Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kurforskrifter for sclerosepatienter

Efter dr. med. Joseph Evers

I 1952 bragte Ny Tid og Vi første gang artikler om den tyske landsbylæge dr. med. Joseph Evers og hans råkostdiæt mod multiple sclerose. I mellemtiden er både dr. Evers og hans diæt blevet berømt, og talrig tyske læger henviser deres sclerosepatienter til ham, foruden at sclerosepatienter fra næsten hele verden søger ham. Julian Vøldan.

Kun følgende næringsmidler er tilladt: (alle i rå tilstand)
Frugt, rødder, mælk (upasteuriseret direkte fra gård), smør (af upasteuriseret fløde), havregryn (ikke ristet), fuldkornsbrød (uden hvidt mel), æg (fra høns, som går ude), honning og vand. Foruden al slags frugt spises også korn (rug og hvede) i rå tilstand.

Det bedste er kun at vaske frugt og grønsager og at tygge dem godt. Hvis de absolut må rives eller hakkes, bør dette ske, lige før de bruges. Mælk skal drikkes i lunken tilstand, varmes i vandbad og aldrig over 37 grader. Den kan også drikkes sur i små slurke. Mælk er ingen tørste-drik, men et flydende næringsmiddel og kan drikkes til maden, men altid i små slurke. Hvis man hælder mælk i sig i en køre, danner den en hård kage i maven (kasein), som er tungt fordøjelig.

Forbudt er:
Rabarber, grønne stikkelsbær, asparges, spinat, tobak, kaffe (også erstatning), kakao, te, al slags sukker, salt, sennep, eddike, peber, sødestof. Med »sukker« menes alt industrielt fremstillet sukker, altså hvidt sukker, druesukker, mælkesukker, brunt sukker (Demarara). Organismen får tilstrækkelig sukker fra frugt og grønsager samt kornprodukter. Kunstgødede og sprøjtede kartofler og bladsalat skal undgås.

Hvor meget man skal spise, afhænger af den enkeltes appetit og behov. Man skal spise sig mæt, men ikke stopmæt.

Denne kost kan kaldes ensformig, men husk på, at koen bare spiser græs og giver den dejlige mælk, at hesten spiser kun hø og havre osv. Husk på, at multiple sclerose er en alvorlig sygdom, som er opstået gennem forkert ernæring fra fødslen af (muligvis allerede gennem moderens fejlernæring), og at en kostændring er den eneste måde at blive rask på.

Hvor vidt sygdommen kan helbredes, er afhængig af mange faktorer. Hvis dette kostprogram gennemføres helt fra begyndelsen, altså straks diagnosen er stillet, siger dr. Evers, at 95 procent af de syge kan blive helt raske. Men det kræver, at forskrifterne overholdes til punkt og prikke! Naturligvis er det vanskeligt at omstille sig. Der kan i begyndelsen opstå kriser, især når vedkommende patient har været vant til nikotin, kaffe, alkohol, eller kemiske medikamenter. Men disse kriser går over og  overvindes. Lyt ikke til velmenende medmennesker, der siger, at »et lille stykke kage kan da ikke skade, en cigaret kan du da vel tage i dag« osv. De ved ikke, hvad de taler om.

Det ligger i sygdommens natur, at den går op og ned; derfor skal man heller ikke tabe modet, når der efter en tids bedring synes at blive et tilbagefald, og bør heller ikke tro, at man er helt rask, fordi plagerne har været mindre eller væk i en periode. Multiple sclerose er en alvorlig sygdom, og det kan tage år, før en virkelig bedring indtræder. Når man overholder forskrifterne helt og holdent, vil linjen nok et godt stykke tid gå i bølger, men derefter vil hovedtendensen være opadgående.

Hvis sygdommen allerede har varet flere år inden diætstart, kan man som regel ikke vente mere, end at tilstanden ikke bliver værre, skønt dr. Evers har konstateret, at fuld bedring kan opnås selv i tilfælde, som har varet i en del år!

Foruden diæten anbefales følgende: Om morgenen straks, når man er stået op, kold afvaskning, dvs. et håndklæde dyppes i koldt vand og vrides godt. Gnub hele kroppen, tør så straks efter med et hårdt frottehåndklæde. Når det kolde, våde håndklæde er blevet varmt under brugen, må det vrides op i koldt vand på ny. Udfør det hele så hurtigt som muligt; det må ikke vare længere end 1-2 minutter. Varmt bad, kar eller bruser, er forbudt, men et kort, koldt skyl med hurtig tørring er godt. - Vær mest mulig ude i frisk luft, men ingen solbad på nøgen krop! Gå, hvis du kan, men ingen overanstrengelse. I tilfælde af febersygdom (influenza o. lign) og hvor appetiten svigter, skal man undlade at spise, indtil den vender tilbage. Tørst skal slukkes med klart vand, evt. mineralvand uden tilsætning af nogen slags. Kuren kan aldrig medføre skader af nogen art.

