Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge og kvaksalver – naturhelbredelse II

(fortsat):

1882. Jernbanestien 4-2, Frederiksberg. 24/4 44.
Jeg havde Eksem over det meste af Kroppen. Behandledes ½ Aar af Specialisten Dr. Hjalmar Petersen, Frederiksberggade 30. Det kostede en Masse Penge, jeg fik ny Medicin hver Gang, intet hjalp. Dr. P. udbrød: Jeg ved ærlig talt ikke, hvad De fejler, Hansen! Jeg fik saa heldigvis begyndte hos A. Hansen, som gjorde mig rask i Løbet af ½ Aar, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Senere har jeg anbefalet mange Patienter, lidende af forskellige Sygdomme. Det er gaaet dem ligesom mig.

Frode Hansen.

1910-1933. 34 Tilfælde af Gigt. 11 Ja! Her følger nogle Eksempler.

1915. Ridehusvej 12, Gentofte 25/3 1944.
Paa given Foranledning skal jeg udtale, at jeg for 2 Aar siden er bleven behandlet af Hr. Axel O. Hansen for Gigt og Mavekatarrh. Resultatet var fuldstændig Helbredelse. Igennem den Litteratur, som jeg har faaet fra Dr. Hansen, har jeg samtidig faaet Forstaaelsen af, hvorledes Levevisen bør være, og ved at følge disse Forskrifter befinder jeg mig langt bedre end Tilfældet var, før jeg kom under Behandling.

J. E. Olesen, Direktør.

1918. Flensborggade 53-3, København. 20/9 43.
Har lidt af Gigt i Haandled og Bækken. Lægehjælp i 11/L Aar, faaet Massagebehandling og Tabletter uden mindste Resultat. Har gennemgaaet Kur hos A. Hansen fra 11/9 42 til 30/9 43. Jeg føler, at Behandlingen i alle Maader har hjulpet godt, trods det at jeg ikke har kunnet holde den paabudte Hvile og Ro, og jeg er befriet for at være blevet et fuldstændigt Vrag.

Oscar Theil, fhv. Gartner.

1919. Enghave vej 209-2, København. 18/10 43.
Hr. Dr. Axel Olsen! Undertegnede har lidt af Gigt, daarlige Nerver, daarlige Nyrer og Forstoppelse. Gigten har plaget mig i 25 Aar, og jeg har søgt flere Læger og mange forskellige Behandlinger, men uden Resultat. Efter at have påbegyndt en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O. Hansen, Marts 1942, kunde jeg allerede efter 3 Maaneders Forløb mærke betydelig Bedring, og efter y, Aars Behandling var jeg fuldstændig rask. - Efter dette gode Resultat har det været mig en Glæde at kunne anbefale Dr. Hansen til Bekendte. Det er morsomt at høre disse Mennesker udtrykke deres Glæde over den naturopatiske Kur, baade hos dem, der er helbredte, og hos dem, der kan mærke en fremadskridende Bedring.

J. Olsen, Dameskræderinde.

1920. Herunder modtaget følgende 2 Skrivelser: Nr. 1. Emdrupvej 18, Fredensborg. 28/9 43.
Undertegnede, der har lidt af Flyvegigt med deformerende Hæle, der skyldes Tarmtræghed og tilslimede Nyrer, har gennemgaaet naturopatisk Kur hos Dr. A. Hansen fra 24/6 1942 til omtrent samme Tid i 1943, altsaa ca. et Aar. Jeg har siden været og er nu saa rask, som jeg ikke har været i flere Aar, hvad jeg maa tilskrive den Kur, jeg har gennemgaaet. Behandlingen har været Urter, Bade og Diætkure.
Jeg har gennemgaaet grundig Diagnose, hvoriblandt Øjendiagnose. Jeg var ganske forbavset over, at Dr. Hansen gennem Øjendiagnosen ikke alene med stor Sikkerhed kunde paavise Aarsagerne til Sygdommen, men ogsaa konstatere et Ar i Maven, som jeg havde haft for over 20 Aar siden. Endvidere har jeg gennem denne Kur faaet Indblik og Undervisning i sund Levevis, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig, saa ikke alene min Arbejdsevne er tiltaget, men hele mit Velbefindende og dermed mit Syn paa Livet i Almindelighed forbedret og højnet, og jeg vil gerne have Lov til her at udtrykke min Taknemmelighed overfor Hr. Dr. Axel Hansen.

