Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægers ytringsfrihed angribes

I debatbogen Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise anklager fire overlger topembedsmændene på sygehusene for at gå så meget op i det driftsøkonomiske og i deres egen karriere, at de bevidst kvæler lægernes ytringsfrihed. Budgetter skal holdes, og overlægerne skal være loyale og holde kæft såvel indadtil som udadtil samt opadtil. Hvis en overlæge alligevel formaster sig til at kritisere forhold på sygehuset eller på afdelingen bliver han kaldt til »kammeratlig samtale« hos sygehusledelsen, han bliver fyret eller han forfølges.

Overlægerne anfører, at danske sygehuse er monopolinstitutioner, som ikke behøver at interessere sig synderligt for kunderne - patienterne - for der er ingen konkurrenter, der kan hugge dem. Men for at vurdere om danske sygehuse ikke kun har en stærk, men også en dygtig ledelse, kan man sammenligne med andre landes middellevetid, mener overlæge Niels Høiby.

I 1968 lå Danmark på en 4. plads i verden - i 2001 blev det til en 30. plads, og Niels Høiby påpeger: »132.355 danskere er døde i tiden 1980-1999, som ikke ville være døde, hvis vi havde haft samme middellevetid som svenskerne.«

Der er mange fjender i Råb op og sig stop! Der er de opportunistiske kolleger, som falder i ryggen eller falder fra, når stemningen bliver fare truende. Der er fagforeningen Den almindelige Danske Lægeforening, som stemples som konfliktsky og handlingslammet.

Regeringen nedsatte for et halvt år siden et udvalg, der skal vurdere, om der er behov for en yderligere lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed. Råb op og sig stop! har til formål at gøre politikerne opmærksomme på, at behovet er påtrængende, og at man af den grund har dannet græsrodsorganisationen Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed.

Men har overlægerne så ret i deres anklager? Har der i de tre omtalte sager været tale om brutalt magtmisbrug over for overlæger? Eller handlede det om, at overlægerne ville have flere penge, større afdelinger, flere ansatte, mere prestige?

Bogen giver ikke læserne noget klart svar, dertil er den desværre for ensidig, og den mangler at omtale nye og gerne ukendte sager, som kunne dokumentere, at DJØF'ernes knægtelse af lægernes ytringsfrihed også finder sted i dag.

Bogen er imidlertid på sine egne præmisser rystende læsning, og den understreger i alvorligste grad nødvendigheden af en debat, der kan fortælle borgerne, hvor slet det står til med demokratiet og med forholdene på vores sygehuse. Vi fortjener et svar, så DJØF' ere, læger, overlæger, sygeplejersker, politikere og alle I andre, der ved noget: brug Grundlovens paragraf 77. Offentliggør jeres tanker!

Niels Høiby (red): Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise. 148 sider. 178,00 kr. Gyldendal.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012