Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kræftsygdom - dine chancer for helbredelse

Vejviser ved sygdom
Thomas Kroiss, doktor i almenmedicin, har siden 1979 haft egen praksis i Wien. I 1992 specialiserede han sig med stor succes i holistisk kræftbehandling. For dette og for sin tjeneste inden for helhedsmedicinen fik han i 1997 EUs æresmedalje. Han er bl.a. forfatter til den succesrige HERBIG-Sundhedsrådgiver "Helbredelse i stedet for piller".


Dr. Thomas Kroiss

Kræft - ingen panik!
Budskabet fra denne fortrøstningsfulde rådgiver lyder: Vi har store kræfter til selvhelbredelse, som - sammen med den rigtige behandling - giver meget gode chance for at overvinde sygdommen. Nøje beskrivelser af fænomenet "kræft", årsager og betingelser for at udvikle sig hjælper med til at stille den rigtige diagnose og vurdere, hvilken behandling der vil være den mest hensigtsmæssige.

Den gode nyhed er, at ud over konventionel behandling, der har sin berettigelse i visse tilfælde, findes der talrige, lidet kendte alternative metoder, som giver gode og i nogle tilfælde endog udmærkede chancer for at blive helbredt.

Disse spændende og ofte sensationelle informationer giver den bedste forudsætning for, at du kan tage din helbredelse i din egen hånd.

Skandinavisk Boghandel, 24955 Harrislee, Tyskland
Tlf:: 0049 461 70 71 71 0
Fax: 0049 461 77 02 11 6

Kroiss, T: Heilungschancen bei Krebs
LIBRI 4634268,

Markedet
Medicinen som kastebold for lægemiddelindustrien
Jeg har allerede flere gange nævnt, at "sundhedsmarkedet" kontrolleres af lægemiddelindustrien, og at det er svært for lægerne at frigøre sig for den. Uddannelsen af lægerne og udviklingen af deres behandlingsmetoder påvirkes. Lovende kræftbehandling, som man ikke kan tjene penge på, er der enten ikke rigtigt nogen, der ved noget om, eller også bliver de fejet af markedet. Målet er symptombehandling - ikke reel helbredelse, som rent faktisk er mulig i langt flere tilfælde, end man tror.

I løbet af de sidste 25 år har jeg iagttaget, hvordan man inden for den konventionelle medicin behandler patienterne - og sygdommene. I denne periode givet jeg ekstrabehandling til kræftpatienter, der fik kemoterapi - og jeg kunne næsten i alle tilfælde konstatere, hvordan patienterne - uanset hvilke anstrengelser de gjorde sig - næsten uden undtagelse døde efter kemoterapibehandlingen.

Jeg har således gennem årtier måttet se på den mislykkede, "officielle" kræftbehandling, og derfor besluttede jeg mig en dag for at iværksætte mine egne undersøgelser.

Jeg mente, at det ville være en god idé at snuse lidt hos læger og pionerer, som var blevet specielt forfulgt - de måtte have haft noget fat i noget, som var værd at undertrykke. Jeg havde ganske ofte haft deres bøger i hænderne, og hver gang havde jeg tænkt: "Jamen, hvis det her er sandt, hvorfor gør man så ikke sådan overalt?" Okay, jeg var godt nok temmelig godtroende, og jeg var dengang ikke helt klar over, i hvilket omfang denne verden er styret af penge, og at en sag - uanset hvor god den så er - ikke er noget som helst værd, hvis man ikke kan tjene penge på den. Og omvendt: At man kan tjene masser af penge på noget, som rent faktisk ikke rigtigt er noget værd, hvis blot man reklamerer rigtigt for den.