Schou Pedersen, Gartner.

Nr. 2. Fredensborg. 24/4 44.
Modtaget Deres Skrivelse af 15. ds. Det glæder mig at høre, at De har allieret Dem med Dr. Hindhede, for hvem jeg iøvrigt nærer den største Agtelse og Sympati og haaber paa et godt Resultat derfra.
Den Anbefaling, jeg sendte Dem ifjor, maa De gerne overlade Dr. Hindhede til bedste Anvendelse for de fælles Interesser, som jo egentlig angaar os alle.
Som foran nævnt har jeg kun søgt Læge i ringe Grad. Han ordinerede nogle Tabletter til at drive Sveden ud, hvad de ogsaa gjorde. Jeg har kun aflagt Besøg 2 Gange, saa jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt han kunde have helbredet mig eller ej. I øvrigt henviser jeg til mine Udtalelser i Anbefalingen.
Jeg ønsker Dem Held og Lykke i Deres Bestræbelser for at vinde Ligestilling med andre Læger, som De absolut maa have Krav paa og dermed til Gavn for mange syge Mennesker.

Venlig Hilsen Schou Pedersen.

Som Undtagelse har jeg gengivet disse 2 Skrivelser udførligt. Lignende »morsomme« om Øjendiagnose, Prisen af min Ringhed osv. osv. findes i mange af de andre Skrivelser, men er udeladte, som værende uden Interesse.

1922. Bernstorffsvej, Hellerup.
Jeg har lidt af Lændegigt, Bensmerter, Mave- og Tyktarmkatarrh og Øjenbetændelse. Har søgt flere Læger, bl. a. Dr. O. Blegvad og Dr. H. Ehlers. Medicin og Piller i aarevis uden Resultat. Kur hos A. Hansen fra 18/9 41 til 1/142 og er blevet helbredet.

Børge Velerius, Bagermester.

1923. Grundtvigs Alle 19, Vordingborg. 27/4 1937.
Hr. Hansen, Lys- og Kurbadeanstalten, Næstved. Jeg gennemgik en Kur hos Dem i Vinteren 1935-36. Jeg var da i mit 71. Aar og saa lidende af Gigt i Ryg og Lænd, at jeg kun ved Støtte kunde bevæge mig. Efter nogen Tid bedredes min Tilstand, saa at jeg ved Kurens Afslutning var fuldstændig befriet for mine Lidelser, og dette Befindende har holdt sig, saa jeg ingen Gigt har mærket siden.
I Skrivelse af 24/4 44, hvor der siges Ja til Offentliggørelse, oplyses, at han før havde været behandlet af Dr. Lundstein, Langø, der udtalte, at Ro og Varme var de eneste Midler, Lægerne kendte.

J. Rasmussen.

1924. Tscherningsalle 7, Valby. 6/9 37 (nu Stenløsevej 80. Brh.) Jeg er 65 Aar og har fra Ungdommen lidt af Gigt. I over 25 Aar har jeg brugt Piller for Afføring, som Følge deraf for højt Blodtryk. Jeg har brugt mange forskellige Midler, men uden nævneværdig Bedring.

I 5 Maaneder har jeg fulgt Hr. Hansens Kurmetode, der hurtigt gav mig en mærkbar Lindring i mine Smerter og Stivhed. Min Tarm virker normalt, og mit Blodtryk er gaaet ned til 140, hvilket jeg med Glæde og Tak bevidner.

Martine Larsen, Husmoder.

1927. Vestmannagade 6, København. 10/10 43 og 1/5 44.
Lange Skrivelser, hvori omtales en Række Lidelser: Smerter i Hoved og Skuldre, Svimmelhed osv. Søgte Dr. Dederling og Thomas Olesen, men ingen af deres Medikamenter hjalp. Gik saa til A. Hansen. »Efter 14 Dages Behandling følte jeg mig meget bedre, efter et halvt Aars Tid 10 Aar yngre, da der var gaaet et Aar, begyndte jeg at føle Livsglæde. Efter 2 Aar helt rask.

