Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Et vegetabilsk smertemiddel

Ved valget af et smertestillende middel skal man ikke blot tage hensyn til spørgsmålet om dets virkning, men også spørgsmålet om, hvorvidt det kan tåles, er vigtigt. Efter at man i de senere år fra myndighedernes side er blevet mere opmærksom på spørgsmålet om bivirkninger, har man erkendt, at forskellige præparater og substanser slet ikke er ufarlige. Det har vist sig, at der netop ved hyppig anvendelse af syntetiske medikamenter kan opstå alvorlige organiske skader. Nogle midler har man derfor måttet trække ud af handelen, andre er blevet forsynet med en passende advarsel.

Over for den store gruppe af kemisk-syntetisk smertestillende midler (analgetika) står der relativt få, men omhyggeligt sammensatte præparater af naturlig urtemæssig oprindelse, der kan betegnes som analgetisk virksomme.

Smertebehandling med helbredende substanser, som Vor Herre har nedlagt i naturen, har været kendt fra gammel tid: I oldtiden og i middelalderen bestod lægemidlerne overvejende af plantebestanddele og heraf udviklede præparater. Igennem århundreder var kendskabet til urter, buske og træer grundlaget for enhver lægelig virksomhed. Da man i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at bestemme stofferne i planterne og påvise deres virkninger, var det første skridt hen imod en moderne phyto- eller planteterapi gjort. Forbedrede undersøgelsesmetoder har i vort århundrede gjort det muligt at definere de virksomme eller aktive bestanddele i planterne.

Således har det i dag været muligt at udvikle et helt naturligt smertestillende middel, der er sammensat af to velkendte og velprøvede plantebestanddele: Sølvpilebark og gåsepotentilurt.

Et nyt, helt naturligt smertemiddel
Sølvpilebark indeholder ved siden af garvestoffer forskellige salicylglykosider, hvoraf salicin har den største betydning. Denne substans spaltes i tarmen i saligenin (=salicylalkohol) og glukose (sukker). Det således opståede saligenin, der har en udpræget lokal smertestillende virkning, kan hurtigt trænge gennem tarmvæggen og optages af blodet. Der forvandles det derpå til salicylsyre, den aktive del af det bekendte smertemiddel acetylsalicylsyre (aspirin). Man ser altså, at den medicinske anvendelse af pilebark i grunden er en salicyl-terapi.

Allerede for 2000 år siden lindrede indianerne i Mellemamerika smerter ved at tygge pilebark, der indeholdt det naturlige salicylat. Men også i Europa blev sølvpilebark meget hyppigt anvendt mod smerter, rheuma og feber. Det er ikke ligegyldigt hvilken pilebark man anvender, da salicylglykosid-indholdet er ret forskelligt i de ca. 25 arter, man kender alene i Tyskland.

I 1838 blev der for første gang fremstillet ren salicylsyre af sølvpilebarkens salicin, hvoraf også dets navn stammer. Senere lykkedes den kemiske syntese af salicylsyre, og så kunne der også fremstilles acetylsalicylsyre, og den syntetiske tablet under navnet aspirin erobrede verden. Således kan man i dag ikke forestille sig at skulle undvære salicylsyre og dens derivater, selv om kun få ved, at den er udviklet af sølvpilebark.

Den interessante og virksomme sølvpilebark er i den sidste tid kommet ind i billedet som bestanddel af et rent vegetabilsk smertemiddel. Salicylsyren virker smertestillende, antireumatisk, febersænkende og betændelseshæmmende. Anvendelsesområdet for sølvpilebark er derfor smerter af enhver art som hovedpine, led- og lændesmerter, febersmerter ved forkølelsessygdomme, menstruationssmerter, reumasmerter og gener i forbindelse med forkølelsessygdomme herunder influenza.

Mens der ved syntetiske salicyter kan optræde mavesmerter på grund af salicylsyre, er dette ikke tilfældet ved sølvpilebark, fordi salicylsyre fra saligenin først frisættes i blodet og derfor ikke belaster maven. Man kan endog indtage op til 10 g sølvpilebark om dagen uden nogen som helst risiko. Denne udmærkede talsomhed udgør en væsentlig fordel, da der heller ikke ved fortsat indtagelse er grund til at frygte bivirkninger.

Gåsepotentilurt hører til familien af rosenplanter og er udbredt i hele Europa. De vigtigste stoffer i denne plante er flavoner, garvestoffer og tanniner. Desuden er der nogle aminosyrer og bitterstoffer såvel som et endnu ikke nærmere bestemt glykosid med krampeløsende egenskaber.

Gåsepotentilurt var allerede i oldtiden kendt som lægeplante. I folkemedicinen i middelalderen nævnes planten hyppigt, og der er beskrevet den helbredende kraft ved kramper (spasmer) og indvortes betændelser. Også den kendte naturlæge pastor Kneipp anbefalede gåsepotentilurt i husapoteket, i første række til anvendelse mod kramper af enhver art.

Selv om videnskabsmændene ikke er helt enige i denne forbindelse, står den krampeløsende virkning dog i centrum for interessen. I kliniske undersøgelser har man konstateret en god krampeløsende virkning ved menstruationssmerter (dysmerrhoer), natlige lægkramper og andre spasmer (f.eks. tarmkolik, meteorisme). I overensstemmelse med de lægelige erfaringer og overleveringerne i folkemedicinen har gåsepotentilurt to hovedanvendelsesområder: For det første betændelsessygdomme med krampetilstande og ubehagelig oppustethed i mavetarmkanalen, for det andet menstruationssmerter. Virkningen på betændelsesprocesserne må forklares med garvestofferne, der sammentrækker mave-tarmkanalens slimhinder og hindrer bakteriernes indtrængen. På grund af disse virkninger udgør gåsepotentilurt en værdifuld bestanddel i kombinationen med et smertemiddel.

Sammenfattende understreges plantens gode tålsomhed; selv ved anvendelse af store mængder over længere tid optræder der aldrig komplikationer. Gasepotentilurts uskadelighed kan betragtes som bevist. Handelsmæssig leveres urterne hver for sig til te eller som urtetabletter. Plantelige præparater indeholder - i modsætning til de kemisk rene midler - ud over de særligt virksomme bestanddele altid en mængde bistoffer, der på ingen måde er uvigtig, men netop ofte indirekte er af afgørende betydning for plantens samlede virkning. Det viser, hvor vigtige planter er i lægekunsten, og at det ikke altid er den bedste løsning, når den som aktiv substans erkendte plantedel isoleres fra de øvrige substanser og ordineres enkeltstående! Netop stoffernes helhed, som den forekommer i naturen, sikrer også den bedste virkning af de substanser, der betegnes som aktive.

Søvlpilebark og gåsepotentilurt udgør et rent planteligt, naturligt smertestillende præparat, der i overensstemmelse med, hvad der er sagt overfor, frem for alt er egnet til følgende lidelser: Smerter af forskellige oprindelse, hovedpine, led- og lændesmerter, reumatiske smerter, menstruationslidelser og smerter i forbindelse med forkølelsessygdomme.

Modindikationer findes ikke, bivirkninger og vekselvirkninger med andre midler er ikke bekendte.

Per Christensen

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012