Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Amalgam: Den videnskabelige sandhed om amalgam

Hvordan kviksølv i kroppen kan give kroniske sygdomme

A. Introduktion
Brugen af amalgam er det største, ikke-kontrollerede forsøg, der nogensinde er foretaget. Det er fuldstændigt ude af trit med alle former for lægevidenskabelige standarder: At observere, hvad der sker i en gruppe mennesker, som nu nærmer sig den tredje alder, og som er blevet tvunget til at gå igennem livet med implantater i munden, som lækker kviksølv i mængder, som kroppen ikke kan tåle - og som har fri adgang til hjernen. Deres tænder indeholder op til 10 mg kviksølv, og der kræves kun få mikrogram til at fremkalde en forgiftning. Myndighederne bekymrer sig ikke om, at folk bliver syge, eller om hvordan man skal hjælpe dem - faktisk er nogle af sygdommene slet ikke accepterede som sygdomme. Dette forsøg må stoppes, og der må igangsættes en systematisk helbredelse af dem, der har lidt under dem.

Man har opnået fantastiske resultater med bekæmpelsen af smitsomme sygdomme og med kirurgiske indgreb, men behandlingen af kroniske sygdomme halter en del bagefter på trods af, at man har gjort sig enorme anstrengelser. Antallet af kronisk syge stiger både i den ældre befolkningsgruppe og i de yngre generationer, og der er et presserende behov for nytænkning. Denne artikel behandler problemet med amalgam på den rigtige måde - i modsætning til, hvad den etablerede lægeverden gør: Hvis man vil undersøge amalgamets virkning, må man undersøge kviksølvets kemi. Logisk nok starter man også i den etablerede lægeverden med de kemiske og fysiske egenskaber ved kviksølv, således som de er fra naturens hånd. Så anvender man naturvidenskabelige regler og logisk tænkning til at bortforklare dets angreb og sygdomsfremkaldende egenskaber. Og så man ender med helbredelsesmetoder. Denne videnskab er uforanderlig, ikke til diskussion, og den er ligeså eviggyldig som f.eks. tyngdeloven. Det betyder, at de kliniske resultater, som man evt. kommer frem til, og som afviger fra det grundfæstede, er forkerte. Det leder opmærksomheden hen på det faktum, at nogle påstande om, at kviksølv er sikkert, er baseret på videnskabelige fejl. Konklusionen er, at ADAs påstande er forkerte.

Kviksølvets kemi blev stort set dokumenteret for over 100 år siden og behøver ikke yderligere dokumentation. Det omfatter:

1. Amalgam hævdes at være en stabil legering. Det er ikke rigtigt: Den er yderst ustabil, når den når over kviksølvets smeltepunkt -39oC.

2. Det er en væske med et betydeligt damptryk. Luft, der er mættet med kviksølv, indeholder ca. 50.000 μg/m3 ved 37oC - det er 2-5.000 gange så højt som grænsen for, hvornår man må arbejde med det. Selvom amalgams damptryk er lavere, og den inhalerede luft ikke bliver mættet, har dampene fra tandfyldningerne en forfærdelig indvirkning på mennesker - og det døgnet rundt, hver dag, hele livet - fra den første fyldning kommer i, til den fjernes igen. Kviksølvdampe i munden kan let måles og gøres synlige.

3. Alle indholdsstoffer i amalgam tæres, når der er andre og mere ædle metaller som guld, platin eller palladium til stede i munden. Det skyldes det elektriske element, der genereres sammen med spyttet. Tungmetallers giftighed er yderst synergistisk. Enhver blikkenslager ved, at man skal lade være med at blande forskellige metaller, hvis man vil undgå rust og tæring.

4. Alle overgangsmetaller, som findes i flere valenser, genererer et stort antal frie radikaler, bl.a. de kraftigste: Hydroxyl-radikalerne. Det gør kviksølv osse.

5. Kviksølv har en ekstremt høj affinitet over for svovlholdige stoffer - de vigtigste er aminosyrerne cystein og methionen, som findes i de aktive dele af livsvigtige stoffer og i proteiner.