E. R. Sørensen, Damefrisørinde.

1930. Adelgade 106-4, København.
For nogle Aar siden var jeg længe sengeliggende paa Grund af Gigt i det ene Knæ. Blev behandlet af min Sygekasselæge, Fru H. Bast, som beordrede Salicyl, elastisk Bind uden Resultat. I lang Tid kunde jeg ikke klare mig uden Stok. Fra 30/6 38 til 1/2 39 kom jeg saa under Behandling af Dr. A. Hansen. Efter fan Dage kunde jeg gaa uden Stok og har aldrig behøvet den siden.

K. Jønsson, Kontorist.

1931. St. Merløse, den 2. Maj 1944.
Dr. Axel Hansen! I Henhold til Deres ærede Forespørgsel giver jeg hermed min fulde Tilladelse til at fremlægge min Anbefalingsskrivelse for Dr. Hindhede. For 3 Aar siden søgte jeg Dr. Bojesen, St. Merløse, som konstaterede begyndende Leddegigt. Han udleverede mig nogle Tabletter, som jeg imidlertid ikke kunde taale, og Sygdommen blev værre. Derefter henviste han mig til Ophold paa et Gigtsanatorium, men da jeg nødigt vilde paa et saadant, søgte jeg paa manges Opfordring Dr. Hansen og gennemgik hans Kure, der nu helt har helbredet mig.

Inger Petersen, Syerske.

1932. Englandsvej 47, Amager.
Har lidt af kronisk Leddegigt, har forsøgt Diatermi, Røntgenbehandling, Massage, Sanocrysin etc. uden Resultat. Søgte saa Dr. A. Hansen fra December 42 til Juni 43. Der er intet, der har hjulpet saa godt før. Bl. a. har jeg de sidste 10 Aar ikke kunnet bøje mig ned i Knæene, det kan jeg gøre nu. Jeg har saa godt som ikke behøvet Pulvere, siden jeg begyndte hos Hansen. De røde Prikker for Øjnene er fuldstændig holdt op, og jeg føler mig mange Gange bedre tilpas nu.

O. Hansen, Vognmand.

Det var altsaa de 11 Ja. Der er 23 andre Gigtpatienter med lignende gode Resultater. Jeg har Navnene, men maa ikke røbe dem.

2100-2109. 10 Tilfælde af Galdesten. 4 Ja.

For ikke at trætte for meget, vil jeg for de 3 kun anføre Navn paa Patient og den først behandlende Læge.

2100. Laura Rasmussen, Rygaardsalle 13, Hellerup. Intet Lægenavn.
2104. Frk. Julie Søskov, Danmarksgade 7, Odense. Dr. Otto Schumacher.
2105. Fru Julie Hagensted, Hovedvangen 15, Brønshøj. Dr. Verner Andersen, Borups Alle 178.
2108. Fru Astrid Bjerg Emborg, Ollerup Friskole. Dr. Bacher, Svendborg.

I Brev af 11/10 43 fra 2108 staar:
Jeg er nu 58 Aar. Har lidt af en Række Sygdomme og gennemgaaet flere Operationer, sidst i 1937 for Galdesten, hvorved Blæren blev fjernet. Efter en lang Rekonvalescenstid troede jeg mig rask.
Men ved Nytaar 1941 vendte Anfaldene tilbage. Jeg blev saa syg, at det i over ½ Aar var uvist, om jeg kunde leve. Der konstateredes Betændelse i Lever, Galdegang og Mavesæk. 4 Maaneders Ophold paa Sygehus forværrede kun Tilstanden, der tilsidst maatte betragtes som haabløs. Efter Forflytning til et vegetarisk Kursted (Raastrup) paabegyndtes en Behandling bestaaende i Urter, Omslag og Diætkure efter Axel Hansens Ordination uden forudgaaende Undersøgelse. Der indtraadte straks Bedring, som fortsattes trods gentagne Tilbagefald, til Betændelsen i Efteraaret 1942 var hævet. Der fulgte en lang Svaghedstilstand efter, men jeg er nu rask og kan arbejde, selv om jeg maa overholde visse Forsigtighedsregler i Overensstemmelse med Naturhelbredelsens Principper. Der er for alle, der har fulgt min Sygdom, ingen Tvivl om, at Dr. A. Hansen har reddet mit Liv paa et Tidspunkt, da den medicinske Lægevidenskab var kørt aldeles fast.

