Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sekundære plantestoffer nedsætter risikoen for sygdomme

Selv farmaceuter, som er i stand til at vurdere planters helbredende evner, vil hellere rejse i afsidesliggende tropeskove end lede efter ukendte stoffer i almindelige afgrøder som artiskok og løg. "Som udgangpunkt tænker man, at lægeplanter kan helbrede, mens næringsplanter er til for at fylde maven," siger Matthias Hamburger, professor i farmaci fra Jena, "man har ikke overvejet, om der er en sammenhæng."

Hvad de gik glip af, fandt forskere først ud af efter langtidsforsøg med grupper med udprægede ernæringsmæssige forskelle. De viste tydeligt, at mennesker, der spiser meget frugt og grønt, sjældnere lider af kræft end dem, der helst går i en stor bue uden om frugt og grønt. Ved visse svulsttyper kunne forskerne indkredse sammenhængen: Kål sænker risikoen for tyktarmskræft, og gulerødder beskytter i nogen grad mod lungekræft. Og dette kan ikke forklares udelukkende med C-vitamin, mineraler og sporstoffer.

Frugtskålen og salatbuffet’en fik deres renæssance som miskendte sundhedskilder i begyndelsen af 90’erne - selvom pionerer som amerikanske Lee Wattenberg allerede 20 år tidligere havde fundet tegn, at man kan forebygge kræft ved at spise bestemte fødevarer. Men nu hvor alle har rettet blikket intensivt på de farmakologisk aktive bestanddele i vores mad, finder de næsten for meget af det gode - op mod 60.000-100.000 sekundære plantestoffer, skønner man. Og nøjeregnende forfattere som Watzl og Leitzmann tilføjer, at "indtil nu er kun ca. 5% af jordens planter undersøgt for disse sekundære plantestoffer."

At finde de aktive stoffer og deres virkning er noget af et detektivarbejde: To æbler er ikke ens med hensyn til sekundærstoffer. Selv i samme frugtsort kan der være forskellige kemiske forbindelser afhængigt af dyrkested og -metode og jordens beskaffenhed.

Sekundære plantestoffer og deres virkning

Sekundære plantestoffer:

Findes i:

Carotenoider

Broccoli, grønkål, gulerødder, tomater, abrikoser

Phytosteriner

Hvede, byg, sojabønner, hørfrø

Saponiner

Hvidløg, løg, hvede, byg, sojabønner

Glucosinolater

Broccoli, grønkål

Polyfenoler

Broccoli, grønkål, gulerødder, tomater, hvidløg, løg, abrikoser, citroner, hvede, byg, sojabønner, hørfrø

Protease-inhibitorer

Hvede, byg, sojabønner

Monoterpener

Abrikoser, citroner

Phytoøstrogener

Hvede, byg, sojabønner, hørfrø

Sulfider

Broccoli, grønkål, hvidløg, løg

Blot dette lille udvalg viser, hvor forskelligt indholdet af de biologisk aktive stoffer er i frugt, grønsager og korn. Derfor er det heller ikke tilrådeligt kun at spise én form for plante - det er variationen, der er med til at holde dig sund.

Læs også:
Glyco Nutrient-8 Complex – årets kosttilskud!

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012