Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Spis ukrudt!

Haveejere kan roligt indstille kampen mod en stor del af ukrudtet. De kan spise sig fra det i stedet. Vi har været haven og den "vilde" natur rundt for at se på tilbud fra det gratis spisekammer.

Haveejere kan få hår så gråt som en kat om natten over alt det ukrudt, der vælder frem i haven på den tid af året, hvor man netop gerne vil være ude på den private "grønne plet". Men der er nu ikke grund til at tage det hele så tungt og bruge lugejern eller sprøjtemidler så flittigt. For meget af det kan spises (det sprøjtede går du naturligvis langt uden om), og det er oven i købet både sundt og gratis!

Også uden for haven træffes ukrudt af tilsvarende slags. Her skal man dog undgå at plukke spiseligt ukrudt i vejgrøfter, da det dels kan være sprøjtet, og dels have et højt indhold af bly, der bl. a. stammer fra bilernes udstødningsgas. Derfor bør du dykke lidt ind i naturen og samle det spiselige ukrudt. Så kan du jo meget passende nyde den smukke natur samtidig ...

Hvad er det så for ukrudt, der kan spises med sundhedsgevinst? Ja, mulighederne er talrige, men her vil vi koncentrere os om nogle stykker af dem og opfordre dig til at læse videre i nogle af de mange specialværker, som er udkommet. Mælkebøtten, som jo alle kender af udseende, er meget populær - kulinarisk set - og der er flere måder at tilberede den på. ja, den er så værdsat nogle steder i verden, at den ligefrem er blevet forædlet og anbragt på listen over specialiteter i delikatesseforretningerne. Det gælder bl. a. i Frankrig. Det har også påvirket prisen - det har vi endnu tilgode herhjemme.

Mælkebøttesalat (4 personer)
1 litermål unge mælkebøtteblade
2 æg
3/4 dl solsikkeolie
1/4 dl vineddike
½-1 tsk stærk, lys sennep
peber
250 g osteterninger

De samler først 1 litermål mælkebøtteblade i haven eller på en mark. Det skal helst være unge blade, da de smager bedst. Det vil sige, at indsamlingen skal foregå i april-maj-juni måned. De skæres af med f. eks. en lommekniv og skal være 6-7 cm lange. Der må gerne følge rod med, så får du samtidig renset f. eks. græsplænen for ukrudt. Roden skæres dog fra, og bladene renses. Æggene hårdkoges, moses, og De laver derpå en vinaigrette af: 3 dele solsikkeolie og 1 del vineddike, som tilsættes stærk lys sennep og peber. Æggemosen kommes i vinaigretten, hvori man vender mælkebøttebladene. Til sidste hældes osterterningerne over salaten.

Mælkebøtten kan også bruges som kaffeerstatning, og den er garanteret koffeinfri, tilføjer denne driks tro tilhængere. De hævder endda, at smagen minder om kaffens.

Hvis man vil vove forsøget, skal man grave mælkebøttens rødder op om efteråret, når de har nået deres maksimale størrelse, og rense dem grundigt. Derefter tørres de i solens varme stråler og ristes senere i ovnen. De skal være sprøde. De males groft og bruges i øvrigt på samme måde som kaffe. Mælkebøtten bærer også andre navne som: løvetand og fandens mælkebøtte. Det sidste skyldes velsagtens fortvivlede haveejere, og den ublide navnetilføjelse kunne vel også godt gælde brændenælden, store nælde.

Når man brænder sig på den i haven, eller hvor den nu findes, lyder der nok barske vendinger. Men smag på den i stedet, for den er egentlig ganske spændende, når den er tilberedt. Det skal lige tilføjes, at den myresyre fra nælden, som giver de brændende vabler på huden, mister sin virkning efter kogning.

Brændenældesuppe (4 personer)
1 litermål brændenældeskud, eller 3 spsk brændenældemel
1 liter vand
salt
35 g smør
35 g mel
salt og peber
½ liter mælk

Inden du går ud og samler store nælde, skal du vide, at brændenælder til spisning ikke bør samles senere end i juni, efter den tid bliver bladene grove og bitre.