Astrid Bjerg Emborg.

Der følger nu 18 Anbefalinger fra Patienter, der har lidt af Sygdomme i Hjerte, Hjerne og Nervesystem, men da jeg mener, at det foregaaende kan være tilstrækkeligt, omtales de ikke her.

Axel O. Hansens egne Redegørelser.
Disse Anbefalinger er forkortede. Der fortælles som Regel om Øjendiagnoser, om Behandlingsmetoder og sluttes med varme Taksigelser og Haab om, at Brevet maa hjælpe med til at skaffe Hansen den ønskede Praksisret. Der sluttes med de sædvanlige Hilsner osv., osv., men alle disse ensformige Gentagelser er af Pladshensyn udeladte.

Den naturopatiske Forening med Redaktør Martin Larsen og Antikviteteshandler Meyer i Spidsen udgiver det naturopatiske Tidsskrift: Helbredelse. I Nr. 1 1944 gives en kort Oversigt over behandlede Patienter. I 6 Aar 12000, for Aaret 1943 3261. Herom skrives:

»Et godt lægeligt, naturopatisk Aarsresultat 1948«.

»Det bemærkes, at saa godt som alle har været kronisk lidende, der ikke har kunnet faa Hjælp af danske Læger eller Kvaksalvere.

Af disse 3261 er 80 pCt. helbredt, 4 pCt. i god Bedring, 4 pCt. af de sværest ramte er i meget langsom Bedring, knapt 4 pCt, har opgivet Kurene, fordi de var for strenge i deres Fordringer ernæringsmæssigt set, men de var i Bedring. Mindre en 1 pCt. eller knap 5 Promille, (15 Patienter), blev ikke bedre, fordi de kom for sent.«

Ja, dette lyder jo som rent Praleri og forekommer utroligt. Men det støttes jo unægteligt af den Kendsgerning, at skønt de danske Læger sikkert ivrigt har spejdet efter Patienter, der havde taget Skade af denne Kur, er dette endnu ikke lykkedes.

Som Eksempler citeres sammesteds Takkebreve og Anbefalinger fra 129 Patienter, behandlede for 22 forskellige Slags Sygdomme, bl. a. 10 for Kræft, 19 for Gigt, 35 for Mave- og Tarmsygdomme osv. Disse Takkebreve og Anbefalinger er dog anonyme, idet der kun er anført Forbogstaver og ingen Adresser. Da jeg mente, at dette ikke vilde give Læserne den fornødne Tillid, bad jeg Hansen om at faa en Række Historier med fuld Navn. Det fik jeg, og da jeg fandt dem af stor Værdi, bad jeg om Tilladelse til Offentliggørelse. Herpaa svarede dog kun en Brøkdel Ja. Det er disse Ja'er, der har dannet Grundlag for nærværende Beretning.

Om Kræft skrives S. 6 følgende:

»Mange af disse er en mikroskopisk undersøgelse«
»Vore Kræftpatienter er ogsaa sunde og raske efter de 5 å 6 Aar, der snart regnes for de obligate 5 Aar, hvor saa godt som 95 4 pCt. af alle danske Læger behandlede Kræftpatienter er døde.«

Dette lyder jo meget opmuntrende, men der er den Hage derved, at hos de mig tilsendte Ja-Historier var Kræftdiagnosen kun stillet af Hansen. Men hans Øjendiagnoser har Lægerne jo ingen Tillid til. Han paastaar, at han har 5 helbredte Patienter, hvor Kræftdiagnose forud er stillet pr. Mikroskop af Læger. Men desværre har endnu ingen af disse turdet give Tilladelse til at bruge Navn, fordi de frygtede deres Lægers Vrede og Foragt. Derfor er det, jeg ikke har omtalt de mig sendte Kræfthistorier. Hansen arbejder dog stadigt kraftigt for at faa Tilladelse, og jeg haaber, at det maa lykkes.

