Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fibre i kosten fremmer sundheden

Af dr. phil. Henning Karström

I fjor blev englænderen Dennis C. Burkitt ved Medical Research Council i London og svenskeren J. Waldenström i Uganda belønnet med den såkaldte Paul Ehrlich-pris for deres sammenlignende undersøgelser af negrenes kost i Afrikas indre og den vesterlandske "civilisationskost" (1 ).

De to forskere konstaterede, at hjertesygdomme, kræft i lunger og tyktarm, sukkersyge, sygdomme i venerne (blodårerne), tromboser og embolier (blodpropper), hæmorroider, galdesten, blindtarmsbetændelse, caries (huller i tænderne) og mange andre sygdomme var meget sjældnere blandt negrene i Afrikas indre. Overvægt forekom også meget sjældent, selv i tilfælde, hvor der blev indtaget overskud af føde.

De to forskere drager den slutning af deres undersøgelser, at de nævnte sygdomme skyldes den typiske vesterlandske livsførelse, først og fremmest "civilisationskosten". Hvor de samme sygdomme optræder blandt afrikanere, skyldes det, at de er gået over til en kost, som tilberedes på europæisk vis. Der synes altså at være en nær forbindelse mellem kostvanerne og de nævnte såkaldte "civilisationssygdomme". Disse iagttagelser er ganske vist ikke nye i princippet, for man har tidligere gjort lignende erfaringer i flere andre forbindelser, men de er blevet mere eller mindre overset af den gængse ernæringslære.

Burkitt og Waldenstrom gjorde følgende vigtige iagttagelser: Den indtagne føde var i gennemsnit 35 timer om at passere gennem afrikanernes tarmkanal, 49 timer om at passere gennem europæiske vegetarers tarmkanal og 77 timer om at passere gennem tarmkanalen hos englændere, som levede af deres sædvanlige kost. Det vil sige, at føden opholdt sig mere end dobbelt så længe i englændernes tarmkanal som i afrikanernes. I gennemsnit vejede afrikanernes daglige afføring 470 g, mens europæernes kun vejede 108 g.

Den store forskel i afføringens mængde viser, at afrikanerne anvender en kost, som indeholder mange flere ufordøjelige fiberstoffer (cellulose) end europæerne. En sådan kost udfylder tarmsystemet og fremmer i høj grad tarmenes peristaltik (rytmiske bevægelser), og dette har stor betydning for menneskets sundhed.

Det er især den vegetariske kost - fuldkornsprodukter, frugt, bær, grønsager, rodfrugter, nødder - som er rig på de nævnte fiberstoffer. Den animalske kost og den raffinerede og koncentrerede "industrikost" er derimod fattig på disse ufordøjelige stoffer. Den er også fattig på vitaminer, mineraler, sporstoffer og andre vigtige vitalstoffer.

Kræft i indvoldene
Burkitt (2) hævder, at kræft i indvoldene forekommer meget hyppigere hos de civiliserede folk end hos de nævnte negre. Han mener, at årsagen hertil netop er, at de civiliserede folk anvender så megen raffineret industrikost, og at denne opholder sig alt for længe i tarmsystemet. Derved udsættes tarmvævet for det fiberfattige tarmindholds kræftfremkaldende virkninger. Mikrobielle (fremkaldt af mikrober) gæringsprocesser i tarmindholdet bevirker efter alt at dømme, at der dannes giftige, endog kræftfremkaldende, stoffer i det lange tidsrum, føden opholder sig i tarmsystemet.

Undersøgelser fra Java
I 1957 redegjorde C. D. de Langen (3) for de interessante undersøgelser, han i en 20-årig periode havde gjort blandt indoneserne. Han opdagede bl. a., at disse mennesker, som praktisk taget lever helt vegetabilsk, klarede sig med 2100 kcal (kilokalorier). Kosten indeholdt 51 g æggehvidestof, 9 g fedt og yderst lidt kogsalt. På denne kost var de i stand til at udføre hårdt landsbrugsarbejde. de Langen oplyser, at en indoneser med almindeligt legemligt arbejde kan klare sig med 1700-2000 kcal pr. dag. Han bemærkede også, at sådanne sygdomme som arteriosklerose (forkalkning), højt blodtryk, diabetes (sukkersyge), reumatisme, dissemineret selerose, perniciøs anæmi, mavekræft, nyre- og galdesten samt amyloidos (en degenerationssygdom) forekom meget sjældent blandt disse indonesere. Han nævner således, at han i de 20 år, han var læge på centralsygehuset i Batavia (Djakarta), kun konstaterede 48 tilfælde af mavesår, 9 tilfælde af diabetes og 159 tilfælde af blindtarmsbetændelse blandt 422.943 patienter. Han siger videre, at skønt kræft ikke er sjælden i Indonesien, har han ikke konstateret mere end tre tilfælde af mavekræft.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at ifølge en undersøgelse af van Veen og Postmus (4) bestod gennemsnitskosten pr. dag i 1940 for en fuldvoksen person på Java af: 585 g helris, 57 g grønsager (heraf 24 g bladgrønsager), 17 g frugt, 5,7 g bælgfrugter og 1 g fedt.