I 1978 havde jeg besluttet mig for at forlade den konventionelle medicin med hensyn til behandling af kronisk sygdom. Det, jeg som praktiserende læge kunne gøre, kunne da ikke være det rigtige…

Skuffet over den konventionelle lægeverden rejste jeg i 1978 til Tyskland og lærte hos forskellige fremragende læger at finde rundt i naturmedicinen på en måde, der passede til min personlighed og målsætning. I 1980 blev jeg opsøgt af en landmand, der led af kronisk fremadskridende ledbetændelse (kronisk polyarthritis). Jeg ringede til min "mentor" i Tyskland og bad om råd. Han anbefalede mig at blande to midler og give dem to gange ugentligt i stigende doser som indsprøjtning. Det drejede sig om et middel fremstillet af dyrebrissel og et middel fra forskeren Dr. von Brehmer kaldet "Arthrisanal", en bakterieopløsning. Dr. von Brehmer har jeg omtalt - han var meget aktiv inden for kræftforskningen og udviklede en meget effektiv vaccine, som naturligvis desværre heller ikke findes mere.

Tilbage til min gigtplagede patient: Efter fem uger var patienten rask. Han kunne genoptage sit arbejde som landmand og havde ingen problemer længere (og det havde han i 2004 stadig ikke). Det skal dertil siges, at han har holdt fast ved sin strenge kostændring.

Derefter behandlede jeg nogle få andre patienter med kronisk polyarthritis på samme måde - og havde det rigtigt godt i min nye rolle som naturlæge, fordi jeg kunne hjælpe mennesker, som ellers ikke ville være blevet hjulpet. Da jeg ca. 1 år senere ville genbestille et af midlerne, fik jeg at vide, at jeg ikke længere kunne købe det. Jeg undersøgte sagen, og fandt ud af, at det lille firma "af hygiejniske grunde" var blevet lukket af myndighederne. Og underligt nok var der heller ikke andre firmaer, som havde lov til at fremstille det længere. På det tidspunkt var jeg endnu for naiv til at overveje, om der kunne være en "metode" bag dette. Jeg ærgrede mig blot, og det er aldrig siden lykkedes for mig at finde noget tilsvarende middel mod gigt.

I de næste årtier skete det oftere og oftere, at som ved et trylleslag forsvandt lige præcis de midler fra markedet, som kunne forbedre befolkningens helbred eller sikre fuldstændig helbredelse. De nye lægemiddellove, bevillingsprocedurer osv. tjente tilfældigvis alle det samme formål - nemlig at frasortere alle de metoder, som kunne modvirke den monopolstilling, industrielt fremstillede stoffer til livslang behandling af kroniske sygdomme indtager. EU-reglerne er endnu et skridt i denne retning.

Men lad mig lige slå fast: Myndighederne selv er kun villige brikker i spillet. Man behøver bare at gøre dem opmærksom på, at dette eller hint middel ikke opfylder reglerne (om det så kan helbrede nogen eller ej, er underordnet) - så bliver det fjernet fra markedet. At reglerne i første omgang er lavet sådan, at kun kemiske stoffer er lovlige, ja, det er en anden sag. F.eks. har lægemiddelindustrien i 90’erne sagt til myndighederne: "Vi er meget kede af, at alt det der med Contergan og alle disse giftige og skadelige midler er sket. Vi har derfor et forslag: Vi påtager os det store arbejde med at sende et middel på markedet. Vi pålægger os selv strenge restriktioner - alt sammen for at beskytte det enkelte menneske. Vi foreslår, at alle medikamenter inden endelig bevilling fra myndighederne skal testes på tusindvis af dyr og mennesker, at det skal kunne påvises, at en "statistisk signifikant procentdel" kan helbredes for en bestemt sygdom, og at bekostelige procedurer skal bevise, at der ikke sker akutte skader. Er det noget, I kan gå ind for?" Det er ikke svært at forestille sig, at myndighederne var mere end begejstrede. Skærpet lovgivning? Alletiders! Firmaerne pålægger sig selv begrænsninger? Alletiders! De kommer endda selv med lovforslagene? Alletiders! Men hvad er der rent faktisk sket? Hvad var det for en plan, der lå bag?