Ja, her staar altsaa 2 Mænd skarpt mod hinanden, en meget anset Læge og en »Kvaksalver«. Mogens Fenger er en meget anset Kirurg og Formand i Lægeforeningen. Jeg sætter stor Pris paa den Mand, han er sikkert af en udmærket Karakter og er, saavidt jeg ved, stærkt religiøs. Vi er enige i meget, vi tror ikke paa Øjendiagnose eller paa Homøopati. Axel Hansen er ogsaa religiøs, Adventist, gammel Ven af afdøde Carl Ottosen. I Lægernes Øjne er han en foragtet »Kvaksalver«. Vi er uenige i Teorier, men enige i Praksis. Jeg haaber nu, at Fenger og andre Kollegaer vil tage Spørgsmaalet op til grundig Undersøgelse. Af den Grund er det, at jeg har skaffet det nødvendige Materiale. Hvis saa Fenger finder, at de givne Oplysninger er paalidelige nok, nærer jeg den Tro til hans Karakter, at han vil indrømme de skæbnesvangre Fejltagelser, som Videnskaben har begaaet.

Ja, efter Studier og Erfaringen gennem en Menneskealder er jeg kommet til det Resultat, at de fleste af de kroniske Sygdomme, der udvikler sig i Livets kraftige Alder, skyldes fejl Ernæring, baseret paa de gamle Anskuelser om »kraftig« Kost. Derfor er Naturhelbredelse ved Hjælp af vegetabilsk Føde med stærk Indlæg af Raakost den eneste rigtige Vej. Se herom min Skildring i »Fuldkommen Sundhed« S. 226-,239. Jeg slutter der med at citere, hvad Departementchefen i det preussiske Ministerium, Dr. med. Leonhard Conti, under hvem Lægerne sorterer, udtalte for en stor Lægeforsamling den 23. August 1933:

»Her maa det indrømmes, at Lægerne i Almindelighed ikke har noget godt Rennome i Befolkningen. Der bestaar her en Tillidskrise, og derfor kan der under ingen Omstændigheder i den nærmeste Fremtid ventes noget Forbud mod Naturhelbredelse. Lægerne bør meget mere end hidtil give sig af med at føre Folket til Sundhed. Naturens Helbredelsesmidler: Lys, Luft, Sol og Ernæring maa studeres bedre. Videnskaben maa langt mere end hidtil - endskønt der er sket en forhaabningsfuld Begyndelse - vende sig mod denne Opgave. Naturhelbredelse er ikke noget, der skal bekæmpes, tværtimod. Lægerne skal her gaa i Lære hos Naturhelbrederne og tage op, hvad der er godt. Det er netop den Omstændighed, at Lægerne har overladt de naturlige Helbredelsesmidler til Naturhelbrederne, der har givet disse en saa stor Magt. Hvis Lægerne selv studerede disse naturlige Helbredelsesmidler og anvendte dem paa sig selv, vilde de naa op paa en ny Levestandard, hvorved de kunde naa til den Førerstilling i sundhedsmæssig Levevis, hvortil de er forudbestemte. Naar denne Omstilling er gennemført, bliver der ingen Plads til Kvaksalvere«.

Hvorlænge vil det vare, før Chefen for den danske Sundhedsstyrelse, Medicinaldirektør Dr. med. Johs. Frandsen, udtaler sig paa samme Maade?

Ja, i Dresden har den tyske Regering opført et stort Sygehus med Klinik for Naturhelbredelse, ledet af Dr. med. Brauchle, en Meningsfælle af mig. - Se nærmere i 45. Ber., S. 17. - Her gives Hundreder af unge Læger Kursus i Naturhelbredelse. Som yderligere Bevis paa, hvorlangt man nu er fremme i vort Naboland, kan jeg henvise til Rigssundhedsstyrelsens Maanedsskrift: »Die Ernährung«, Bind 8, Hefte 3, hvor Professor Dr. Karl Kotschau, Nürnberg, i en Artikel med Titel:

Vollernährung als Voraussetzung des Gesundheitsführung« skriver følgende:

Man bruger hos Patienter med Mave- og Tarmsygdomme langvarige Skaanediæter. Dette er en Fejl. Mave- og Tarmmuskler trænger til Motion, hvis de ikke skal forfalde. En saadan Øvelse med tilsvarende Helbredelse kan kun naas gennem Grovkost, særligt med rigelig Raakost og Fuldkornsbrød. Dette er min Erfaring gennem mange Aar ved Behandling af forskellige Mave- og Tarmlidelser, særligt Mavesaar.