Undersøgelser blandt bantu-negre
I begyndelsen af 1950 blev der foretaget omfattende undersøgelser af kostvanerne og sundhedstilstanden blandt bantunegrene i Sydafrika. Disse undersøgelser blev ledet af Alexander R. P. Walker (5), chef for Human Biochemistry ved South African Institute for Medical Research i Johannesburg. Bantu-negrene er et naturfolk, som hovedsagelig lever af landbrug og en del kvægavl. Deres kost er så godt som helt vegetarisk og består for 50-90 procents vedkommende af fuldkornsprodukter, især majs og hvede; desuden ret store mængder af andre vegetabilier såsom græskar, batater (søde kartofler) og forskellige grønsager. De anvender meget små mængder æg, kød og fisk. Deres kost indeholder mange kulhydrater, fiberstoffer, A-vitamin, fosfor og jern, men meget små mængder fedt, animalsk æggehvide, B-1 og B-2 vitamin, D-vitamin og calcium.

Walker henleder opmærksomheden på, at skønt bantu-negrenes kost indeholder mange fiberstoffer (cellulose), er mængden af afføring fire gange større end hos "den hvide mand, som spiser hvidt brød". Hertil kommer, at føden passerer tarmkanalen meget hurtigere end hos den hvide befolkning. Bantu-folkets afføring absorberer (opsuger) omkring 50 procent mere tarmluft end den hvide mands.

Leversygdomme og forskellige mangelsygdomme er ret almindelige blandt bantu-negrene, men - understreger Walker - til gengæld lider de meget sjældent af de sygdomme, som bevirker en så høj dødelighed og sygelighed blandt de vesterlandske folk. Han nævner især blindtarmsbetændelse, galdesten, mavesår, anæmi, visse kræftformer, åreforkalkning samt hjerte- og karsygdomme. Walker fremhæver, at bantu-negrenes kost er en stærk ætiologisk (ætiologi: læren om sygdommeries årsager) faktor ved forebyggelse af de nævnte sygdomme, men så snart bantu-negrene går over til europæisk kost, er de ikke længere beskyttet mod disse frygtede kultursygdomme.

De nævnte undersøgelser i Afrikas indre, i Sydafrika og på Java viser tydeligt, at de dødelige civilisationssygdomme, der er så almindelige blandt kulturfolkene, kunne modvirkes på en effektiv måde, hvis man i det store og hele udnyttede den fiberrige vegetariske kosts store fordele.

Læs også:
Fiber - hvilken slags er den sundeste?
Kostfibre kan måske nedsætte risikoen for prostatakræft
Klid fra frugt beskytter hjertet
Loppefrø i Skallin pulver og kapsler
Fibre i økologisk Jaws
Skallin kan sænke kolesteroltallet og tarmkræft
Resultat Plus eller Skallin med pektin
Pektin er en superfiber
Resultat Plus med Pektin
Lignan Flax giver mænd og kvinder en hjælp mod cancer
Lignan Flax omega 3 olie kapsler og pulver

Litteratur:
(1) Jmf. Der Wendepunkt, Nr. 6, 269, 1972.
(2) Jmf. Medical World News, Aug. 11, 1972.
(3) C. D. de Langen, Een klinisch panorama van een teveel in de voeding, Geneeskundige Bladen uit kliniek en laboratorium voor de praktiik 48/111, Haarlem 1957; Ref. Der Wendepunkt, Nr. 2, 57 ff., 1959.
(4) van Veen and Postmus, J. Am. Dietet. Ass., August 1947.
(5) Nutrition Reviews, No 11, 321, 1956; No 9, 267, 1958.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012