6. Bakterier af streptococcus-familien i plak (dvs. også i direkte kontakt med fyldningerne) og i fordøjelseskanalen omdanner kviksølv til fedtopløselig methyl-kviksølv, som anses for at være 100 gange så giftigt som kviksølv. Denne proces er naturlig fra alger og opefter, og den er årsagen til, at havdyr altid er forurenede med methyl-kviksølv og ikke elementær kviksølv.

B. Kviksølvs opførsel i kroppen
1. Frigivelse af kviksølv ved fordampning og korrosion sker fra alle synlige og usynlige overflader, som er 3-5 gange så store. Der er tilstrækkeligt med plads mellem fyldningen og tanden til at gøre transporten mulig. Den øges ved varme, tilstedeværelse af syreholdige væsker og via den elektriske strøm, der genereres af ædelmetaller. Guld tidobler nedbrydningen. Desuden øges nedbrydningen meget ved slid: Tygning, tyggegummi, skæren tænder, tandbørstning og tandrensning.

2. Størsteparten af kviksølvet frigives over større, usynlige flader via tænderne og kæbebenet direkte ind i blodbanen. 20% af dampen er væk, og resten opsluges sammen med det tærede kviksølv. Metallisk kviksølv har kun en kort levetid. Enten iltes det til Hg++ i blodet, eller også ændres til methyl-kviksølv. En mindre del af kviksølv-saltene bliver i tarmene til udskillelse, mens urinen transporterer det, der har passeret ind i blodet, videre til nyrerne. Hg++ angriber på to måder:

a. Blandt kilderne til frie radikaler er tungmetaller de eneste, der virker hele tiden, og kviksølv fra amalgam er langt den mest dominerende. Det genererer ét radikal pr. atom, og ofte er det den mest aggressive og giftige hydroxyl-type, som spalter alle de overflader, det rammer. Det genbruges igen og igen: Hg++ → Hg+ → Hg++ osv. Virkningen øges adskillige gange, og personen udsættes for "oxidativt stress".

b. Det er det metal, der mest aggressivt binder sig til svovl i SH-cysteingruppen i vores DNA og andre proteiner, som kan blive deformerede og miste deres funktion. Det samme gælder enzymer, glutathione (en af vores kraftigste antioxidanter), visse hormoner osv.

Tragedie nr. 1: Cystein er placeret dér, hvor de enzymer mv., der kontrollerer stofskiftet og alle biologiske reaktioner i kroppen, har deres aktivitet. Kviksølv lammer via cysteinet disse enzymer mv., og deres aktivitet ophører.

c. Vi er ikke beskyttet mod methyl-kviksølv. Det gennemtrænger cellemembraner, blod-/hjernebarrieren, blod-/nethindebarrieren, moderkagen og brystkirtlerne. Det har en lang række nedbrydende egenskaber, bl.a. en stærk affinitet over for hjernevæv, og dets evne til at dræbe celler bør understreges.

Tragedie nr. 2: Fostret/Den nyfødte får tilført kviksølv under graviditeten og amningen, og mængden er aldrig større end på dette tidspunkt. Det er her, hjernen dannes, og, hvis det er en pige, æggene. Og hvad der er næsten lige så slemt: Kviksølv i moderens blod koncentreres op til 8 gange i navlestrengen og brystmælken, viser uomtvistelige, radioaktive analyser. Det lille menneske får kviksølv i forhold til mængden af blod og mælk, men skaden sker pr. enhed hjernevægt, så udviklingen påvirkes i ekstrem grad under de første måneder af graviditeten. Det er soleklart, at kviksølv, der blokerer for den hurtige dannelse af hjerneceller, vil ændre eller standse processen, så hjernen bliver mere eller mindre underudviklet. Ethyl-kviksølv, f.eks. den thimerosal, der findes i vacciner, opfører sig på samme måde i kroppen. Man har sandsynliggjort en forbindelse til autisme. Denne reagent indeholder 50% kviksølv - det samme som amalgam.