Vi kan kort præsentere stor nælde: planten er mellem 60 cm og 1 meter høj og har matgrønne, tilspidsede savtakkede blade, besat med brændehår. Findes bl. a. i skove.

De indsamler skuddene - husk handsker - på omkring 10 centimeters længde, og inden kogning fjernes stilkene, de er seje, og bladene vaskes grundigt. Nælderne koges i letsaltet vand i godt 20 minutter, hvorefter de pureres i en blender. Derefter laves en opbagning af smør, mel samt lidt salt og peber. Der lukkes for blusset og tilsættes mælk, men langsomt, da det ellers vil "klumpe". Lad det koge op, mens du rører rendt, og derpå simre i godt 5 minutter. Nu blandes de purerede nælder i.

Du kan evt. servere smørristede brødterninger til.

Nælden har tidligere været dyrket i Skandinavien, og da udnyttedes den i en grad, der godt kan interessere i en sparetid. Stilkenes grove fibre blev vævet til stoffer, og bladene blev spist.

Inden den tid havde man nogle steder et mere alvorligt forhold til nælden, idet den blev betragtet som hellig. Det havde måske sammenhæng med, at den ansås for at kunne helbrede nogle af datidens sygdomme.

Burresalat
Mange er tit kommet hjem fra skovturen uden at have mærket burren, liden burre, på tøjet. Og måske uden at vide, de havde en lille "madpakke" på ryggen.

Liden burre er en 40-80 cm grågrøn plante med blegrøde blomster.

Det, der bruges, er de unge bladstilke. De bryder frem i maj. Stilkene skæres i stykker hver på omkring 5 centimeter, og skindet fjernes. Tilbage bliver stokken, som kan anvendes hakket i salat eller kan koges og serveres med smør.

Der er lang tradition for at spise af de gaver, som naturen giver os. Gaverne har været brugt og bruges på vidt forskellig måde. Nogle af dem anses for at kunne helbrede sygdomme. Det hedder f.eks. et sted om glat vejbred: "Kogt med Maj Måneds Smør og spist bevirker planten en god fordøjelse og læger, hvad der er knust eller stødt i Mennesket". Og skulle synet og sindet skærpes, blev der også tilført morgenfrue eller tagetesblomst.

Skvalderkål er en 30-80 cm høj plante med hvide blomsterskærme og tredelte blade med savtakker. Findes bl. a. i haver og skove.

Skvalderkål til kød
Skvalderkål samler du i juni, og den kan koges akkurat som spinat og serveres som tilbehør til f. eks. kød.

Burresnerre i suppen
Burresnerre er en meterlang grøn klatreplante med ru og smudsigt hvide blade. Den har frugter med krogbørster. Findes i haver, ved gærder og i krat.

Stænglerne, men ikke blomster og frugter, kan koges og spises sammen med kød eller bruges som ingrediens i suppe. Hertil bruges de helt unge skud, som fås i maj.

Meget ukrudt er særdeles vanskeligt at have med at gøre - navnlig for dem, der gerne vil bekæmpe det. Det skyldes for visse af arternes vedkommende, at de tidligere har været kulturplanter og derfor er fremavlet på en måde, der har givet dem størst mulig modstandskraft. Nu kan vi spise os fra det hele, selv om mængden af ukrudt nok er større end appetitten - endnu da - men det kan absolut anbefales at prøve en "ukrudtsdag". Prøv at skrive det på familiens middagsplan eller lignende og se, hvad der sker. Hvem ved, måske får du roser snarere end tidsler.

Inden du går ud og samler ukrudt i bunke for at eksperimentere kulinarisk med det, er det klogt at bevæbne sig med en flora, for noget ukrudt kan jo ikke spises..

Skulle al den rolige tale om ukrudt give dig urolige stunder, kan valmuer anbefales. Den har i følge et gammelt skrift: "Den Dyd, at hvis Planten stødes og blandes med Mælk og Havremel og derefter gjort til Vælling og spist om Morgenen i tre Dage hjælpe Planten Personen, der ikke kan sove".

Kilde: Mad & Opskrifter, juni 1975

Læs også:
Natur-Drogeriets naturrene brændenældemel

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012