Tilladte grønsager: gulerødder, kålrabi, ærter, bønner (friske), selleri, ræddiker, løg, tomater, agurk. Frugt: al slags bær, æbler, bananer, appelsiner, rosiner, hyben, tørret frugt, mandler og nødder. Foruden fuldkornsbrød, som ikke må indeholde hvidt mel, skal der daglig spises rå korn, som laves på følgende måde:

3 spiseskefulde hel hvede eller rug eller en blanding af begge dele hældes i en skål med så meget vand over, at vandet står lidt over kornene. Næste morgen hældes alt vand fra, og kornet står tørt (fugtigt) dagen over, enten med låg eller papir over. Om aftenen hældes lidt nyt vand på. Dette gentages, indtil der fremkommer bittesmå spirer. (Skyl kornet grundigt ved hvert vandskift).

Kornet skal stå i stuetemperatur; det tager 2-3 døgn, før kimen kommer frem. Kornene er da så tilpas bløde, at de er lette at tygge (og tygges må de, og det godt).

Kornene blandes med hakkede, revne eller udskårne æbler, 10 mandler eller nødder, 1 spiseskefuld fløde, mælk efter smag og behag, (nogen foretrækker grøden fast, andre lidt mere flydende), 1 spiseskefuld hørfrø, lidt honning (blødgøres i vand, ellers er det vanskeligt at få blandet jævnt), rosiner, som opblødes i vand, og vandet tages med til sødning. I stedet for æble kan man bruge bær efter årstiden, evt. frosne, banan, pære eller lignende. Bedst er det at variere lidt.

Fuldkornsbrød fås i helsekostforretninger. Det almindelige bagerbrød indeholder også hvidt mel, selv om det kaldes fuldkornsbrød, og dette brød er ikke godt nok. Hjemmebagt brød af fuldkorn er bedst. For at være sikker på, at melet, man bager af, ikke er for gammelt, køber man hele hvede- og rugkorn og maler enten på kornkværn eller kaffemølle, gerne den lille elektriske, som kan fås i visse forretninger. Men husk på, at den ikke må bruges længere end et halvt minut ad gangen. Vent et par minutter, før næste portion måles. Man kan nøjes med at bage af hvede alene eller en blanding af rug og hvede, alt eftersmag og behag. Til brød af fuldkorn tages dobbelt portion gær, og det indsættes i helt varm ovn. Brødet må ikke spises samme dag det er bagt.

Med smør menes hjemmekærnen smør uden salt og fremstillet af upasteuriseret fløde. Kogsalt er forbudt. Ligeså margarine.

Mange vil betegne en sådan kostplan som utilstrækkelig, fordi den ikke indeholder så mange proteiner. Men denne antagelse beror på uvidenhed om deprocesser, der foregår i organismen. Fondet første er den proteinmængde, som sædvanligvis opgives på basis af den gamle ernæringslære, sat for højt, for det andet er det bevist, at planteprotein er mere værdifuld end det dyriske, for det tredie opbygger organismen selv proteiner, når kostplanen er rigtig sammensat. Og sidst men ikke mindst, er det jo bevist og kontrolleret, at selerase-patienter ikke bliver underernæret på denne kost, men at de tværtom trives godt og bliver raske af den - så sandt altså, at sygdommen ikke har varet så længe, at nerverne er ødelagt.

Når kuren kan afsluttes, dvs. når patientener helt rask, og ms-symptomer ikke viser sig over et længere tidsrum, så kan hun/han spise en del af den daglige mad i kogt tilstand, men kosten må fortsat bestå af en god del rå grønsager og frugt, og den rå korngrød skal bibeholdes. Desuden mk man fortsat sørge for at benytte upasteuriseret mælk. Rædselen for smitte er stærkt overdrevet. Når folkene på gården ikke har tuberkulose, kan man gå ud fra, at mælken er smittefri.

Joseph Evers: Heilung von MS (Multiple Sklerose) durch ...
Joseph Evers: - Warum Evers-Diät? Heidelberg: Karl F. Haug Varian, 1989 (11. oplag), side 67-69.

Fra Ny Tid og Vi, 1975.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012