d. Belastningen i befolkningen varierer meget, og to aldersgrupper er specielt hårdt ramt: Den systematiske brug af kviksølv fra 1930’erne til 1960’erne har skabt en gruppe, som nu er ved at nå ind i den tredje alder, og som i gennemsnit har 12-14 fyldninger - i ekstreme tilfælde 22 - med op til 10-12 g kviksølv nogle få centimeter under hjernen og med fri adgang til denne. Har tandlægerne ikke lært noget om anatomi? I løbet af 1960’erne havde man succes med beskyttelse mod caries. Men i slutningen af 1970’erne begyndte man at bruge ustabilt amalgam med et højt kobberindhold, og fordelen ved kun at have nogle få fyldninger forsvandt. Man foretrak denne type, fordi den var lettere at bruge - specielt hos børn: "Den er bedre til at slå bakterier ihjel". Det var den mest skæbnesvangre og ukontrollerede beslutning, der nogensinde er taget: Nu overfører kvinder methyl-kviksølv til deres børns hjerne, og de mentale defekter i næste generation - og det stigende antal af dem - har fundet sin forklaring.

Tragedie nr. 3: Alt dette eskalerer i begge ender af aldersskalaen, og skaderne vil forfølge os gennem det nye århundrede, medmindre man foretager sig noget rationelt for at undgå det.

De forurenende stoffer, der kommer ud af alt dette, kviksølv-cystein og methyl-kviksølv, er ekstremt uopløselige i vores kropsvæsker, og menneskets biologiske problem består i, at vi ikke har nogen måde, hvorpå vi kan slippe af med dem. Deres halveringstid er meget lang - over 25 år i centralnervesystemet. En meget simpel undersøgelse som det at bestemme det tilbageværende kviksølv i gamle fyldninger viser, at halvdelen af kviksølvet er forsvundet på 10-15 år, dv.s > 1.000 μg/dag. 3 g er stadig lagret i tænderne, dvs. > 100m kviksølv-atomer i gennemsnit i hver eneste celle - primært i hjernen, centralnervesystemet, hypofysen, skjoldbruskkirtlen og andre kirtler, nyrerne, leveren, lungerne og hjertet. Immunforsvar, kønsceller, æggestokke, testikler og nethinde påvirkes også. En sådan belastning, der indstiller aktiviteten i de vitale stoffer, der kontrollerer vores helbred, kan få indflydelse på alle kroppens processer, og kviksølv bør derfor være hypotese nr. 1, når man står over for en sygdom, der ikke kan forklares på anden vis.

C. Hvorfor lærer tandlæger ikke disse grundlæggende ting, så de ved, hvad de har med at gøre?
Blandt andet fordi lærerne på universiteterne er tandlæger, kemi er ikke "in", og man forstår grundlæggende ikke de kemiske indvirkninger. Hvorfor har tandlægerne glemt den videnskabelige måde at tænke på, som de lærte i gymnasiet, og som er anvendt i denne artikel? Hvorfor undersøgte tandlægerne ikke kviksølvets kemi, inden tusindvis af tons blev implanteret 5 cm under menneskers hjerne med fri adgang via lugtekolben? Tror tandlægerne virkelig, at vores mund er det eneste sted, hvor kviksølv er sikkert at anvende, når det nu er så overordentligt giftigt alle andre steder? Det råber til himlen.

Tandlægerne selv bliver også ladt i stikken af denne mangel på uddannelse: Når de f.eks. udborer gamle fyldninger, inhalerer de dampe og støv gennem næsen - og begge dele når frem til hjernen, som påvist af den tyske professor Alfred Stock i 1930’erne. Tandlæger har den højeste antal selvmord her i landet.

