Chondroitin er mere virksomt end glucosamin

Chondroitin er et vigtigt glycosaminoglycan (GAG), som produceres og fordøjes af de ledbruskceller, som kaldes chondrocytter. To meta-analyser har gennemgået virkningen af chondroitinsulfat på slidgigt i knæ og hofte. Det tilskud, der blev anvendt i de analyserede undersøgelser, lå på 1.200 mg/pr. dag i gennemsnit.

Den første meta-analyse omfattede syv dobbeltblind, placebo-kontrollerede forsøg af over fire ugers varighed. Forsøgene blev anset for at have et positivt resultat, hvis forbedringen i smerteniveau og ledbevægelighed lå på min. 25% for chondroitin-gruppen i forhold til placebo-gruppen. Analyserne påviste en forbedring på 40,2%.

Den anden meta-analayse gennemgik fire randomiserede, dobbeltblind, placebo-kontrollerede chondroitinsulfat-undersøgelser af i alt 227 patienter. Man iagttog et fald i smerteniveauet og en forøgelse af ledbevægeligheden på i gennemsnit 50% blandt de deltagere, der fik chondroitinsulfat, i forhold til placebo-gruppen. Denne forbedring indtraf efter 60 dages behandling - og effekten aftog ikke i løbet af undersøgelserne (som strakte sig over 150-180 dage).

I modsætning til glucosaminsulfat, som er meget letoptageligt, er chondroitinsulfatmolekylet for stort til, at det kan optages i hel form gennem tarmvæggen, ind i blodbanen og derfra videre til leddene. Og når molekylet er for stort til at gå intakt gennem tarmvæggen, er den biologiske tilgængelighed begrænset til de tarmvægsceller, som det er i direkte kontakt med, og muligheden for at trænge igennem til blod og led er dermed ikke særlig stor. Men den er dog til stede - som det også er blevet påvist i et italiensk forsøg med dyr og et enkelt menneske, som fik 800 mg radioaktivt chondroitinsulfat.

Man fandt radioaktivitet i blodet, hvilket tyder på, at nogle komponenter i det store molekyle, som indeholdt radioaktiviteten, rent faktisk blev optaget i kroppen. Modsat har en schweizisk undersøgelse ikke vist nogen ændringer i glycosaminoglycan-niveauet i blod og led efter oral indgivelse af chondroitin.

Det ser ud til, at chondroitin-molekylet allerede i mavesækken skal nedbrydes til dets biokemiske komponenter, for at det kan komme ind i blodbanen og leddene. Man kan derfor konkludere, at de kliniske resultater, man har opnået med chondroitinsulfat, skyldes den indirekte virkning, som dets nedbrudte stoffer, f.eks. glucosaminsulfat, har i kroppen.

Men på trods af spørgsmålene om molekylestørrelse og biologisk tilgængelighed har chondroitin vist sig at være effektivt. Faktisk viser en meta-analyse, som blev offentliggjort 15. marts 2000 i Journal of the American Medical Association, at chondroitin i gennemsnit har næsten 60% større virkning end glucosamin.

Referencer:
Deal CL, Moskowitz RW. Nutraceuticals as therapeutic agents in osteoarthritis. The role of glucosamine, chondroitin sulfate, and collagen hydrolysate. Rhem Dis North Am 1999;25:379-95.
Conte A, et al. Biochemical and pharmachokinetic aspects of oral treatment with chondroitin sulfate. Arzheim Forsch 1995;45:918-25.
Baici A, et al. Analysis of glycosaminoglycans in human serum after oral administration of chondroitin sulfate. Rheumatology Int 1992;12:81-8.
McAlindon TE, et al. Glucosamine and chondroitin for treatment of osteoarthritis: a systematic quality assessment and meta-analyses. JAMA 15. marts 2000;283(11):1469-75.

Health News 2005