
Anvendes i marmelade-, likør- og bagværksfremstillingen.
Anvendelse: Pomeransskaller (tørrede) og pomeransblade bruges som smagsfaktor, f.eks. ved fremstillingen af bittere.

570. POPPELSKUD (Pópulus nígra)
Forekomst: Hjemmehørende i Himalaya, dyrkes i Mellem- og Østeuropa.
Sænker blodurinsyren og fremmer udskillelsen af urinsyre, vand- og sveddrivende.
Anvendelse: Ledegigt; urinvejslidelser.

571. POTENSTRÆ (Liriósma ováta)
Medicinske del: Træet og roden.
Forekomst: Brasilien.
Regnes i Brasilien for at være et potensstyrkende middel.

POTENTILLA, se GÅSEPOTENTIL

PRIMULABLOMST, se KODRIVERBLOMST

PRIMULAROD, se KODRIVERROD

572. PYRETHRUM (Tanacétum cinerariifolium)
Anvendelse: Kaldes også dalmatinisk insektblomst, anvendes til insektbekæmpelse; ikke til indtagelse.

573. PÆONBLOMST/ROD/BONDEROSE (Paéonia officinális)
Forekomst: Europa, især Balkan og Middelhavslandene, Central- og Østasien.
Anvendelse: Roden mest virksom; krampeløsende; i folkemedicinen brugt mod gigt, astma og kramper.

574. RABARBERROD (Rhéum palmátum)
Forekomst: I Europa dyrkes forskellige rabarber-arter.
Mildt afførende.
Anvendelse: Fordøjelsestræthed; tarmkatar; diarré.
Anvendes sparsomt.

575. RATANIEROD (Kraméria triándra)
Forekomst: Sydamerika.
Anvendelse: Adstringerende (sammentrækkende), middel mod diarré.

576. REGNFANG (Tanacétum vulgáre)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Balkan, Rusland, Nordasien, Nordamerika.
Anvendelse: Orm; migræne og neuralgier.
Anvendes sparsomt, bør ikke anvendes af gravide.
Regnfang er en farveplante, der giver gule farvenuancer.

ROMERSK KAMILLE, se KAMILLE, ROMERSK

577. ROOIBUSH THE (Asplálatus contaminátus)
Anvendte del: Fermenterede unge skud og blade.
Forekomst: Sydafrika.
Nydelsesthe, ingen koffein, ingen saponiner, ca. 3% garvesyre, vitamin C.

578. ROSENKNOPPER (Rósa gállica)
Forekomst: Europa, Nordafrika, Asien, Amerika.
Anvendelse: Adstringerende (sammentrækkende); kan derfor bruges mod diarré, ellers anvendt i theblandinger.

579. ROSMARIN (Rosmarínus officinális)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Middelhavsområdet, Krim, Kaukasus, Mexico.
Krampeløsende, virksom ved smerter i fordøjelseskanalen, anvendes ved astmakriser; leverstyrkende og generelt stimulerende.
Anvendelse: Kolik, indvoldssmerter, oppustethed, mavepine; nedsat leverfunktion, forstoppelse; bronkitis, hoste, astmakramper.
Anvendes sparsomt.
Fås også som økologisk vare.

ROSMARIN, VILD, se SUMPPORST

580. RUDE (Rúta graveólens)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika, Krim.
Fordøjelsesstimulerende, urindrivende, anvendes ved kredsløbsforstyrrelser, for højt blodtryk, uregelmæssig og smertefuld menstruation, galdesygdomme, hovedpine og svimmelhed.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

581. RUSSISK ROD (Eleuthorocóccus senticósus)
Forekomst: Sibirien.
Også kaldet sibirisk ginseng; adaptogen (stress-modvirkende), styrkende og stimulerende.

582. RØDKLØVERBLOMST (Trifólium praténse)
Forekomst: Europa.
Slimløsende, vanddrivende.
Anvendelse: Kighoste; gigt; betændte sår, bylder, forbrændinger (udvortes); kræft (i alternativ behandling).
Fås også som urtekapsel.

RØDKNÆ, se SKOVSYRE

583. RØDTRÆ, BRASILIANSK (Lignum fernambuci)
Forekomst: Tropisk Amerika.
Anvendelse: Farvemiddel.

584. RØLLIKE (Achilléa millefólium)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordasien, Pakistan, Nordamerika.
Indeholder flavoner og er derfor krampeløsende for fordøjelses- og urinorganerne, samt en æterisk olie med betændelsesbekæmpende egenskaber.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær; mave/tarmkramper; kramper i urinvejene, smertefulde eller for små menstruationer.
Anvendes sparsomt.
Fås også i økologisk kvalitet og som urtekapsel.

585. RØNNEBÆR (Sórbus aucupária)
Forekomst: Europa, Nordafrika, Nordasien.
Anvendelse: Indeholder C-vitamin, virker mildt afførende og vanddrivende.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012