Ofte underbygger tandlægerne deres påstand om, at kviksølv er sikkert, med analyser af blod og urin, men disse væsker anvendes til transport - det sygdomsfremkaldende kviksølv befinder sig andre steder i kroppen. At hævde, at amalgam er sikkert, fordi "kviksølvniveauet ligger under den værdi, hvor det er årsag til sygdomme" UDEN samtidig at tage kviksølvlagrene i kroppen med i betragtningen er en videnskabelig brøler, og tandlægevidenskab baseret herpå er åben for kritik - eller ubrugelig. Analyser af kviksølvlagre, f.eks. i hjernen, er ikke mulig, før efter at personen er død, medmindre man har mulighed at foretage en biopsi. Kliniske forsøg, der undersøger årsager til sygdomme, er begrænset til at undersøge de hypoteser, de er struktureret til at efterprøve. Hvis kviksølv ikke indgår en af disse hypoteser, så finder man ikke sammenhængen. Det kan skyldes professionel politik, uvidenhed eller mangel på forskningsmidler. Men den form for "videnskab" giver ikke mening.

Mangel på beviser er ikke bevis på, at noget ikke eksisterer!

D. Genererede symptomer og sygdomme
Kviksølv begynder at ophobes allerede fra første fyldning, og det rammer primært nervevæv. Nogle af dem, der rammes, bliver langsomt syge, andre bliver det meget hurtigt. Visse mentale symptomer, der har deres rod i kviksølv, er velkendte blandt patienter med forgiftninger, og når først fyldningerne er skiftet ud, forsvinder symptomerne med tiden. Nedenstående liste over symptomer er ikke fuldstændig:

  • Depression
  • Angst
  • Generthed
  • Selvmordstanker
  • Hovedpine
  • Udmattelse
  • Rystelser
  • Smerter i muskler og led
  • Nervøsitet
  • Svimmelhed
  • Følelsesløshed
  • Snurren i læber og fingre
  • Irritabilitet
  • Synsforstyrrelser
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsestab
  • Kolde hænder og fødder
  • Hyppige forkølelser, der udvikler sig til bihulebetændelse
  • Søvnløshed
  • Appetitløshed og deraf følgende vægttab
  • Øget blodtryk og kolesteroltal
  • Stærke menstruationssmerter

Det er bemærkelsesværdigt, at højtkvalificerede biologer har dokumenteret, at antioxidanter hjælper kronisk syge generelt. Sammenhængen blev bekræftet i to JAMA-analyser. Deraf følger, at følgende sygdomme hovedsageligt skyldes "oxidativt stress":

  • Senil demens
  • Parkinson’s
  • Alzheimer’s
  • MS og ALS
  • Skizofreni
  • Fibromylagi
  • Epilepsi
  • Migræne
  • Tinnitus
  • Kronisk træthedssyndrom
  • Åreforkalkning
  • Kræft
  • Osteoporose
  • Visse gigtlidelser
  • Visse allergier: Astma og psoriasis
  • Grå stær, aldersbetinget makulær degeneration
  • Andre aldersrelaterede øjensygdomme
  • Nedsat sædkvalitet

Man har fundet bakteriel modstand mod antibiotika på grund af kviksølv. Adskillige fremragende undersøgelser tyder på, at der er en stærk sammenhæng mellem kviksølv og Alzheimer’s. En aorta fra en by-pass-operation indeholdt over 3.000 gange så meget kviksølv som normalt, og en biopsi fra en patient med idiopatisk udvidet cardiomyopati (betændelse i hjertemusklen) viste 20.00 gange det normale. Hvor meget skal der til, før man regner det som bevis - eller blot begynder at blive mistænksom?

Man kunne også nævne mange børns mentale retarderethed, nedsatte intelligenskvotient, behov for social assistance og specialundervisning. Listen omfatter også DAMP, autisme, diabetes type 2 allerede i skolealderen, hyperaktivitet, vold og kriminalitet.

Dr. Hal Huggins, den amerikanske tandlæge, som har den længste erfaring med at udskifte amalgam, hævder, at han har kureret leukæmi, epilepsi og fibromyalgi og sænket både forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Forhøjet blodtryk opstår, fordi kviksølvet blokerer for noget af ilttransporten. Kroppen danner flere røde blodlegemer for at opveje dette tab, blodet bliver mere tyktflydende, og det pres, der er nødvendigt for at sikre kredsløbet, øges.