De, der måtte bukke under, var næsten udelukkende små firmaer, som ikke kunne klare den økonomiske belastning ved denne dyre bevillingsprocedure - og samtidig forsvandt de præparater, der kun blev solgt i små mængder. Desuden forsvandt naturligvis også præparater, som ikke passede ind i bevillingsskemaet - nemlig alle dem, som skal bruges individuelt, og hvor man derfor ikke kan påvise havde nogen indvirkning ved masseforsøg. For hvis man virkelig vil helbrede en sygdom, må man finde de forskellige årsager og behandle dem. Man kan ikke bare sige: "Med denne behandling kan man lindre 70% af gigttilfældene". Det vil man aldrig kunne, fordi det ved naturlig helbredelse er forkert at skære alle over én kam. Det kan man kun med de kemiske midler, som ikke har til formål at helbrede, men at symptombehandle. Der kan man sige, at med Aspirin kan man lindre 80% af alle hovedpinetilfælde. Eller: Med Aspirin kan man nedsætte op til 90% af alle feberanfald.

Smart, ikke? Met ét slag har man sat myndighederne (som jo naturligt nok ikke nødvendigvis har forstand på naturhelbredelse) i en position, hvor de forbyder alt, hvad der ikke passer ind i det kemiske skema. Brilliant set ud fra et marketing-synspunkt, ikke? Myndighederne er ikke interesseret i, om en behandling lykkes eller ej, men kun i, om reglerne overholdes - nemlig om behandlingen eller præparatet "står på listen", eller om man har ansøgt om godkendelse inden for tidsfristen - ellers bliver omkostningerne ikke godtgjort.

Jeg vil ikke uddybe dette negative emne yderligere, for denne bog skal først og fremmest handle om de positive muligheder og perspektiver. Men jeg mener, at en selvstændigt tænkende læser bør vide, hvad der sker på markedet, så han/hun selv kan skelne mellem de to forskellige indstillinger til det at behandle sygdomme. Måske kan læseren også bedre at forstå, hvorfor jeg ikke er fuldstændigt åben med hensyn til visse kræftbehandlingsformer. Jeg ville gerne fortælle alt, men så ville jeg bringe disse behandlingsformer i fare. Jeg er sikker på, at man vil gøre alt for at forbyde disse metoder og tage dem af markedet - for ikke at risikere indtjeningen ved kemoterapi, som hver dag beløber sig til hundredevis af mio. dollars. Kemoterapien, som har så dårlige statistiske udsigter, ville f.eks. være meget let at skubbe af markedet, hvis den ikke blev beskyttet. Hvorfor skal sådan noget beskyttes? Til syvende og sidst, fordi der stort set ikke findes noget bedre.

Tænk engang - hvis alle læger i USA og Europa i løbet af de sidste 70 år havde kunnet helbrede kræft, med undtagelse af de allermest alvorlige tilfælde, så havde de enten mistet deres bestalling, var blevet smidt i fængsel eller svinet til i medierne.Så er det, man langsomt indser, at der findes stærke kræfter, som ikke er interesseret i en løsning, men snarere i at opretholde kræftproblemerne. Det virker, som om menneskene er et "marked" - og dermed mere værd, jo mere syge de er.

For endnu en gang at undgå misforståelser: Jeg mener ikke, at kemoterapi er fuldstændigt ubrugeligt. Men metoden har så dårlig en statistik, fordi den også bliver brugt i de utallige tilfælde, hvor den ikke virker. Ved testikelkræft, leukæmi, Hodgkin’s Sygdom m.fl. har den sin berettigelse, men kun som "akutmedicinsk" tiltag. Indsprøjtning af store doser gift er naturligvis en fuldstændig forkert tilgang til kræftsygdomme. Metoden passer til ikke-lægevidenskabelige idéer fra lægemiddelindustrien, hvor alle kroniske sygdomme behandles - ikke med helbredelse, men med kortsigtet symptomundertrykkelse som mål.

Men denne mangel på årsagsbehandling af kroniske sygdomme fører ved kræftsygdomme ikke til livslang indtagelse af medikamenter, men derimod temmelig hurtigt eller måske lidt langsommere til døden. I den levetid, patienten har tilbage, klemmer man så meget intensiv behandling ind som muligt. Medierne, som fremstiller kræft som menneskehedens skræk og svøbe, er med til at fastholde patienterne i panik, så de straks og med fuld styrke går i behandling. Nogen har på et tidspunkt regnet ud, at en kræftpatient så at sige er 2,5 mio. euro "værd". Men fordi man ikke behandler årsagerne til sygdommen, har den forventede overlevelsestid næsten ikke forbedret sig. Fremskridtet for nutidens kræftbehandling sammenlignet med tidligere ligger i, at man i dag er i stand til at stille diagnosen på et tidligere tidspunkt (hvilket fører til flere helbredte ved operation) og en væsentlig forbedret stråleteknik (med større træfsikkerhed og langt færre bivirkninger end tidligere).

