Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forkert kost er skyld i mord

Det har forskerne fundet ud af. Har du tænkt på, hvordan DU reagerer, når du spiser noget sødt?

En 12-årig patient hos en psykiater i Oklahoma kom altid i klammeri, når han havde spist æbler. Og da han på et tidspunkt fik en banan til dessert, greb han et kostskaft og tævede løs på en anden patient.

I et fængsel i New Jersey, som er berygtet på grund af de indsattes aggressivitet, fandt en forsker ud af, at fangerne havde en hemmelig kilde til søde sager og kaffe, og at de derfor indtog ualmindeligt store mængder af disse ting. Da forsyningsvejene blev lukkede, blev de indsatte roligere.

En psykiater i New York beretter om en 32-årig mand, som slog sin kone temmelig groft - og det skete altid, når han havde spist chokolade. Efter at patienten begyndte at spise en kost, der hovedsageligt giver proteiner og vitaminer, har hans kone ikke længere blå mærker.

Kan kostens art og sammensætning være årsag til asocial opførsel? Dette spørgsmål beskæftiger et betragteligt antal læger, psykologer og kriminologer sig med i USA og Canada. Underernæring, mangel på bestemte næringsstoffer og vitaminer kan ikke kun føre til depressioner, dårligt humør og irritabilitet, men også til en ubændig seksualdrift, voldelig adfærd og i enkelte tilfælde sågar til mord.

"Hos mennesker, der er allergisk over for pollen, begynder næsen at løbe. De, der f.eks. ikke kan tåle chokolade eller bananer, uddeler øretæver til andre," spøger Dr. K.E. Moyer, professor i psykologi ved Carnegie-Mellon-universitetet i Pittsburgh.

Ganske vist har man ikke fuldstændigt klarlagt den direkte sammehæng mellem kost og aggressiv adfærd, men dr. Moyer er af den klare opfattelse, at nogle levnedsmidler påvirker centralnervesystemet - fuldstændigt ligesom andre levnedsmidler kan påvirke huden eller slimhinderne. Ifølge hans teori opstår der dermed en hævelse i hjernen, og denne hævelse kan så igen i høj grad påvirke nervesystemet, fordi den aktiverer eller afstumper de hjernedele, som udløser eller undertrykker aggressivitet.

I modsætning hertil er hypoglykæmi (kronisk lavt blodsukker) nøgleordet for en anden gruppe forskere. Ligesom kroppen, når den ikke har tilstrækkeligt med blodsukker, bliver træt, så forandrer stofskiftet i hjernen sig også ved blodsukkermangel, mener de. Hjernens funktion påvirkes - ofte i retning af lavere aktivitet. Hvis blodsukkerniveauet så pludselig hæves, f.eks. ved at personen spiser chokolade, karameller eller sød frugt, bliver både kroppen og hjernen aktiv og i værste fald aggressiv.

Hvilken af disse teorier der end er rigtig, så kan forskerne give en lang række eksempler:

Børnelæge og allergispecialist dr. Benjamin Feingold fra Californien har for kort tid siden underrettet det amerikanske lægesocietet om, at tilsætning af kemikalier og kunstige stoffer - det være sig til farvning, konservering eller smagsforbedring af fødevarer - fører til psykologiske forandringer, frem for alt hos børn. En 52-årig kvinde har fortalt, hvordan hun, når hun har spist hvedebrød, "mest af alt har lyst til at stikke en eller anden en ørefigen - og det er fuldstændigt lige meget, hvem det går ud over".

I fængslet i Cayuhoga i den amerikanske stat Ohio skal alle indsatte, som gerne vil løslades tidligt på grund af god opførsel, lade sit blodsukkerniveau undersøge. Hvis det er for lavt, skal selv den artigste tyv spise en bestemt kost, indtil mangelsituationen er udbedret.

Fængselsinspektør Barbara Reed er ansvarlig for dette nye tiltag. Hun har i det forgangne år undersøgt 106 indsatte, og hos 86 af dem målte hun et for lavt blodsukkerniveau. Hendes frygt er, at disse mennesker efter indtagelse af noget sødt igen bliver kriminelle. Med øjeblikkelig virkning måtte de ikke mere spise sukker og blev i stedet sat på en kost, der indeholdt meget protein, stivelse og vitaminer. Blodsukkerniveauet steg ganske vist ikke, fortæller Reed, men der viste sig ret hurtigt "en forbedring i de indsattes adfærd over for andre mennesker og i deres personlige hygiejne".

I undersøgelsen henviste Barbara Reed specielt til en 20-årig mand, som var blevet dømt for at ødelægge andres ejendom samt for skyderi. En test viste, at han led af depression, paranoia og en betydelig mangel på selvtillid. Efter at han begyndte at spise den nye kost, siger Reed, "forsvandt depressionen, og manden blev optimistisk, samarbejdsvillig og realistisk". Fire måneder efter sin løsladelse fandt han en arbejdsplads, hvor han tjente en ganske god timeløn, og efter endnu en 3-4 måneder blev han forfremmet til formand.

Professor Leonard Hippchen fra fakultetet for jura og offentlig sikkerhed ved Commonwealth-universitetet i Virginia har sat sig for at samle tilfælde som de her beskrevne. Han vil offentliggøre dem i bogform. Efter Hippchens overbevisning kan man ofte tilbageføre specielt unge menneskers forbrydelser til biologiske faktorer, mangel på bestemte næringsstoffer eller vitamin og fødevareallergi.

Professor Hippchen er varm fortaler for et tættere samarbejde mellem kriminologer og ernæringseksperter: "Hovedproblemet netop nu er, at de biologiske faktorers betydning ved forbrydelser i vid udstrækning ikke tages i betragtning. Derfor må vi begynde med at forske helt fra bunden. Men også selvom det så kun lykkes os at reducere antallet af forbrydelser med blot nogle få procent, bør vi ikke give op på forhånd. For det kan næppe blive værre end med de nuværende metoder til forebyggelse af kriminalitet."

H. J. Flachmeyer, 1978.

PS.: Der er ikke meget, der har ændret sig siden 1978: stadig kollektiv affodring af de fleste patienter og overalt øget forførelse med underlødige fødemidler.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012