Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Birken (Betula alba)

Af H. Stark

Hvem kender og elsker ikke vore dejlige birketræer med de slanke, hvidbarkede stammer, de tynde, graciøse grene og de skønne lyse blade! I vore haver og parker kan vi slet ikke undvære dette dejlige træ, og birken hører lige så naturligt med til skovbruget.

På alle årstider er birken en fryd for øjet. Den kan trives på næsten al slags jordbund og findes så langt mod nord, hvor der ellers ikke mere kan trives noget andet skovtræ.

Birkens egentlige hjemland må søges i det nordlige Europa og Asien, men den gror også godt længere sydpå. I Sydtyskland og endnu længere mod syd trives den bedst i de højere beliggende egne.

I birkeskovene mellem „Schwäbische Alp" og "Schwarzwald" findes der birkeskove, hvor der hvert forår hersker megen travlhed. Man kan på denne årstid iagttage arbejdskolonner, som iler frem og tilbage mellem de hvide birkestammer, bærende på store, tykmavede glasballoner i polstrede, flettede kurve. Man kører fra træ til træ med små traktorer for at opsamle birkesaften. Den flyder fra birkestammerne gennem afløbsrender, som er anbragt et lille stykke op ad stammen i de kraftige træer i birkeskoven. Nedenunder hver afløbsrende står et kar, som opfanger den klare saft, og karrene tømmes to gange daglig i de glasballoner, som arbejdsfolkene har med sig. Så køres den indsamlede birkesaft med det samme ud til Schoenenbergers plantesaftværk i Magstadt ved Stuttgart. Her blandes saften fra birkestammerne med saften af friske unge birkeblade, og den blandede birkesaft tappes straks efter på flasker og gøres holdbar ved en skånende sterilisering.

En sådan birkesaft frembyder en righoldig sammensætning af værdifulde stoffer og har en velgørende virkning på gigtsygdomme og forskellige andre former for stofskiftesygdomme. Indtil dato kender man ca. 30 forskellige stoffer fra den blandede birkesaft, deriblandt forskellige mineraler, organiske farvestoffer, sukker, harpiks m. v.

Dr. E. Schneider skriver bl. a. angående birkeblade og birkesaft (Nutze der heilkräftigen Pflanzen): "Birkebladenes gammelkendte og erfaringsmæssigt stadfæstede urindrivende virkning er i dag også videnskabeligt bevist. Den tilskrives hovedsageligt de sure saponiner. Når der på et eller andet sted i organismen ophobes vand (mest ved hjerte- og nyresygdomme), er birkeblade i stand til hurtigt at dræne den ophobede væske, især når der på samme tid holdes en streng kogsaltfri diæt. I forbindelse med den forøgede vandudskillelse sker der næsten altid også en forøget udskillelse af andre substanser, som er bundet til urinen, hvilket med fordel lader sig udnytte til bekæmpelse af flere stofskiftesygdomme (f. eks. gigt og nyrelidelser, der ikke skyldes betændelser)...

I forgrunden står anvendelsen af unge birkeknopper og -blade som urindrivende middel ved nyre- og blæresygdomme, samt ved alle former for vattersot eller ødemer i kroppen. Birken og især den friske birkesaft er meget værdifulde også ved den rent konstitutionelt betingede nyresvækkelse, hvorved der ikke kun er en mangelfuld udskillelse af vand, men også af de til urinen bundne stofskifteprodukter (urinsyre mv.). Denne tilstand erkendes dog sjældent, før der viser sig følgesygdomme, som f. eks. gigt, stenlidelser og allergiske sygdomme."

Også Lassel berømmet birketræets fremragende egenskaber som sundhedsbevarende middel. Fra hans bog "Kräutergold" skal anføres følgende passus: "Birken indeholder jo en mængde værdifulde mineraler, bl. a. klor, jern, kalium, magnesium, svovl, fosfor, silicium samt vellugtende æterisk olie, som alle bidrager til det menneskelige legemes sundhed. Fremfor alt indeholder birken megen kalk. Dette mineral er meget vigtigt for den menneskelige organisme. Hver cellekerne, som mangler kalk, vil gå til grunde. Kalk og jern fremmer stofskiftet. Kalk beriger blodet og styrker cellerne og er på denne måde med til at virke forebyggende på smitsomme sygdomme ... Nyere undersøgelser viser, at der også findes et betydeligt indhold af natron i birken. Ifølge biokemien opløser natron urinsyren i blodet og tjener til at stimulere de store kirtler i underlivet. Birkens natrium har ligeledes en udmærket urindrivende virkning ... På grund af sit indhold af fosfor kan birken også styrke svage celler og skænke dem modstandskraft mod mange lidelser ... "

Lignende udtalelser til birketræets ros findes også hos Dinand og Künzle. Vi har således god grund til at glæde os over vore hjemlige birketræer - ikke blot fordi de er smukke, men også fordi de kan være med til at gavne vort helbred.

Kilde: Sundhedsbladet 1974

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012