Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lad os dog få den lægekonflikt!

Af Helmutt Toftdal, magister, Århus

Lad os dog få den lægekonflikt. Og lad os være glade for den. Den skal nok få en gunstig virkning på den almene sundhedstilstand, fordi mange pludselig finder ud af, at de sagtens kan klare problemerne selv og slet ikke har brug for den hjælp, som er så nærliggende at opsøge, så længe den er omkostningsfri.

Hvem er det, der har givet lægerne den nimbus af uundværlighed, der giver dem en pondus og magt, som tidligere var forbeholdt ypperstepræster og mirakelmagere? Vi skal dog ikke mere end ca. 100 år tilbage, førend størsteparten af nutidens lægegerning blev udmærket forvaltet af barberen og præsten. Barberen ordnede de håndgribelige skavanker, der skulle bruges kniv til, og præsten tog sig af de problemer, der havde psykiske årsager. De jævne hverdagsproblemer ordnede kamilleteen, kryddersnapsen og de kloge koner. Alt det, som i takt med lægestandens monopolisering af sundhedssektoren blev stødt ud som overtro og kvaksalveri.

Aura af ufejlbarlighed
Man kan forestille sig, at vi havde den samme offentlige service på vedligeholdelse af vore biler, som vi er vant til med os selv: automekanikerne kunne skrive alle de regninger ud, de havde lyst til, på det offentliges bekostning, blot vi ville ulejlige os derhen med vore køretøjer. Var det et dårligt arbejde, der blev lavet, kunne der gå et helt år, inden vi kunne få lov til at skifte mekaniker, og den mekaniker, der "kom til" at skrue et hjul forkert på med dødsfald til følge, mærkede ikke andre konsekvenser end en indberetning til en kollega. Det ville komme til at stå sløjt til med vores bilpark.

Men lægestanden har formået at bygge en aura af ufejlbarlighed og uundværlighed op omkring sig, som er den naturlige følge af mangel på konkurrence og mangel på kontrolinstans, der ligger i, at de operationer, man foretager, helst skulle have den tilsigtede virkning. Det skal stå sløjt til med en praktiserende læge, førend han mister kunder i butikken. Hvor tit får en patient medhold i en sag om dårlig behandling, og hvor tit bliver en læge dømt til at betale erstatning for de skader, han har forvoldt på en patient? Ikke underligt, at ordet patient kommer af det latinske ord for tålmodighed og udholdenhed! På det frie marked er det dog normalt, at kunden får sine penge tilbage, hvis varen har været for dårlig; men den vare, der hedder sygdomsbehandling, er befriet for såvel konkurrence som kvalitetsbedømmelse. Er man læge, er man også pr. definition duelig til sit embede.

Folk bliver frit stillet
Det kan selvfølgelig ikke være sandt, og derfor kan vi trygt se en lægekonflikt i møde. Folk bliver frit stillet med hensyn til lægevalg, da de sædvanlige regler om lægeskifte må ophøre sammen med overenskomsterne. Har man mistanke om, at ens læge ikke har forstand på ens skavank, kan man hurtigt forsøge med en anden. Det vil hurtigt gå som med vore biler: at man ved mund til mundmetoden finder ud af hvor man skal henvende sig for at få en ordentlig behandling.

Alternative behandlingsformer har længe været på mode - i hvert fald i oplysningsforbund og på folks boghylder. Nu kan der blive mening i at finde de århundredgamle råd frem, som gjorde vore forfædre i stand til at klare dagen og vejen. Røllikesnaps skulle f.eks. være god imod menstruationsbesvær og hysteri, et blad af skvalderkål rullet omkring storetåen helbreder podagra. Der er ufarlig medicin nok at hente i naturen, når apotekerne ikke længere kan komme af med den farlige medicin, der skal recept til.

De sociale apostles argument imod sundhedssektorens privatisering er, at den vender den tunge en de nedad. Det gør vores forbrug af f.eks. videofilm også! Så længe et lægebesøg ikke er dyrere end en videofilm, kan det næppe være nogen social begivenhed, at en aftens videounderholdning må ofres for et natlægebesøg. Privatiseringen skaber ikke de sociale forskelle, men tydeliggør i værste fald kun de forskelle, der eksisterer, uanset om vi privatiserer eller ej. At folk med små indkomster må vælge, om de vil prioritere luksusforbrug højere end sundhed, er ikke noget argument imod privatiseringen.

Der er som nævnt billigere måder at holde sygdomme fra døren på end at ringe efter en universitetsuddannet receptudskriver. I Kina fik man med succes indført noget, der hedder barfodslæger som alternativ til den specialiserede professionalisme. De vil måske også opstå herhjemme, hvis lægekonflikten bliver langvarig nok.

Kilde: Zoneterapeuten 1984.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012