Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Syre-base-balancen: et skoleeksempel på uvidenhed

Utallige er de tilfælde, hvor folk plages af gigtlidelser, muskelsmerter, mavesmerter, diarre m. v. uden at tænke på eller vide, at det ofte skyldes et syreoverskud i organismen evt. oparbejdet gennem flere års fejlernæring med alt for syremættet kost, såsom kornprodukter, ymer, yoghurt og syrlig frugt samt kød og fisk.

Et skoleeksempel herpå fik vi ved en mors opringning fornylig. Her var det ikke hende selv, der var plaget, men derimod hendes 1½ år gamle pige, som næsten fra fødslen havde været så plaget af diarre og rød, hudløs hale, at forældrene efterhånden var slemt fortvivlede og selvsagt konsulterede deres læge, der naturligvis eller mærkværdigvis, som man nu vil, ikke magtede at kurere datteren. Udover at ordinere diverse salver havde lægen ikke andre råd i ærmet end at opfordre moderen til ikke at være så nervøs, for det måtte efter doktorens mening være forklaringen på barnets kvaler.

Tilfældet var så slemt, at faderen måtte tage orlov fra sit arbejde og bistå sin hustru i pasningen af det mere og mere forpinte barn, hvis tilstand ikke bedredes af nogen ortodokse lægemidler eller flere hospitalsophold.

Men da moderen ved et tilfælde fik Julia Vøldans bog "Plus-Minus-Balancen" i hænde og læste den, så faldt tiøren, og hun var faktisk med det samme klar over, at datterens tilstand skyldtes den megen yoghurt og frugt, hun på anbefaling havde givet pigen, herunder masser af appelsiner, der ganske rigtigt har en del vitaminer, men til gengæld et endnu større indhold af syre. Og ingen organisme - slet ikke et spædbarns - kan tåle en ensidig syreholdig ernæring, og endnu mindre når den indtages i overmål.

Mange mødre er uvidende om dette forhold, og det kan man vel nok både forstå og tilgive, men at også lægerne - vore statsautoriserede og statsbeskyttede sygdomsbekæmpere - er uvidende om betydningen af korrekt ernæring, ja det er unægtelig vanskeligere at forstå og tilgive. Thi lægerne er jo eksperter. De har den uddannelse, som vi andre ikke har, og som skulle sætte dem i stand til at yde den fornødne hjælp, og ikke som i det her beskrevne tilfælde ordinere medicin, der forværrede tilstanden samt komme med råd og gisninger, der kun ydmygede den fortvivlede mor.

At vor moderne lægevidenskab med alle dens kostbare instrumenter ikke kan finde ud af, hvad der skal til for at hjælpe en lille pige med diarre og rød hale, ja det er faktisk tragikomisk. Med en baserig grønsagsdiæt kan ovennævnte misere klares på ca. 2-5 dage, og blev det også til forældrenes store glæde. Masser af lignende tilfælde beviser det, men hvem der ikke vil tro det og bruge det, det er lægerne?! B. W.

Kilde: Ny Tid og Vi, 1972

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012