Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Tyktarmskræft: Kan fibre forebygge tyktarmskræft?

Netop som forskerne var ved at opgive fibre som et middel til primær forebyggelse af tyktarmskræft, har den største undersøgelse, der er foretaget til dato, af sammenhængen mellem vores kost og udviklingen af kræftsygdom, endnu en gang vendt billedet 180 grader - og fibre er igen inde i varmen. Selvom visse tidligere undersøgelser har tydet på, at fibre ikke har nogen beskyttende virkning, viser de foreløbige resultater fra European Prospective Investigation of Cancer (EPIC), at kostfibre har en stærk indvirkning ved forebyggelsen af tyk- og endetarmskræft.

Ifølge Dr. Sheila Bingham, som leder den del af EPIC-undersøgelsen, som forsker i tyk- og endetarmskræft, spiste de, der havde den laveste risiko for at udvikle denne kræftform, i gennemsnit 50% flere kostfibre i forhold til dem, der havde den største risiko. Disse forskningsresultater er i tråd med den iagttagelse, at normalkosten i udviklingslandene indeholder for få kostfibre, og at de fleste amerikanere og europæere kunne have gavn at at spise ca. 50% flere fibre fra fuldkorn, grønsager og frugter i forhold til det nuværende niveau. Som man også har iagttaget i tidligere forsøg, havde de EPIC-deltagere, som spiste forarbejdet kød, en øget risiko for at udvikle kræft i tyktarmen.

EPIC-undersøgelsen
EPIC er den hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem kost og sundhed. Den omfatter over en halv million mennesker i 10 europæiske lande. Ved at følge en stor befolkningsgruppe fra forskellige lande med forskellige kostvaner forventer man ved hjælp af omhyggeligt udformede og afprøvede spørgeskemaer at kunne komme frem med langt mere detaljerede data vedr. kostens indflydelse på vores helbred, end man har set i tidligere undersøgelser. EPIC-undersøgelsen blev igangsat i 1992, og de første resultater blev offentliggjort i medicinske tidsskrifter i 2000. Resultaterne fra den nye undersøgelse af sammenhængen mellem kostfibre og tyktarmskræft er endnu ikke offentliggjort.

Den fortsatte kostfiber-saga
Siden Dr. Dennis Burkitt i 1971 første gang fremsatte den teori, at en kost, der indeholder mange fibre, kan beskytte kroppen mod tyktarmskræft, har forskere bestræbt sig på at be- eller afkræfte den. Der er mange gode grunde til at tro, at et øget indtag af kostfibre vil reducere risikoen for tyktarmskræft. Fibre som f.eks. hvedeklid kan hægte sig på carcinogener (kræftfremkaldende stoffer) i tarmen og fremme udskillelsen af dem. Fibrene kan også binde sig til og øge udskillelsen af galdesyrer, som ellers ville kunne fremme skadelige og muligvis kræftfremkaldende ændringer i tarmvæggen. En befolkningsundersøgelse viser, at hvis man spiser flere fuldkorn (som har et meget højt indhold af fiber), er der lavere risiko for at dø af tyktarmskræft. En detaljeret meta-analyse af flere forskningsforsøg viste, at, der var en 42% lavere risiko for tyktarmskræft i den gruppe, der spiste flest kostfibre, set i forhold til den gruppe, der spiste færrest.

Men i 2000 såede et dobbeltblind-forsøg med fibertilskud, der skulle forebygge adenomer i tyktarmen (et kræftforstadie), tvivl om disse undersøgelsesresultater. Dette forsøg omfattede kvinder og mænd, som tidligere havde fået konstateret kolorektale adenomer, og som spiste store mængder kostfibertilskud (13,5 g hvedeklid pr. dag i en periode på tre år). Resultaterne viste, at denne gruppe ikke var bedre beskyttet mod, at adenomerne vendte tilbage, end kontrolgruppen, som spiste en lav mængde kostfibre (2 g hvedeklid pr. dag over en periode på tre år). Der er plausible forklaringer på, hvorfor man kom frem til et negativt resultat i dette forsøg: Forskellen i den mængde fibre, de to grupper indtog, var formentlig ikke stor nok til at påvise en virkning, deltagerne holdt sig ikke til behandlingsprogrammet (dette gjaldt specielt for den gruppe, der skulle spise store mængder fibre) og opfølgningsperioden har muligvis ikke været lang nok.