Når man betragter det samlede antal patienter, som lider af ovennævnte sygdomme, vil man opdage, at de udgør ca. 20% af befolkningen. 80% er genetisk resistente. Det betyder, at de ikke har det værre, end at de regner med, at det er en del af livet - "sådan har man det vel". Det haster meget med at finde ud af, hvorfor de har det sådan, fordi det enorme antal mennesker, der skal hjælpes af med deres kroniske sygdomme, kræver, at man prioriterer. Der findes allerede teorier om den genetiske forskel.

Kviksølv er ikke måske ikke den eneste årsag til kronisk sygdom, men det bidrager i høj grad til udviklingen. Således er mange af disse lidelser menneskeskabte - og dermed i deres natur overflødige. Vores helbred afhænger af angreb og forsvar, og en sygdoms udvikling afhænger af netop af, hvilken del af det enkelte menneskes forsvar der er blevet overløbet.

Mere end halvdelen af hjernens vægt består af lipider, hvoraf mange er meget umættede og derfor specielt udsatte for angreb fra frie radikaler. Dette er i tråd med, hvordan neurologiske lidelser reagerer på antioxidanter. Så tilsætter man cystein-ødelæggende, celledræbende methyl-kviksølv. DNA-skader ved spaltning af frie radikaler og kviksølvets blokering for cysteinet kan føre til mutationer, det første skridt på vejen mod en kræftsygdom. Ser man på dyrelivet, kan man også få et indblik i, hvordan vi mennesker vil reagere: Kromosom-skader, fjernelse af myelinskeder på nervecellerne, dosis-afhængige reduktioner i dannelsen af T-celler og indskrænkning af synsfeltet. Hos pattedyr er kviksølvet selektivt koncentreret i fostrets hjerne og forårsager mentale defekter, nedsat fertilitet, misdannelser af fostret og død. Er menneskets kviksølv-kemi anderledes? Det kan man næppe forestille sig.

De andre amalgammetaller - sølv, kobber og tin - frigives ved tæring, og deres kemi og virkemåde ligner kviksølvets, men har givet mindre anledning til overvejelser. De udviser en stærk synergi. Methyltin dannes på en måde, der meget minder om den, hvorpå, methylkviksølv dannes. Methylkviksølv er i familie med giftstoffer som TBT, som er et af indholdsstofferne i skibsmaling, og er langt mere giftigt.

I tandlægeverdenen lyder det: "I løbet af en periode på 150 år er der ikke fundet nogen form for dokumentation for, at amalgam er sygdomsfremkaldende." Denne argumentation har ikke noget grundlag. En fejl er en fejl, uanset hvor langt tilbage den daterer sig. Det korrekte udsagn lyder: "I løbet af en periode på 150 år har vi ikke forstået, hvad problemet er, men vi har uden at ville det forgiftet vores patienter, herunder de børn, som har fået overført kviksølv fra deres mødre". Det er universiteternes skyld. Det har ført til et enormt spild af ressourcer: Forkert behandling og medicinering, indlæggelser og operationer, sygefravær på arbejdspladsen, for tidlig aldring og pensionering, vildledt og vildledende medicinsk forskning, overset biokemisk videnskab etc. Undersøgelsen afslører hovedparten af vores mest alvorlige og omkostningstunge sundhedsproblemer: En stigende amalgamforgiftning er skyld i ca. halvdelen af sundhedssektorens udgifter. Naturlovene dækker hele området. Sygdomme, der har deres rod i noget kemisk, skal kureres ved, at man fjerner kilden til forgiftningen og giver stoffer, der kan kelere Hg++-substanserne, så de - desværre kun delvis - kan fjernes fra lagrene i kroppen, samt passende svovl- og selen-holdige kosttilskud. Så enkelt, og alligevel er det en revolution.

Omkring år 1960 viste kemien, hvor stærke kræfter der er på spil, da thalidomid var årsag til, at der blev født 10.000 af misdannede børn. De evige og allestedsnærværende fysiske og kemiske love, der kontrollerer vores helbred, viser sig nu igen. Målet er at holde mennesker mentalt frisk og raske til det sidste. Biokemikerne anser dette for at være et kortsigtet mål. Det er måske nok korrekt - hvis man ellers sørger for at angribe kviksølvproblemet på den rette måde.

