Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægen, der helbredte med »levende« føde

Af Max Clausen

Foran mig ligger råkostlægen dr. Kirstine Nolfis skrift »Mit Forsvar«. Det er en strålende beretning om en fin lægepersonligheds kamp for nytænkning inden for lægeterapi og folkesundhed. Det er 33 år siden, men den dybt alvorlige baggrund for hendes modige indsats er blot blevet endnu alvorligere.

Fremragende forskere og læger - mennesker med de allerfineste motiver - klarer stadig sværere opgaver - betjenende sig af en uhyre fin - og kostbar - teknik. Biokemien viser nye veje, og tusinder af medicinske præparater produceres i nogle af verdens største industrier - de kemiske. Om resultaterne af hele denne indsats giver følgende nøgterne tal - i sig selv - et dybt alvorligt svar:

Alene i Danmark bruger vi medicin for 3 milliarder kroner om året - og vort sygehusvæsen holdt à jour - tegner sig for 13 milliarder - tretten milliarder årligt!

»Doktor Nolfi« (den dengang almindelige titulatur for hende) siger i sit forsvarsskrift:

»Efter 1930 har lægevidenskaben vundet sejr efter sejr over infektionssygdommene. Men samtidig har der fundet en alvorlig udvikling sted i modsat retning, hvad angår de såkaldte - »civilisationssygdomme« - de sygdomme, som for den civiliserede

verdens ve og vel uden sammenligning vejer langt tungere i vægtskålen« - og hun fortsætter: »Her har lægevidenskaben - trods alle fremskridt og nye midler - åbenbart måttet indskrænke sig til at lindre - og kan hænde - trække lidt i langdrag på sygdomme. Antallet af lidende mennesker, invalider, dødsofre er i stadig stigen -.« Og doktor Nolfi slutter: »Ene og alene en stor vending kan afstedkomme en anden udvikling«.

Det var den vending hun - af dybeste overbevisning - og ud fra rige erfaringer - mente at have fundet gennem en terapi, der byggede på en radikal lindring af vore kostvaner fra »død« til »Levende føde« - (titlen på hendes første bog, den nye udgave har fået titlen »Råkostkuren«).

Det var i forbindelse med et foredragsarrangement, at jeg besøgte hende første gang i foråret 1948. Jeg havde netop læst ovennævnte bog - hvis titelside bærer et citat fra Goethe: »Det ærgrer menneskene, at sandheden er så enkel«. Og hun fik det at føle da insulinhospitalets læge anmeldte hende for - uagtsomt manddrab - og retslægerådet støttede det -.

Man fratog hende lægepraksis og knuste dermed hendes rige gerning på »Råkostkurstedet Humlegården« - det, der var hendes hjem og kraftcenter. Kirstine Nolfi døde - 76 år gammel - 1957.

Sagen mod hende er en skamplet inden for dansk »lægejura« og grumme lidt flatterende for de kolleger, der endog nægtede hende en videnskabelig undersøgelse af hendes forbavsende gode kliniske resultater.

Hun var uhyre beskeden i sin fremtræden - men man mærkede pioneren i hendes begejstring og overbevisning om »den levende fødes« overlegne muligheder i sygdomsbekæmpelsen - og en terapi uden kemiens og strålingens fatale bivirkninger. Hun var intelligent, men ganske fri for arrogance - var varmt optaget af mennesker og holdt af dem uden at være sentimental - havde begge ben på jorden.

Doktor Nolfi var konsekvent i kravene til sig selv - levede det, hun talte - men stillede klare fordringer til sine patienter: »De må lægge Deres kostvaner radikalt om - ellers kan jeg ikke hjælpe Dem«! Sådan mødte de hende. I sin terapi brød hun afgørende med den helt overvejende lægepraksis: at ordinere medicin, tabletter, indsprøjtninger og stråling.

Et mærkeligt sammentræf - for medens skrivemaskinens taster slår disse sætninger ned - følger min kone en program 1 udsendelse - hvor overlæge dr. med. Sven Heinild har »gæster«. En af dem – psykiateren Mogens Jacobsen - slutter sit indlæg - højst utraditionelt - ved at sige sin mening pr. vise og guitar. Omkvædet er: »Bring mig 5000 piller væk herfra«! Den vise hørte jeg med på…

I sit forsvarsskrift vurderer doktor Nolfi sine resultater sådan: »Mit materiale og min erfaring fra »Humlegården« er ikke så stor, men stor nok til, at jeg kan se resultaterne, se, at de allerfleste patienter kommer sig forbavsende hurtigt og godt for de fleste kroniske sygdomme, selv de, der andetsteds har været behandlet i årevis - uden resultat«. Og slutter hun: »Det gælder også sukkersyge.«

Og det blev en sukkersygepatients død, der førte til dommen: En 21-årig mand fra Stockholm - opgivet som uhelbredelig og selv indstillet på at dø - blev af familien opfordret til - som et sidste forsøg på helbredelse - at søge doktor Nolfi. Hun lod sig overtale:

»Måske kunne jeg hjælpe ham med råkosten, som jeg før havde anvendt ved sukkersyge med godt resultat«.

