Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kendt Århus-læge i kiropraktikkens fodspor...

I vor barndoms latinske lærebog stod mange små og store sandheder; en af disse sidste lød sådan: tempora mutantur, et nos in illis, hvilket i oversættelse lyder: tiderne skifter og vi med dem. Disse kloge ord skal være af Lothar I (795-855), der var kejser over det tysk-romerske rige. Mange levende eksempler på sandheden i disse kloge ord har historien at opvise. Et af de nyeste - og for os glædeligste - møder vi ved læsningen af en artikel i »Ugeskrift for Læger« nr. 17, 1959 (d. 23. april). Her har Århuslægen, dr. Sven West, skrevet et højst læseværdigt og tankevækkende indlæg om håndgrebsbehandling af halsens hvirvler.

Dr. West omtaler, hvorledes den i lægekredse voksende interesse for denne behandlingsmetode også har smittet ham, og at han føler sig overbevist om, at folk, han har truffet, der er blevet helbredt gennem denne behandling, »ikke har været genstand for bedrag, men for en behandlingsform, der med urette var i miskredit i lægekredse.«

Fremdeles omtales teorien om ledforskydning af rygsøjlens hvirvler, hvor det hedder: Disse er glideled, hvor den underste ledflade er den største, hvilket tillader nogen glidebevægelse. Bevæges et led udover sin yderstilling, kan det ske, at ledfladerne, der jo normalt er lidt adskilte fra hinanden, adhærerer, og ligamenterne, der bliver spændt ud over det normale og yderligere kommer til at trække i en lidt forkert retning, medvirker til at fiksere ledfladerne i deres abnorme stilling. Herved ophører den normale bevægelighed, leddene står i subluksationsstilling, og dette volder smerte. Behandlingens formål er at ophæve denne binding og genoprette normal bevægelighed.

For den, der gennem egen erfaring er blevet præsenteret for den kiropraktiske teori om »hvirvelforskydningen«, er der i det ovenanførte intet nyt.

Det nye - og glædelige - er derimod at møde en så åben erkendelse og indrømmelse af denne teoris rigtighed og en læges beklagelse af, at denne behandlingsform »med urette var i miskredit i lægekredse.«

Den sidste halve snes år har betydet en jævn fortsat erkendelse fra lægeside af, at den kiropraktiske behandling er en terapiform, som man ikke kommer udenom og derfor ikke fortsat kan stille sig afvisende overfor.

Dette er billedet af i dag, bekræftelsen på, at tiderne skifter, og vi med dem.

Det er derfor med et næsten forstemmende vemod, at man blader blot 18 år tilbage og læser, hvad lægeforeningens daværende formand, dr. med. Mogens Fenger skrev i en artikel i »Nationaltidende« (nu Dagens Nyheder) den 12. oktober 1941. I denne stod bl. a.:

»Mon det er gået op for befolkningen, at hvis lægestanden anså den kiropraktiske behandling for værdifuld, eller hvis den ønskede at svindle med en behandling, som den anså for værdiløs, ville det være den letteste sag af verden for danske læger selv at påtage sig den kiropraktiske behandling og indkassere de meget betydelige beløb, som befolkningen årligt udreder til kiropraktorerne.

Og husker befolkningen, at lægerne lever af at helbrede, og at de derfor også af økonomiske grunde med den største taknemlighed ville modtage og udnytte en hvilken som helst behandlingsmetode, der kunne bidrage til syge menneskers helbredelse.

Nej, lægerne må vedvarende tage afstand fra denne behandling, fordi den er tåbelig og uvirksom og derfor ikke alene sætter befolkningen i overflødige udgifter, men også udsætter den direkte for fare.«

Hvad det påståede faremoment angår, må dette dog uden overdrivelse næppe kunne regnes større end det, som er forbundet med almindelig og speciel lægebehandling, idet det må erindres, at der her i Danmark vel årligt gives godt 400.000 kiropraktorbehandlinger!

Om selve behandlingsresultatet har dr. Fenger dette:

»De, der føler sig bedre efter kiropraktisk behandling, vil med nøjagtig samme udbytte kunne række tungen ud af vinduet 5 minutter liver dag.«

Ingen vil tvivle om, at de ovenanførte udtalelser er fremført i den allerbedste tro og sikreste overbevisning - ikke mindre fordi de hvilede på en betænkning, afgivet af en l 1924 nedsat lægekommission, der havde fået til opgave at undersøge den kiropraktiske behandlings værdi. Denne kommission repræsenterede de bedste lægenavne: overlæge, dr. med. Erik Faber - dr. med., overlæge Poul Guddal (ortopæd og kirurg) - dr. med. Johannes Helweg (massagelæge) - dr. med G. E. Schrøder (nervelæge) og dr. med. Ove Warburg (røntgenolog). Denne kommissions undersøgelser konkluderede i:

1) at der ikke findes noget som helst grundlag for de kiropraktiske teorier,

2) at de kiropraktiske manipulationer ikke kan have de af kiropraktorerne påståede virkninger.

Når hertil kommer en erklæring fra Retslægerådet (formand: professor, dr. med. Sand), der karakteriserer en kiropraktor som: uddannet i en på grove vildfarelser beroende helt igennem fornuftstridig lære, så forstår man meget vel den almindelige læges afvisende eller reserverede holdning overfor alt, hvad der havde selv den mindste smag af kiropraktik.

Så meget større har de lægers forskermod været, der tog spørgsmålet op til en nøgtern videnskabelig kritik og undersøgelse, ganske uden følelsesmæssige indslag; det er dem, som den ny tingenes tilstand i dag skyldes.

Men ikke mindre må vi anerkende og beundre de kiropraktorer, som i ærlig overbevisning om deres sags rigtighed trofast har holdt ud - trods hån og latterliggørelse. Deres standhaftighed skylder vi, at vi i dag ikke alene har bevaret kiropraktikken, men at også modstanderne i dag sænker deres kårde.

På samme måde konstaterer vi med glæde den fortsatte udvikling i kiropraktikkens hjemland, hvor alle bestræbelser sættes ind på at bringe kiropraktoruddannelsen op i højeste plan under statsovervågende kontrol.

Også her i Danmark må problemet vel før eller senere finde sin løsning. Blot må vi aldrig glemme en ting: Uden kiropraktorer - ingen kiropraktik!

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012