Øvelse af Kirtelvirksomheden opnaas ved Krydderurter og The, fremstillet af grønne Blade. Her gælder det om at sætte ind i god Tid. Bedst er det at følge det gamle Ord: Forebyggelse er bedre end Helbredelse.

Af lige saa stor Betydning netop i vor Tid er Kaloriespørgsmaalet. Ved Behandling af Sukkersyge har jeg kunnet vise, at det ikke beror saa meget paa Kalorierne som paa den rigtige fuldgyldige Sammensætning for at kunne nedsætte Kalorietallet. Det er i hvert Fald forbavsende at se, at syge, der har en Fastekur bag sig, ofte er i Stand til paa overraskende Maade at klare sig paa ren Raakost, endskønt det reducerede Kalorietal ligger under, hvad man ellers anser for nødvendigt til Opretholdelse af Vægten. Vi har lagt Mærke hertil navnligt hos de Tykke, som efter en Fastekur ønsker, at Legemsvægten ikke stiger videre. De behøver kun en temmelig knap Raakost for at opnaa dette.

Saasnart man giver blot et ringe Tillæg, stiger ikke sjældent Vægten, hvilket er Tegn paa, at de faar for rigeligt med Kalorier, endskønt dette ikke skulde være Tilfældet efter hidtil gældende Maalestok.

Det er ikke saa underligt, at Folk, der lever paa ensidig Mangelkost, behøver et større Antal Kalorier end paa fuldværdig Føde. Thi efter Abderhalden og Thomas gælder ogsaa for Føde Liebigs Minimumslov, det vil sige, at Fødebehovet retter sig efter de Bestanddele, der er tilstede i mindst Mængde. Mangelnæring tvinger altsaa Mennesker til forøget Kalorieforbrug for paa denne Maade at faa nok af de Varer, der er tilstede i de smaa Mængder. Paa denne Vis forklares det Forhold, at det er muligt paa fuldværdig Kost plus Fuldkornsbrød at klare sig med et mindre Antal Kalorier end paa Mangelkost. Jeg har kunnet vise paa et særligt nøje iagttaget sukkersygt ungt Menneske, at Kaloriebehov kunde gaa ned fra 50 til 30 Kal. pr. kg. under Indflydelse af fuldværdig Føde.

Jeg har desuden hos en Fastende iagttaget følgende. Den 18-aarige L kom paa Grund af Fedme, 85,6 kg, til Behandling. Hun underkastede sig 21 Dages Faste med Frugtsaft, hvorunder Vægten gik ned til 80 kg. Derefter maatte hun stræbe efter at holde denne Vægt. Efter min Erfaring behøves der ikke meget for at en saadan væsentlig endogen (paa indre Aarsager beroende) Fedme igen hurtigt øges. Jeg passede i dette Tilfælde paa for at prøve med hvor faa Kalorier man i et saadant Tilfælde kunde vedligeholde Vægten. Dertil er Raakost mest egnet. Som Overgang valgtes 2 Frugtdage med 1500 g Æbler. Derefter gik vi over til følgende Kost i 4 Uger. Som Eks. vælger vi 2 Dage:

29. Marts 1942.

Morgen: 200 g Müsli*) 200 g Kærnemælk, 250 g Æbler.
*) Müsli bestaar af en Blanding af raa Havregryn, reven Frugt + Mælk.

Middag: 100 g Hovedsalat, 50 g Sellerisalat, 80 g Blomkaal, 200 g Æbler, 200 g Kærnemælk, 5 g Olie.

Aften: 90 g Rødkaal, 60 g Sellerisalat, 50 g Hovedsalat, 300 g Æbler, 100 g Valnødder, 5 g Olie.

Dette gav: 32,8 g Æggehvide, 38,6 g Fedt, 172,9 g Kulhydrat, ialt 1202 Kalorier, altsaa 15 Kal. pr. kg.

7. April 1942.

Morgen: 200 g Müsli,2 Appelsiner, 250 g Æbler.

