Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kvalitetskontrol af læger ønskes

Af professor i folkesundhed Lone Scocozza

Lægeprofessionen har igennem århundreder været beskyttet mod ekstern kontrol. Allerede i 1700-tallet indgik de aftaler med staten, der bevirkede, at de fik monopol på behandling af "indre" sygdomme, mens barbererne eller bardskærerne, som de hed dengang, fortsat fik tilladelse til at tage sig af de "ydre" sygdomme.

Men efterhånden som lægerne fik etableret sig som profession, fik de foruden en udvidelse af deres monopol på behandling af alle sygdomme også statens godkendelse af, at de var fritaget for ekstern kontrol.

Argumentet for denne selvjustits var, at professionens faglige udøvelse er baseret på en viden af esoterisk karakter, hvorfor udenforstående ikke er i stand til at kontrollere deres kvalifikationer. Denne kontrol blev herefter henlagt til professionens egne tilsynsmyndigheder, som i dag består af bl.a. embedslæger og sundhedsstyrelse.

Relationen mellem læge og patient er, i modsætning til så tunge andre relationer mellem "sælger" og "køber", et lukket system, hvor patienterne ikke har så mange muligheder for sammenligne med kvaliteten af andre udbud – f.eks. ved at udveksle erfaringer med andre patienter og på denne baggrund foretage et kvalifiteret valg. Imidlertid har den samfundsmæssige udvikling bevæget sig et stykke bort fra denne beskyttelse af professionsinteresser. Patientorganisationer i USA har dannet forbillede for patienters krav om adgang til databaser, hvor man kan indhente oplysninger om lægernes kvalifikationer bl.a. målt på fejl og mangler ved behandlingerne.

I Danmark har man indtil videre begrænset denne adgang til indsigt med udvalgte hospitalsafdelingers resultater af operationer mv. Heller ikke Patientklagenævnets "næser" til sundhedspersonalet er tilgængelige, således at man kan identificere de pågældende.

Nu har sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremsat forslag om, at det skal være slut med denne lukkethed. Også patientforeninger har været på banen og påpeget, hvor slappe tilsynsmyndighederne er, når det drejer sig om indgriben over for læger, der har fået gentagne påtaler fra Patientklagenævnet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at en påtale fra nævnet ingen konsekvenser får for de involverede. Argumentet er, at selve påtalen er af en så psykisk belastende karakter for de involverede, at denne "straf" er tilstrækkelig.

Lægeforeningen har svaret igen med trusler om, at man vil trække sig ud af Patientklagenævnet, hvis "næserne" skal være offentligt tilgængelige. Hvis det går som det plejer, når Lægeforeningen søger at trumfe deres interesser igennem, er der en risiko for, at sundhedsministeren må give sig. Spørgsmålet er, om han har tilstrækkelig råstyrke til at stå imod, ikke blot presset fra Lægeforeningen, men også presset fra sine embedsmænd, som har tradition for at efterkomme Lægeforeningens ønsker.

Man må imidlertid håbe, at folketingsmedlemmer, patientorganisationer og fremsynede personer inden for professionens egne række gør det muligt for patienter også i Danmark at foretage kvalificerede valg. Dette vil uden tvivl også øge kvaliteten i sundhedsvæsenet, hvor de seneste opgørelser viser, at forskellene mellem sygehusenes resultater er så markante, at man ville have lukket nogle af dem, hvis det f.eks. drejede sig om forarbejdning og salg af fødevarer.

22.03.2005.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012