Hvis man ikke har kunnet fjerne kræftsvulsten helt og aldeles ved operation, kommer man i kløerne på den almindelige, konventionelle medicin, mangel på helbredelse og dermed kemoterapi. Holistisk lægevidenskab ville behandle helt anderledes - i retning mod holistisk sundhed. Det forstår repræsentanterne for den farmaceutisk orienterede medicin ikke - og bekæmper det.

Læger og videnskab
Når lægerne af og til prøver på at "tvinge" patienterne til kemoterapi, eller når de udtaler sig yderst nedsættende om de alternative behandlingsmuligheder, så lad være med at tro, at de selv har fundet på det, eller at de er patient-fjendtlige! De tror bare på det, de har lært. Læger er næsten altid først og fremmest interesseret i patientens ve og vel. Det er ganske givet også baggrunden for deres indtrængende råd, som undertiden slet ikke giver mening. For det er desværre blevet sådan, at læger i dag bliver ensidigt informeret og slet ikke ved, at det kan være anderledes. De bliver ikke tvunget til at efteruddanne sig i "usædvanlige metoder". De ved derfor ikke, hvad det handler om.

Det hele skyldes den omstændighed, at læger kun orienterer sig via "videnskabelige undersøgelser" eller "publikationer", hvor den "medicinske videnskab" ofte kun beskriver "verdensomspændende overensstemmelse med autoriteterne" - og dermed ikke ubetinget beskriver, hvad der er sandt.

Og som nævnt er "videnskabelige undersøgelser" meget dyre og skal derfor betales af os alle sammen. Så det er let at se, hvorfor f.eks. Breuss-kuren (fastekur med mælkesyredrik mod kræft) ikke bliver "videnskabeligt" undersøgt - for hvem kan bruge resultatet til noget rent økonomisk? Hvem har interesse i at finde ud af, om faste er bedre end kemoterapi? Hvem vil betale de 10 mio. euro, det koster? Så der offentliggøres intet i de medicinske tidsskrifter, og derfor "eksisterer" kuren ikke - og derfor bliver den betegnet som "uvidenskabelig" og slået hen som det rene vrøvl.

Derfor ved lægerne kun meget lidt om kræftbehandling - hvis de kun forlader sig på medicinske publikationer. Alt, hvad der hedder erfaringsbaseret helbredelseskunst, går hen over hovedet på dem. Har du tænkt over, hvad udtrykket "videnskabeligt anerkendt" egentlig betyder? Det betyder, at man indrømmer, at man ikke udfører nogen egentlig form for videnskab, men man er nødt til at nå en overensstemmelse ("anerkendelse"), for at noget kan være "sandt". Det betyder også, at en ting skal være til alles fordel, inden man må anvende den!

Så med disse ting i bagagen og på basis af en "verdensomspændende overenstemmelse" har kemoterapi-lægerne så at sige frit slag at ordinere en meningsløs behandling resten af patientens dage.

Men som patient er du ikke bundet af lægernes sælsomme selvindskrænkelse. Du kan naturligvis gøre, hvad du vil. Og hvis noget virker meningsløst for DIG, så behøver du ikke gøre det!

Jeg mener klart, at de medicinske lægetraditioner har deres værdi. Det værdifulde, engagerede arbejde, som talrige læger har udført i mange årtier, skal udnyttes til patienternes velfærd, optages i vores know-how og på ingen måde kriminaliseres og forbydes! Men når myndighederne ikke mere beskytter befolkningen, men nogle få interessegrupper, så har de forfejlet deres opgave.

Og så må borgerne tage sagen og sine rettigheder i egen hånd!

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012