Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Génteknologi-vanvid: menneskegén i ris

Af Geoffrey Lean, miljøredaktør, 24. april 2005

Forskerne er begyndt at indsætte gener fra mennesker i landbrugsafgrøder i, hvad der må kaldes en drastisk udvidelse af génteknologien. Dette tiltag, som har givet anledning til megen forargelse og afsky blandt kritikere, kan ikke andet end styrke beskyldningerne om, at génteknologien skaber "Frankenstein-mad", og skrue debatten op til nye højder. Allerede før denne nyeste udvikling har mange, heriblandt prins Charles, været imod teknologien med den begrundelse, at det er at lege Gud at skabe unaturlige kombinationer af levende ting.

Miljøforkæmpere siger, at der ikke er nogen, der vil spise disse delvis menneskelige fødevarer, fordi det - bogstaveligt talt - vil smage FOR meget af kannibalisme. Men tilhængere af génteknologi siger, at den kontroversielle kursændring ikke giver etiske problemer og kan være til stor fordel for miljøet.

Som det første nogensinde er et gén fra en menneskelever blevet indsat i ris af japanske forskere, så genet kan nedbryde pesticider og industrikemikalier. Genet danner et enzym med kodenavnet CPY2B6, som er specielt velegnet til at nedbryde skadelige kemikalier i kroppen.

Indtil nu er genteknologiske afgrøder modificeret med gener fra bakterier, så de bedre kan tåle plantegifte. Dermed sker der ingen skader på afgrøderne, når markerne sprøjtes mod ukrudt. Men de fleste af disse bakteriegener kan kun håndtere én plantegift, hvilket betyder, at det er det samme giftstof, der skal anvendes gang på gang til sprøjtningen - og det gør på sigt ukrudtsplanterne resistente.

Men forskere ved National Institute of Agrobiological Sciences i Tsukuba nord for Tokyo har fundet ud af, at lidt menneskeligt arvemateriale kan gøre risen immun over for 13 forskellige plantegifte. Det betyder, at ukrudt kan holdes nede, fordi man kan blive ved med at skifte kemikalie.

Forskere, der støtter forsøget, siger, at genet også kan være med til at bekæmpe forurening. Professor Richard Meilan fra Purdue University i Indiana, har arbejdet med et lignende gén fra kaniner. Han siger, at planter, der er modificeret med dette gen, kan "rense forurenet land for giftstoffer". De kan endda muligvis ødelægge giftstofferne så effektivt, at afgrøder, der dyrkes på den forurenede jord, vil kunne spises.

Men han og andre forskere advarer imod, at hvis genet undslipper til andre vilde rissorter af samme famile, vil det kunne producere specielt ondartede super-ukrudtsplanter, som er resistente over for en lang række plantegifte.

Han tilføjer: "Jeg har ingen etiske problemer med anvendelsen af menneske-gener til at modificere planter", og han afviser talen om "Frankenstein-mad" som "nonsens". Han mener, at den europæiske modstand mod genteknologiske afgrøder skyldes landbrugets protektionisme.

Men Sue Mayer, som er direktør for GeneWatch UK, sagde for nylig: "Jeg tror ikke, at nogen vil ønske at købe denne rissort. Folk er allerede forargede over, at man anvender menneske-gener, og de føler, at deres bekymringer og concerns ignoreres fuldstændigt af biotek-industrien. Det her vil blot underminere deres tillid endnu mere."

Pete Riley, som er direktør for pressionsgruppen Five Year Freeze, som arbejder mod génteknologi, siger: "Jeg er ikke overrasket over det her. Industrien er i stand til hvad som helst, og denne udvikling giver i høj grad associationer til Frankenstein."

Tahir Hasnain, koordinator
WTO Watch Group Secretariat, C/O Oxfam
GB - Pakistan Programme, Pakistan

Nu fra 2005: Gensplejsning på marker på nettet
Enhver borger kan nu på internettet se, hvor i landet der dyrkes genmodificerede afgrøder. Markerne vises på et danmarkskort, hvor man kan zoome til et områdekort og videre til markniveau. Marken er indtegnet med angivelse af hvilken afgrøde, der dyrkes, markens areal, og om afgrøden skal bruges til frøavl eller produktion af fødevarer. Fødevareministeriet står bag den ny hjemmeside. Adressen er http://gmomark.pdir.dk.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012