Krydderier er blevet anvendt fra de ældste tider. Mådeholden nydelse af salt har endog været kendt hos indogermanerne helt fra urtiden. I Schweiz har man i pælebygninger fra stenalderen fundet kommen. Hos Homer omtales løgvækster, i Eddaen løg som tilsætning til drikke, og allerede i den før-romerske tid kendte germanerne fremmede krydderier som peber, ingefær, kommen, muskatnød og kryddernellike, selv om man først og fremmest anvendte krydderier, der var dyrket på den hjemlige jord.
Det er næsten uforståeligt, at der endnu i dag findes husholdninger, hvor man næppe kender andre krydringsmidler end peber, salt, eddike, sennep, vanilje og kanel. Der skal i og for sig ikke indvendes noget mod små mængder heraf, men overdreven anvendelse er skadelig. Brugen af gæringseddike (også urteeddike og vineddike) er urgammel og er under alle omstændigheder at foretrække for kunstigt fremstillet citronsyre.
Men tidens jag og den daglige oprivende kamp for tilværelsen burde dog aldrig forlede os til at gribe efter giftige bedøvelsesmidler, der er årsag til så mange sygdomme. Det er forståeligt, at vi mennesker af i dag over for de store krav, der stilles til vore nerver, ofte i vor daglige ernæring søger midler til stimulering. Og her findes der virkelig så mange naturlige krydderurter, hvis indhold af olie, harpiks og duftstoffer ved rigtig og sparsomste anvendelse øver en overordentlig gunstig, livsfremmende indflydelse på vore nerver og kirtler uden at skade.
Selv om sådanne krydderurter også værdsættes for deres indhold af næringsværdier, anvender vi dem dog først og fremmest for deres smagsværdi. Den naturlige og rigtige krydring repræsenterer den højeste forædling af næringen, og det hævdes endog, at mange af disse krydderurter ved regelmæssig anvendelse beskytter mod sygdom. Det franske, italienske og især det kinesiske køkken kan fremfor alt takke den intelligente anvendelse af krydderelementer for sin verdensberømmelse.
Vi ved i dag, at mangel på afveksling i ernæringen ofte medfører ulyst til mad, underernæring og manglende ydeevne. De færreste mennesker aner, hvor mange livskrav der ofte slumrer skjult i deres legeme, og som skulle tilfredsstilles, eller hvor mange slumrende kræfter, der under visse omstændigheder kan vækkes til udfoldelse gennem den intensive, livsfremmende virkning af krydderplanterne.
- Selleri er en af de ældste og mest kendte krydderplanter, som i den tidligere middelalder kom til os fra Italien. Den virker urindrivende og er et godt middel mod mavesvækkelse, gigt og stenlidelser.
- Hvidløg skal have været kendt af burgunderne allerede 430 år før Kristus. Det anbefales mod de forskellige tarmsygdomme, mod tarmforrådnelse og stofskiftesygdomme. Bør kun anvendes sparsomt. Den stærke lugt kan neutraliseres ved hjælp af persille.
- Persille var hos grækerne kun kendt som lægeplante. Virker gunstigt ved mavesvækkelse, nyre- og blærelidelser samt på stofskiftet.
- Merian er en af vore værdifuldeste krydderurter. Den virker mavestyrkende, slimopløsende og helbredende på katarer. Ligeledes anvendes den gerne ved hævede kirtler. Også ved nervesygdomme øver den en gunstig virkning.
- Dild kom i sin tid fra Ægypten til Rom, hvor den anvendtes som læge- og krydderplante. Den virker let urindrivende og modvirker krampe. Hos mødre fremmer den mælkedannelsen, lige som den stimulerer den indre varme og er god ved mave- og fordøjelsesbesværligheder.
Timian er jern- og kalkholdig. Dens olie værdsættes ved nervøse tilstande i maven samt for åndedrætsorganerne, ved kroniske katarer og lign. Den virker beroligende og appetitvækkende.- Koriander værdsættes på lignende måde som fennikel, anis og kommen. Den kom i gamle dage fra Vestasien over Rom til Mellemeuropa. Den virker krampestillende, mavestyrkende og ophæver gæringstilstande.