Ikke desto mindre var resultaterne af dette forsøg i overensstemmelse med to lignende forsøg. Desuden har to befolkningsundersøgelser underbygget teorien om, at et højt kostfiberindtag ikke har nogen hæmmende virkning på tyktarmskræft.

Hvad kan så forklare de modstridende resultater? I de forsøg, der viser, at et højt fiberindtag har en beskyttende virkning, kan fibrene muligvis have været en markør for andre beskyttende faktorer i kosten (f.eks. folsyre). Et andet vigtigt argument - som er underbygget af en betragtelig mængde videnskabelige beviser - er, at hvis man spiser mindre kød, er man bedre beskyttet mod tyktarmskræft. En kost med kun små mængder rødt kød er karakteristisk for personer, som spiser store mængder kostfibre. Selv hos personer, som kun spiser små mængder kostfibre, kan en reduceret mængde kød beskytte mod tyktarmskræft. Ikke desto mindre viste data fra EPIC-undersøgelsen, at der er en stærk beskyttende effekt ved kostfibre - uafhængigt af den moderat negative virkning ved indtagelse af rødt kød.

Et tidligere forsøg foretaget af professor Bingham har vist en sammenhæng mellem kostvaner og bryst-, prostata- og tyktarmskræft i næsten 80% af tilfældene. At spise flere kostfibre er måske ikke den eneste måde at beskytte sig mod tyktarmskræft på, men det er tydeligt, at både fibre i kosten og tilskud af kostfibre giver store fordele for helbredet, specielt kredsløbet og den nederste del af fordøjelsessystemet. "Ønsker man at reducere risikoen for at få tyktarmskræft, bør man spise en mere fiberrig kost", siger dr. Bingham.

Læs også:
Lignan Flax giver mænd og kvinder en hjælp mod cancer
Lignaner kan forbedre de kognitive funktioner
Loppefrø i Skallin pulver og kapsler
Fibre i økologisk Jaws
Fiber - hvilken slags er den sundeste?

Referencer:
Armstrong B, Doll R. Environmental factors and cancer incidence and mortality in different countries, with special reference to dietary practices. Int J Cancer 15:617-31, 1975.
Bingham S, Day NE, Luben R, et al. Plant polysaccharides, meat and colorectal cancer. European Conference on Nutrition and Cancer, Lyon, France, June 21-24, 2001. [Abstract nr. 0.21].
Burkitt DP. Epidemiology of cancer of the colon and rectum. Cancer 1971;28:3-13.
Eastwood MA. The physiological effect of dietary fiber: an update. Annu Rev Nutr 1992;12:19-35.
Hill MJ. Bile acids and colorectal cancer: hypothesis. Eur J Cancer Prev 1991;1 Suppl 2:69-74.
Armstrong B, Doll R. Environmental factors and cancer incidence and mortality in different countries, with special reference to dietary practices. Int J Cancer 1975;15:617-31.
Howe GR, Benito E, Castelleto R, et al. Dietary intake of fiber and decreased risk of cancers of the colon and rectum: evidence from the combined analysis of 13 case-control studies. J Natl Cancer Inst 1992;84:1887-96.
Alberts DS, Martinez ME, Roe DJ, et al. Lack of effect of a high-fiber cereal supplement on the recurrence of colorectal adenomas. N Engl J Med 2000;342;1156-62.
McKeown-Eyssen GE, Bright-See E, Bruce WR, et al. A randomized trial of a low fat high fibre diet in the recurrence of colorectal polyps. Toronto Polyp Prevention Group. J Clin Epidemiol 1994;47:525-36 [published erratum appears in J Clin Epidemiol 1995;48:i].
MacLennan R, Macrae F, Bain C, et al. Randomized trial of intake of fat, fiber, and beta carotene to prevent colorectal adenomas. The Australian Polyp Prevention Project. J Natl Cancer Inst 1995;87:1760-6.
Fuchs CS, Giovannucci EL, Colditz GA, et al. Dietary fiber and the risk of colorectal cancer and adenoma in women. N Engl J Med 1999;340:169-76.
Platz EA, Giovannucci E, Rimm EB, et al. Dietary fiber and distal colorectal adenoma in men. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1997;6:661-70.
O'Keefe SJ, Kidd M, Espitalier-Noel G, Owira P. Rarity of colon cancer in Africans is associated with low animal product consumption, not fiber. Am J Gastroenterol 1999;94:1373-80.
Bingham SA. High-meat diets and cancer risk. Proc Nutr Soc 1999;58:243-8.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012