Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægemiddelindustriens metoder afsløres i ny tysk bog

"Der Pharmareport" af Heide Neukirchen er blevet en bestseller i Tyskland

10 mia. dollars. Det er det, der årligt omsættes på det bedst sælgende lægemiddel i verden - et medikament, som kan sænke kolesteroltallet.

I det kæmpestore milliardforetagende, som har med vores sundhed og helbred at gøre, har lægemiddelindustrien kun ét mål for øje: Overskud. Derfor sker der uheld med sikkerheden, der manipuleres med kliniske undersøgelser, og læger påvirkes i en bestemt retning. Men det er vi patienter, der må leve med skaderne: Den medicin, lægen ordinerer, er ikke nødvendigvis den bedste - det er ofte bare den, der sælger mest.

Heide Neukirchen afslører de metoder, hvormed medicin bliver udviklet, markedsført, ordineret og solgt. For kun hvis man kan gennemskue lægemiddelindustriens indviklede netværk, kan man vide, hvad der venter én ved næste lægebesøg.

I år 2004 blev der på verdensplan omsat lægemidler for ikke mindre end 500 mia. dollars - en fordobling i løbet af de sidste 12 år. Omkostningerne til sundhedsvæsnet stiger og stiger, og patienternes andel bliver højere og højere. Samtidig viser nyhedsmediernes overskrifter, at undersøgelsesresultater bliver fortiet, man opdager livsfarlige komplikationer, medikamenter må fjernes fra markedet - og så videre. Vi bliver usikre. Hvem kan man nu stole på? Hvem kan garantere, at den medicin, vi får, nu virkelig også er den rigtige? Og hvem betaler regningen?

Branchens omsætningsstigning kommer ikke af ingenting. Selv lægemidler, der skal redde menneskeliv eller lindre alvorlige sygdomme, bliver koldt og kynisk prissat og markedsført. Forskning i sygdomme, hvis behandling ikke giver indtjeningsmuligheder for lægemiddelindustrien, får kun økonomisk støtte, hvis der kommer pres fra politisk hold eller fra offentligheden. Af de 15 største lægemiddelvirksomheder i verden udvikler de 15 medicin mod kræftsygdomme, 14 udvikler medicin mod sygdomme som Alzheimer’s og depression, 13 bekymrer sig om hjerte og kredsløb. Og hele to beskæftiger sig med tuberkulose.

Det er et spil om milliarder, hvor indsatsen er meget værdifuld - nemlig vores helbred. Derved er lægemiddelindustrien i en gunstig position, for deres interesser går hånd i hånd med menneskets ønske om evig sundhed og lægernes stræben efter profit. Alle kan se en fordel, og derfor går alle op i, hvordan man får den størst mulige profit ud af sundhedsbutikken.

Heide Neukirchen gør interessekonflikten mellem industrien, lægerne og patientorganisationerne gennemskuelig. Hun har i mange år beskæftiget sig med virksomhederne i denne branche. Med sin store erfaring i bagagen afslører hun de midler, hvormed lægemiddelvirksomhederne påvirker, hvilken medicin lægerne ordinerer, hvordan de styrer undersøgelser og forsøg, så de giver de ønskede resultater, og hvilken virkning reklamemillionerne har på forbrugernes situation. Hendes budskab er, at når det drejer sig om lægemiddelindustrien, er det en god idé at være mistroisk. Hvis man ikke vil være en marionetdukke i receptblok-spillet, bør man spørge ind til alle - og her menes ALLE - argumenter og statistiske oplysninger, der kommer fra lægemiddelindustrien.

Heide Neukirchen har studeret nationaløkonomi og har i mange år arbejdet som økonomisk redaktør ved Capital, Wirtschaftswoche, Welt am Sonntag, manager-magazin og Südwestfunk. Hendes kompetenceområder er lægemiddelindustri, kemisk virksomhed, bioteknologi og portrætter af erhvervsledere.

"Der Pharmareport", München 2005, 271 sider,
ISBN 3-426-27353-5, Droemer Verlag.

Kan købes via Skandinavisk Boghandel, 24955 Harrislee, Tyskland,
Tlf:: 0049 461 70 71 71 0, Fax: 0049 461 77 02 11 6,
skanbog@t-online.de

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012