- Estragon vokser også udmærket herhjemme. I folkemedicinen anvendes den mod skørbug og ledreumatisme. Den giver sovser, mayonnaiser og råkost en pikant smag.
- Kommen synes at være den ældste europæiske krydderplante. Den er mavestyrkende, appetitvækkende og ophæver gæringstilstande.
- Peberrod har så skarp en lugt, at den ligefrem kan kalde tårerne frem. Den er kommet til os fra Sydøsteuropa og fandt hurtigt anvendelse i lægekunsten, da den virker urindrivende og stimulerer mave og tarmslimhuden. Især hjælper den ved reumatiske lidelser og gigt. Ukogt er den rig på vitaminer.
- Anis foretrækker normalt varmere egne, men de kan dog lønne sig at dyrke den i større mængde også hos os. Dens æteriske olie virker gunstig på fordøjelsen og forebygger katar. Ligeledes tillægger man den en fremmende virkning på de indre sekretioner.
- Fennikel har lignende egenskaber som anis. Den virker krampestillende ved kighoste og astma og værdsættes især til børn som et beroligende og fordøjelsesfremmende middel.
- Havebasilikum giver med en lille tilsætning af sar og rosmarin samme smag som peber uden at besidde dennes skadelige egenskaber. Nerveberoligende, afførende, slimløsende.
- Sar koger man gerne sammen med bælgfrugter for at forebygge gæring. Den anbefales ved diarre, mavesvækkelse og -krampe samt ved katarer.
- Markbynke har altid haft ord for at være en god fedtfordøjer. Den har en særlig virkning på fordøjelsesapparatet, centralnervesystemet og blodfordelingen.
- Hjulkrone (borago) burde dyrkes meget mere i vore haver, da denne af bierne så højt værdsatte plante har en virkelig god og forfriskende smag. Hos romerne havde man et ordsprog, der sagde, at denne plante altid bragte glæde. Den anbefales mod melankoli og hypokondri, men bør anvendes sparsomt.
Enebær har altid haft ord for at være et godt mavemiddel. De anvendes også mod migræne, nervøs hjertebanken, mangelfuld urinafsondring. De påvirker hele organismen gunstigt.- Laurbærblade virker ved mave-, lever-, nyre- og reumatiske lidelser.
- Salvie har altid stået højt i ry. Den er rig på æterisk olie og virker på slimhinderne og de sekretoriske processer, på lever, nyrer, tarm og lunger.
- Hjertensfryd (melisse) virker gunstigt på nervesystemet.
Timian er jern- og kalkholdig. Dens olie værdsættes ved nervøse tilstande i maven samt for åndedrætsorganerne, ved kroniske katarer og lign. Den virker beroligende og appetitvækkende.
Enebær har altid haft ord for at være et godt mavemiddel. De anvendes også mod migræne, nervøs hjertebanken, mangelfuld urinafsondring. De påvirker hele organismen gunstigt.Krydringen har altid været de højest kultiverede trin i ernæringen. Og endnu i dag kan den kvinde prise sig lykkelig, som behersker krydringens høje kunst til velsmag og til sundhed for sin mand, sine børn og sine gæster.
Læs også
Krydderier får ikke bare maden til at smage bedre…
Helseurter kan mere, end vi tror
Hvad er bitter?
Selvhelbredelse med lægeurter
Plantestoffer, der kan mindske kronisk stress
Natur-Drogeriets krydderier – en fryd for sanserne!
Kilden til din ungdom vokser måske i din have
Karbade med urter til glæde og gavn
Naturlige masker til de hyppigste hudproblemer
Naturmedicin med en kemikers øjne
V. J. Brøndegaard: Traditionel anvendelse af urter i Rusland
Pastinakpostej med krydderurter
—
Hugo Hertwig, født 31. marts 1891, død 12. april 1959, tysk forfatter og livsreformator, der i flere omgange forsøgte at opbygge kollektiver med landbrug, hjemmeskoling og nudisme. I sine senere år skrev han bøger om berømte læger og naturlægemidler, og hans bøger om droger er udkommet i flere oplag (Gesund durch Heilpflanzen. Altes und neues Wissen vom Kampfe der Pflanze gegen die Krankheit und von der Kraft, menschliches Schicksal zu gestalten, 1935, 1954, 1981)