Så kom dødsfaldet - og - skriver doktor Nolfi: »Som dødsårsag tror jeg, man kommer sandheden nærmest ved at angive: Insulinforgiftning af alle livsvigtige organer.«

Det var forbavsende, hvad hun nåede. Efter kun 2½ års virke på »Humlegården« samlede hun i en bog over 200 beretninger fra patienter - fra et ikke håndplukket tværsnit. Bogens titel er mærkelig: »Det er en god forretning at være sund« - men indeholdet er såre interessant og meget opmuntrende. Et eksempel:

En 31-årig ingeniør skriver: »Efter i 9 år at have været plaget af tarmlidelser, nyrebetændelse, iskias, gigt og gennemgået operationer og gentagne indlæggelser - uden resultat - søgte jeg doktor Nolfi - skønt frarådet af læger.

De første 5 uger på ren råkost var strenge - men doktor Nolfi skrev stadig til mig: »Hold ud - belønningen kommer til sidst«. - Og det gjorde den -. »Nu føler jeg mig 95 pct. rask - og om det så er mine årlige 8-10 halsbetændelser, er de borte«.

Han slutter sin beretning sådan: »Hvad råkosten har betydet for mig er helt utroligt - og jeg spørger mig selv: - Hvorfor vil den akademiske lægestand og vore hospitaler dog ikke - bare prøve - at helbrede ved hjælp af råkost? Jeg begriber det ikke!« Dette blev sagt for 33 år siden.

Et Bjørnson-vers indleder doktor Nolfis sidstnævnte bog:

»Får vi tag i nogle hundred - endda ingen vil det undre. Får vi tag i nogle tusind - en og anden låner øre. Får vi tag i hundred tusind -ja, den brusen vil de høre«.

Indrømmet, kære læser: Der er ingen »brusen« at høre - endnu da. Men det pibler og gærer som i et norsk forårsbrud. Rundt omkring - ikke bare i Danmark - prøver flere og flere at gå nye veje indenfor sundhedssektoren.

Det 13 milliarder store, danske sygehusvæsen er et enormt apparat at røre ved - fastbundet i lægelig ortodoksi og under et mastodontvæsens evige træghed og inerti. Trods megen, megen hjælp til mangfoldige, og forskeres, lægers og medarbejderes dygtighed og bedste vilje tegner der sig dog et dystert billede af delvis magtesløshed over for de sygdomme, der plager den civiliserede verden mest.

Der skal el nybrud til - båret af læger og forskere med mod - en renæssance - og genopdagelse af naturens egne kræfter. Doktor Nolfi siger det sådan: »Den vej vore forskere hidtil har fulgt ved bekæmpelse af sygdomme er vejen udefra - uden patientens hjælp. Råkost, naturføde som den er, er vejen indefra, den udnytter hver celles skabende kraft.«

Dette sætter hun ind som modstykke til den medicinske kemis og ernæringskemiens enorme flod af syntetiske præparater. De er - i hendes vurdering - giftstoffer, som legemet møjsommeligt søger at skaffe sig af med - eller de skaber nye sygdomme og svækker modstandskraften.

I dag ejes og ledes »Humlegården« (i Humlebæk nord for København) af en yngre idealistisk indstillet læge, Finn Skøtt Andersen, og Kirstine Nolfis navn holdes højt i ære. Men også andre steder i landet findes pensioner o.l. som følger hendes kostidealer. Et af disse hører til vegetarismens allerældste institutioner - oprettet 1917 - »Råstrup Kursted« i Svendborg. Det ledes af en af doktor Nolfis »elever« fru Julia Vøldan - en pioner på området.

Ud fra egen erfaring anbefalede vi en bekendt at tage derover - det var i foråret 1979. Hun havde i 8 år været stærkere og stærkere plaget af en alvorlig astma og en lige så plagsom slidgigt. Et »Helsekostkursus« varer 1-2 uger- hun tog en uge.

Efter hjemkomsten spurgte vi spændt om resultatet? Hendes svar var: »Altså - det er ikke til at forstå - nu kan jeg krydse gaden - uden besvær! I dag - dette skrives - spurgte vi igen - om det holdt? »Holdt - ja, nu har jeg i næsten 6 måneder levet på rå- og vegetarisk basedannende kost med urteteer - og befinder mig glimrende. - Om det så er slidgigten, er den borte.«

»En sådan terapi er vore medicinske tidsskrifter næppe endnu modigt ny tænkende nok til at omtale - uden arrogance -.

Der vil komme en dag, da dommen over lægen Kirstine Nolfi ændres til hæderfuld omtale af en af dansk folkesundheds mest fremragende forkæmpere.

Hendes sag lever -.

Kilde: Kristeligt Dagblad den 7.12.1979.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012