Det uventede skift til den ustabile type af amalgam var vendepunktet. Nu rammes den yngre generation og deres børn, så problemet vil blive ved med at være der i hele næste århundrede. Det er sidste chance for at vende tingene, forbyde giften og begynde på den kæmpestore opgave med at rydde op. Den korrekte procedure skal anvendes og læres. Nogen ved, hvordan man gør.

Det vil være en ubehagelig beslutning at tage, men det skrækscenarie, vi lever med i dag, er vi selv skyld i.

E. Det officielle forsvar for amalgam er under pres
I et svar på mine spørgsmål til den danske regering lyder indrømmelsen: "Uorganisk kviksølv er giftigt for nervesystemet. Organisk kviksølv er meget giftigt for nervesystemet og kan give udbredte skader på centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Men disse svære, kroniske forgiftninger kan ikke sættes i forbindelse med de minimale mængder, der udskilles fra fyldninger og oplagres i organismen." Denne reserverede holdning er ikke korrekt. I 1981 fandt de norske kontrolmyndigheder NIOM i Oslo ud af, at den nye type amalgam med et stort kobberindhold nedbrydes 50 gange hurtigere og frigiver cadmium. Amalgamets stabilitet blev afsløret som usand. Siden slutningen af 1970’erne har det været populært, fordi det er let at bruge. Nye retningslinier i Norge advarer mod amalgam, fordi man har fundet kviksølv uønskede steder: I hjernen på afdøde mennesker. Og i fostre og brystmælk er der en sammenhæng med antallet af fyldninger i moderens tænder. Der findes acceptable blandinger til alle tænder og formål. Danskerne siger: Der er en påviselig sammenhæng mellem kviksølv i fostre og nyfødte og antallet af fyldninger hos moderen. Professor Maths Berlin beskrev sine konklusioner ved en række kongreshøringer den 8. maj. For nylig har UNEP (FNs miljøprogram) udtrykt alvorlig bekymring over alle former for anvendelse af kviksølv - herunder amalgam. Om kort tid vil forsvaret for amalgam være væk, og myndighederne bevæger sig tæt på grænsen til det kriminelle ved ikke at standse brugen af det nu.

Referencer:

  1. Editorials. The global response to mental illness, BMJ, 2002; 325: 608-609.
  2. Fairfield KM, Fletcher RH, Harvard, Vitamins for Chronic Disease Prevention in Adults, Scientific Review, JAMA, 2002; 287: 3116-26. 1966 til 11. januar 2002. 152 ref.
  3. Fletcher RH, Fairfield KM, Ditto, Clinical Applications, ibid. 3127-29. 33 ref.
  4. Ames BN et al. High-dose vitamin therapy stimulates variant enzymes with … relevance to genetic disease and polymorphisms. Am J clin Nutr, 2002; 75: 616-58. 377 ref.
  5. Frustaci A et al. Marked Elevation of Myocardial Trace Elements in Idiopathic Dilated Cardiomyopathy Compared with Secondary Dysfunction. J Am Coll Cardiol. 1999; 33. 1578-1583.
  6. Wolfe MR et al. Effects of mercury on wildlife, a comprehensive review. Environ Toxic Chem 1998; 17: 146-60.
  7. Møller P. Mercury Amalgam: The Cause of Chronic Diseases, Mental Retardation in the Next Generation and Accelerated Aging. Clin Pract Altern Med, 2001; 2: 181-187. 44 ref.

Af Poul Møller, pensioneret, uafhængig kemiker, M.Sc. med speciale i amalgam og kroniske sygdomme.

Opdateret version af min "peer-review"-analyse sendt til FDA den 31. maj 2003 efter en kongreshøring den 8. maj, organiseret af kongresmedlemmerne Diane Watson og Dan Burton i forbindelse med deres forslag om at forbyde amalgam og vacciner, der indeholder thiomersal.

Pharma Info Update 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012