Middag: 300 g Gulerødder, 200 g Æbler, 2 Appelsiner, 5 g olie.

Aften: 175 g Tykmælk, 250 g Bønnesalat, 1 Æg, 5 g Olie.

Dette gav: 53 g Æggehvide, 29 g Fedt, 169 g Kulhydrat, 1190 Kalorier, altsaa 15 Kal. pr. kg.

Paa denne Kost holdt Vægten sig konstant i 4 Uger. Pigen saa blomstrende ud. Øjnene var klarere end før. De forskellige Besvær før Fastekuren saasom Svimmelhed, Tørst, Katarrh i Pandehulen, Urinbesvær, Smerter i Skuldrene, var forsvundne. Trætheden, som havde hindret Arbejdet i Forældrenes Hus, var helt hørt op. Hun saa friskere og gladere ud end før osv.

Visselig kan man ikke drage altfor langt gaaende Slutninger fra et saadant kortvarigt Forsøg. Imidlertid handler det sig ikke om et enkelt Tilfælde. Jeg har ofte konstateret lignende. Desuden, der behøves en ikke altid tilstedeværende Energi for at gennemføre en slig Kur fejlfrit. Man kan heller ikke vente, at den Slags Føde skal kunne bibeholdes for altid. I alt Fald er det bevist, at man paa den Maade kan vedligeholde Vægten i 4 Uger. Oftest forlanger saadanne Patienter snart Tilskud af nogen varm Mad med Kartofler og Brød, men saa stiger straks Vægten.

Hvad der gælder for abnormt Tykke, gælder ogsaa for almindelige Mennesker om ogsaa paa mindre iøjnefaldende Maade. Ved Hjælp af raakostrig Føde lykkes det ofte at vedligeholde Legemsvægten med forholdsvis færre Kalorier og faa Personerne friskere og bedre istand til at passe deres Arbejde end med den Mangelkost, som man sædvanligvis betegner som den »blandede« Kost.

Det synes mig nu at være Tiden til at forelægge disse Forhold, da de er af større Betydning for Spørgsmaalet og Folkeernæringen i Særdeleshed under Krigstider. Paa den anden Side træffer jeg ikke sjældent Mennesker, som angiver at lide af Næringsmangel. De beklager sig ofte over, at de har tabt 5-15 kg i Vægt, at de er nervøse, sover daarligt og at Arbejdsevnen er nedsat. Alt skal være Resultatet af de lave Kød- og Fedtrationer i Krigsaarene.

Spørger man disse Mennesker, hvordan de lever, faar man altid samme Svar. Selvfølgelig spiser de ikke Raakost, meget lidt Grønsager og oftest heller ikke Fuldkornsbrød. Oftest holder de af skarp, saltrig Føde med tilhørende Alkohol. Jeg er overbevist om, at disse Mennesker ikke har det let, men det er en Følge af deres ensidige og falske Levevis. Hvis disse Mennesker lagde om efter de angivne Linier til en mere »levende« saltfattigere Kost, skulde de snart ikke lide nogen Nød mere, men føle sig legemligt og sjæleligt friske igen. Disse Erfaringer har jeg omsat i Praksis i en Række Tilfælde.

Desværre er Antallet af Mennesker (i Særdeleshed af Mænd), der gaar ind paa en slig Kost, kun ringe. Der skulde behøves en langt kraftigere Indsats fra Lægernes Side for at faa disse Fakta til Kendskab hos Menigmand og paa denne Maade fjerne de fejlagtige Opfattelser, der har virket saa ulykkesbringende under Krigen.

Fødens Betydning undervurderes i vide Kredse. Antallet af dem, der tager Skade ved at spise for meget Mangelkost, er meget større, end man almindeligt tror. Eller for at udtrykke det positivt: Antallet af dem, der lever paa en rigtig sammensat Kost, er meget ringe. Naar vi maa beklage os over en vidt udbredt Mangel paa Modstandskraft, saa er dette for en ikke ringe Del at henføre til fejl Føde. Derfra kommer ogsaa den store Fremgang, naar det lykkes at omstille de Syges Mangelkost til fuldgod Føde.«

Ja, det lyder mærkeligt, næsten utroligt, at man paa Raakost skulde kunne klare sig med halve Kalorietal. Men maa staa for Kotschau's Regning. Yderligere Undersøgelser vilde være ønskelige.

