Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Intelligens

Man KAN faktisk godt lære en gammel cirkushest nye numre. Sunde og raske 75-85-årige kan lære nye sprog lige så hurtigt som gymnasieelever, men begge grupper lærer langsommere end små børn, siger den britiske gerontolog Alex Comfort, M.D. Medmindre hjernen er beskadiget af sygdom, eller blodforsyningen er blokeret, "vil den ikke skrumpe, gå til grunde eller blive dårligere."

Men som alt andet, der har med kroppen at gøre, så skal hjernen motioneres - ellers svinder den. "Hjernen er som en muskel - den skal røres", siger forfatteren I. F. Stone, som i en alder af 76 var opslugt af at studere græsk sprog og kultur. Dyreforsøg har underbygget denne iagttagelse. Neuroanatomikeren Marion Diamond, M.D., fra University of California har påvist, at rotter, som er opvokset i et "beriget miljø" - store bure med andre rotter og masser af legetøj - har tungere og mere kemisk aktive hjerner end rotter, som voksede op alene i et "fattigt" miljø (lille bur uden legetøj).

Fysisk udfoldelse kan også være med til at holde hjernen skarp. Reaktionstid, korttidshukommelse og evnen til at ræsonnere blev forbedret blandt en gruppe af ældre mennesker med dårlig kondition, som fulgte et fire-måneders program med gåture. Robert O. Ruhling, Ph.D., fra University of Utah, og Robert E. Dustman, Ph.D., fra Salt Lake City Veterans Administration Hospital, inddelte deres forsøgsdeltagere (i alderen 55 til 70 år) i tre grupper: En gruppe foretog friske, aerobe gåture; en anden gruppe udførte stødvise øvelser i form af vægtløftning og armbøjninger - og den tredje gruppe motionerede slet ikke. De anvendte tests, som undersøgte otte forskellige mentale aspekter, og her viste det sig, at forbedringerne nøje fulgte den aerobe kondition: Gruppen, der gik tur, forbedrede sig på seks områder, vægtgruppen på ét område, og der var ingen forbedringer at spore i den gruppe, der slet ikke dyrkede motion.

"De forbedringer, vi kunne iagttage blandt gåtursdeltagerne, var meget iøjnefaldende - mere end jeg havde forventet", siger Dr. Dustman til Prevention. "Det mest sandsynlige er, at nøglen ligger i øget ilt til hjernen".

Læs også:
B-vitaminer har betydning for ældres hukommelse
Vitamin E mod hukommelsessvigt?
Lecithin granulat - videnskabeligt nyt
Ginkgo biloba – har du glemt det?
Ginkgo skulle gøres farlig!
Brug trygt Ginkgo biloba
Overlæge forsvarer Ginkgo biloba
Alzheimers - risikofaktor: usund levevis
Kviksølv mere farligt end antaget
Gotu-Kola virker selv på elefanter

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012