Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Den individuelle kostplan er fremtiden

Af Poul Calmann-Hinke, Sørupvej46, 3480 Fredensborg

Det er forfriskende, at der endelig i Danmark kommer gang i debatten om at spise efter vores gener, efter at vi har brugt de sidste par år til at diskutere, om vores officielle kostplan skulle vende den ene eller den anden vej.

I mange år har forskere i bl.a. USA og England beskæftiget sig med sammenhængen mellem kosten og vores arveanlæg.

Ernæringseksperter kender selvfølgelig til denne forskning, men der er sikkert mange af Børsens læsere, der gerne vil vide mere om baggrunden for den nye forskning.

Pioneren inden for forskning af sammenhængen mellem kosten og vores arveanlæg er Dr. Weston Price, der i 1930'erne undrede sig over, at folk fra mere primitive kulturer hurtigt begyndte at udvikle den tids livsstilssygdomme, når de flyttede til mere civiliserede egne af verden. I 1934 begyndte han at rejse til fjerne egne som Afrika, det nordlige Europa, Canada, Alaska, Australien og landene omkring ækvator for at undersøge de mere primitive eller oprindelige folks madvaner og helbredstilstand. Dr. Price så, at de isolerede kulturer var fri for kroniske sygdomme og fysiske skavanker, der allerede dengang var ved at blive normen i USA. Men så snart de isolerede kulturer forlod deres oprindelige kostvaner og optog de moderne kostvaner, udviklede de hurtigt de samme sygdomme som den mere avancerede kultur, de blev overflyttet til.

I 1938 dokumenterede dr. Price sine opdagelser i »Nutrition and Physical Degeneration«, der indeholder fotografier og historier, der klart illustrerer den hurtige fysiske nedtur, der skete for mange oprindelige kulturer over hele verden.

Siden 1938 er der sket meget inden for denne forskning. Det store gennembrud kom med den amerikanske forsker dr. William Wolcotts bog »The Metabolic Typing Diet«, som med udgangspunkt i dr. Weston Prices forskning og den efterfølgende forskning redegør for, hvorfor Metabolic Typing måske er løsningen på mange af de problemer, den moderne kost giver folk i dele af den industrialiserede verden.

Metabolic Typing går ud på, at vores stofskifte er meget forskelligt fra person til person.

Vores stofskifte er genetisk bestemt og bl.a. bestemt af fra, hvilken del af verden vi stammer. Mennesker, der nedstammer fra de mere kolde nordlige eller sydlige lande, f eks. arktiske lande, har en tendens til at have et hurtigt stofskifte, mens mennesker, der stammer fra egne omkring ækvator, har et langsommere stofskifte. Da vi alle mere eller mindre efterhånden er blandet med hinanden, findes der naturligvis en mængde variationer mellem det meget hurtige og det meget langsomme stofskifte.

Et menneske med et hurtigt stofskifte skal have en noget langsommere fordøjelig føde i form af fedt og proteiner, mens et menneske med et langsomt stofskifte skal have et hurtigere omsætteligt næringsstof i form af flere kulhydrater. Med nye gennemprøvede programmer og undersøgelser er det muligt forholdsvis sikkert og hurtigt at bestemme, hvor på stofskifte-skalaen mellem det meget hurtige og det meget langsomme stofskifte det enkelte menneske befinder sig.

Fordelene ved at spise efter sit eget personlige stofskifte er mange, fordi man derved får det »brændstof«, der passer bedst til ens egen krop og aktivitetsniveau. For at nævne nogle få fordele, så vil man. få meget lettere ved at opnå og holde sin idealvægt, man undgår at få sultfornemmelser i tide og utide, man får højere energi, et stærkere immunforsvar og et bedre helbred. Fælles for alle disse forskere er i øvrigt også, at de i høj grad går ind for øget motion, økologisk mad, og at der klart anvises, hvilke typer af proteiner, kulhydrater og fedt, der egner sig bedst til hvert enkelt individ.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012