Efterskrift.
Gennem private Breve har jeg modtaget en lang Række Oplysninger om Axel Hansens Livshistorie og Arbejde. Her kun et Par korte Udpluk.

24. Marts 1944 skrives: »Som ung var jeg Militær og ansat i den danske Generalstab som Guide. Endvidere var jeg Lærer ved Hærens Gymnastikskole, hvor jeg gennemgik et udmærket 3-aarigt anatomisk Kursus. Jeg gik selv ud af Hæren og studerede videre, og det var egentlig min Mening at studere Medicin, men jeg saa en hel Del Humbug og gik derefter Naturhelbredelsens Vej, studerede i Sverige og Tyskland, navnlig Homøopati, var Forretningsfører hos Overlæge Carl Ottosen i 5 Aar paa fysisk Kuranstalt, St. Kongensgade, og paa Frydenstrand Badesanatorium, Frederikshavn, som Inspektør. Endvidere havde jeg eget Kurbad i Næstved i 9 Aar, og jeg rejste en Del i Udlandet, har besøgt over 50 forskellige Kursteder, har praktiseret her i København i 6 Aar.«

Som Følge af denne Uddannelse er Axel Hansen istand til at foretage de almindelige Lægeundersøgelser af Urin (Æggehvide, Sukker), Blodtryk osv.

Er det berettiget at kalde Axel Hansen Kvaksalver? Ja, det mener Lægerne, idet de hefter denne haanende Betegnelse ved enhver, der behandler Sygdomme uden at have Lægeeksamen. Kvaksalveri betyder jo Forkvakling. Men dette Udtryk kan vel næppe bruges overfor en Mand, der virkelig helbreder og ikke forkvakler. - Hindhedes Bemærkninger.

1. Maj 1944 skrives følgende: »Der gøres alt, saa det gaar saa hurtigt som muligt. Jeg selv maa op om Morgenen Kl. 5 og korrespondere med udenbys Patienter til Kl. 7 og har derefter Konsultationer fra Kl. 8 Formiddag til 20 Aften uafbrudt med kun een Times Frokost, saa De kan se, at i Praksis har jeg meget at gøre.

Jeg kan endda ikke holde Trit med Tilstrømningerne, idet der gerne er Forudbestillinger 10 Dage forud til Konsultationstiderne, idet hver Patient jo skal undersøges grundigt, instrueres og nedskrive, hvad han skal gøre, og selvom jeg har to Sekretærer til Hjælp, kan det endda knibe at klare mig.

Imidlertid venter jeg at kunne uddanne tre eller fire ny Elever, der ogsaa skal undervises af danske Læger, men det er i sin Vorden.«

Ja, denne uhyre Søgning har Hansen skaffet sig ikke ved Reklame, hvilket er ham forbudt, men udelukkende ved Opfordring fra helbredte Patienter til syge Venner og Slægtninge. Hansen er vanskeligt at finde, da det i Telefonbogen er ham forbudt at indføre Navnet under Læger, ja, selv under Naturlæger. Hans Adresse er: Vesterbrogade 143, København V. Telefon Vester 6030.

Tilsidst skal jeg gøre opmærksom paa, at den ny Metode er af stor samfundsøkonomisk Værdi. Kurene kan gennemføres i Hjemmet. Derved spares de lange Hospitalsophold. Derved kan spares at bygge ny Hospitaler, hvis Bygning og Drift koster Stat og Kommune saa mange Penge. Ogsaa de mange dyre Medikamenter, der er ved at ruinere Sygekasserne, kan spares.

Som Medikamenter anvender Axel Hansen kun Urtetheer, hvorover han skal have Hundreder af Opskrifter. Maaske er disse af stor Værdi, men herom kan jeg ikke dømme af Mangel paa personlig Erfaring.

Tilsidst skal jeg for at undgaa Misforstaaelse gentage, hvad jeg foran har sagt: Ved Naturhelbredelse drejer det sig om de kroniske Sygdomme. Ved de akute Infektioner har Lægevidenskaben udrettet Undere. Her er Serum og Antitoksine

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012